Gensyn (Leonora)

(Undskylder på forhånd mit knap så kreative svar- håber det okay jeg kind of springer "akten" over xD Har ingen anelse om hvordan jeg skal formulere det lige nu)

Hele verden drejede sig i dette øjeblik kun om nuet, kun om hende. Den sorte stjernebeklædte hoppe. Alt føltes øgte og følelserne fik lov at flyde frit i hvert fald for den ældre hingst. Det samme gjorde hans instinkter og da Leonora besvarede ham med et tydeligt kropssprog var der ikke længere nogen tvivl og hele dette gensyn havde taget en drejning den gyldne hingst ikke havde forstillet sig- desto mindre var hen alligevel glad. Han ønskede den sorte hoppe og han ønskede at blive hos hende.
Med omhum forsatte han med at nusse hende med mulen der langsomt bevægede sig helt ned over hendes kryds han nippede forsigtigt i hendes løftede halerod, før han lod resten være op til indstinkter.

Da han var færdig hoppede han af hendes, men blev stående og lod blot sin mule kærtegne hende. Han brummede roligt og varmt. Han havde netop i dette øjeblik skabt en masse forpligtelser over for hende som han ikke havde i sinde at rende fra. Eagle havde langt om længe fået et hjem i Andromeda.

Som det lå i kortene mellem de to heste, der hver især havde deres helt særlige, unikke personligheder, skete naturens gang. Den sorte Leonora, hvis cyklus netop passede med at hun var klar til at blive ifolet, blev bedækket af det Gyldne Ørneøje. Hun stod helt stille, fra han sprang på hende, til han var færdig, og da han var færdig, drejede hun sit hoved om for at beskue ham; han forblev ved hende, kærtegnede hende. En svag lettelse flød gennem hoppens indre ved hans kærtegn; for typisk var det for hingstene at forlade hoppen efter selve bedækningen. Her var den gyldne hingst anderledes - og selvom de to ej havde valgt en fælles sti i landet, var de nu knyttet sammen på en hel unik måde. Leonora brummede selv med en varm undertone imod den gyldnes mule, inden hun bakkede et par skridt, for at stille sig side om side med ham. Hun betragtede ham et øjeblik ganske diskret, inden hun lod sin mule hvile sig imod hans, hvis farver stod i stor kontrast til hendes sorte. Hun følte sig i nuet tryg, hjemme, og som om hun ikke blot hørte til i flokken, men også hørte til ved siden af den gyldne hingst.
De to heste blev sammen resten af dagen i flokkens område. Ikke mange ord blev sagt, men de delte hinandens selskab; og begge lod de til at finde sig ganske godt tilpas på denne måde.

[Afsluttes - Leonora er nu drægtig]