This cake is dry [Azazael]

12

”Vi ved begge to godt jeg ikke har tilladelse til at sætte mine hove på Teylars område. Flere af dem vil kunne opsnappe min tilstedeværelse før jeg overhovedet når deres område, og skulle Illana beslutte sig for at stille sig i vejen har jeg ikke en chance. Hun er stærkere end mig. Fysisk vil jeg kunne tage hende, for hun er ikke kampdygtig. Men lyset. . . .”

Lyset havde før brændt hendes skygger væk. Lyset var hendes største fjende, og hvis lyset havde vist sig på Foehn for at beskytte 2 af flokkens medlemmer der var trængt ind på hendes område – hvordan skulle hun så have en chance alene? Nej. Nymfen måtte opsøge hende uden for flokkens område, men hvis ikke hun vidste Ava ville komme, hvordan skulle hun så kunne opsøge hende dér? Hun kunne jo lige så nemt have vist sig på Foehn, hvis hun ønskede at have noget med sin mor at gøre.

”Men hvem ved. Måske er hun allerede alt for hjernevasket af vogterne og deres mission. Jeg har 3 andre der kræver min opmærksomhed.”

Xenon fnyste kort over Avas ord, men smilet spillede stadig på hans mule i det han rystede let på hovedet. Den sorte gjorde det vel nok også kompliceret. Den gyldne hingst stod for en stund blot og så på Ava uden rigtig at gøre anledning til at sige eller gøre noget. Han sukkede kort.

” Foehn er ikke ligefrem indbydende for en normalfungerende hest, Ava. "

Brummede han så blot. Der var mere på vej, men Xenon holdte egentlig bare en kunstpause fordi nogen ikke lige vidste hvad de skulle skrive og det andet ville se dumt ud.

” Bah, nu ikke så dramatisk. Har du overvejet muligheden at hun tror du er ligeglad med hende, fordi du ikke har hentet hende? Vores veje er krydset før. Hun slog mig ikke som værende dum, ligesom det lille Pjok der. ”

Sagde han så og nikkede ned på føllet. Denne gang blev han tavs, mens han blev en anelse fjern. Han smilte nu igen og så på Ava.

” Hvis du giver mig fri for babysitning en dag, kan jeg finde hende. Men jeg kan ikke love hun gider at høre på mig. ”

13

”Normal fungerende? Hvem i Andromeda er normal-fungerende? Vogterne med deres heltekomplekser eller dem der ønsker at være heltene? Vi er lige så normale her som alle andre.”

Ava kneb øjnene sammen. Dramatisk! Hah! Han havde ikke eller hørt dramatisk endnu. Hun vidste trods alt lidt, og Xenocrates måtte da også vide at det før var sket – og endda ved en der tilhørte Aljun og ikke Teylar. Man skulle ikke undervurdere dem. Blikket blev vendt mod den ene hun kunne anse for at være næsten lige så manipulerende som hende selv, hvis der var noget man ønskede.

”Jeg har mere brug for dig her. Med ham”

Hun gjorde et lille nik mod pjokket der stadig stod og gemte sig. Hvad skulle der dog blive af ham? Men måske var det også kun en god ting. Så længe han udviste bare en smule kujonagtig adfærd ville det være nemmere at arbejde med ham, end hvis han var lige så stædig som sin mor og ikke ønskede lytte. Hun havde trods alt ikke været den nemmeste at holde styr på for hendes forældre, og det var også derfor hun var endt i Andromeda i stedet for en anden flok.

En lav dæmpet latter lød fra ham ved hendes påstand om at deres lille bofællesskab her var mindst lige normale som alle andre. Xenon var uenig. Det var ikke normalt at lade sig selv blive slave for en herre, uanset hvilken. Et slesk smil spillede blot over hans læber og han nikkede da. Han vidste Ava måtte være desperat siden hun kom til ham for hjælp, men at hun aldrig ville indrømme det, selvom hvis han skulle nævne det. Han lyttede til hendes andre ord og fulgte hendes blik ned på pjokket.

” Hvis han er dum, så smider vi ham da bare ned til jeres ’Herre’. Problem løst ”

Det var en lille stikpille til Ava, for selvom Xenon ikke havde kunne være mere ligeglad hvad der var hændt hans lille ups’er dengang, så var det stadig ’hans’ ting hun havde smidt væk uden at få lov. Faktisk vil han mente at hun skyldte, men ja det var nok en diskussion de kunne tage til tid og evighed.

1

Ava sendte Xenocrates et skarpt blik. Det var ikke noget der overhovedet skulle laves sjov med. Hun havde jo heller ikke kastet Ekpeo i vulkanen for sjov skyld, og det havde også plaget hende længe. Det var kun tanken om han ville vokse op og højst sandsynligt blive til en krøbling eller i hvert fald ende med at få nogle problemer fysisk og især mentalt. Det var bedre for ham med en hurtig død end at risikere problemer resten af sit liv. Han havde været et nemt offer for ethvert rovdyr.

”Kun hvis du selv tager turen med derned, Xenon.”

Selvom hun ikke var helt så stor fan af det lille pjok altid, ville hun alligevel ikke lade nogen tage hendes afkom så let. Hun havde allerede mistet to og ønskede ikke at miste flere. Indtil videre havde bitterheden kun vokset sig større, men den kunne snart ikke blive større. Næste gang ville der trille hoveder. Hun havde allerede haft lyst til at tage livet fra et par stykker.