This cake is dry [Azazael]

Xenon var tilbage på Foehn efter en lille vandretur over til Leventera. Noget der ikke havde været særlig succesfuldt for hans vedkommende. Han fandt det nu morsomt at luske rundt i skyggerne og betragte, ja skygger. Der var splid i den lille gruppe af forvrængede sjæle og det morede den gyldne noget så grusomt. Mange undervurderede den unge hingst, som nogle gange lod temperamentet løbe af med sig, men han var faktisk en glimrende brik at have på sin side. Tog han tingene lidt mere seriøs ville han nok være mere farlig.
Han var ikke typen der indgød fare med sin statur. Den var slank, strømlinet og bygget til fart, ikke kamp. Nej Xenon valgte sine kampe med omhu og undgik dem gerne.

1

Azazael var ikke en hingst af mange ord. Han brugte mere tid på at betragte andre, lytte til de hviskende stemmer og generelt iagttage alt hvad der kunne iagttages. Skygger, dem på afveje, ildbjergets røg og selvfølgelig vejret. Han havde begivet sig lidt længere væk fra sin mor denne gang. Han havde fulgt efter sin søster, der havde kastet sig ud i leg med en anden, men som det var sket før, var Azazael ikke inviteret med. I stedet havde han iagttaget dem indtil han følte kedsomheden tage over. I stedet for at vende tilbage til sin mor, havde han i stedet sat sig for at udforske lidt mere af det sted han kaldte hjem. Der ville jo ikke ske noget, hvis han bare sørgede for at være tæt nok på til at ville kunne høre sin mors kalden – eller omvendt.

Stankelbenene havde ledt ham i en tilfældig retning. Færten af en fremmed trak i hans næsebor og nysgerrighed, og han kunne derfor heller ikke lade være med at sætte farten en lille smule op for at finde ud af præcis hvad det var for en lugt eller hvem den tilhørte.

Xenon vippede det ene øre bagud da han fornemmede en der kom luskende. Han drejede derfor rundt for at møde denne sjæl, som var ganske lille. De blå øjne mødte et føl, med aftegn der matchede hans egne øjne. Xenon trak kort på smilebåndet, men det var mere fordi der var noget der fandt ham ganske morsomt. Han var ikke dum, og han kunne godt regne ud hvem denne lille fyr var. Det var jo ikke ligefrem sommerfugle han studerede når han rendte rundt her på Foehn.

” Næh se nu her. ”

Lød det så stille fra ham som en form for hilsen. Xenon var ikke fjendtlig indstillet overfor den lille. Han vidste godt hvad der lurede i skyggerne.

2

Se nu her…. Se nu hvad? Tænkte Azazael og tippede hovedet på skrå. Hvad havde den anden tænkt sig at vise ham? Azazael var ikke dum, men han havde endnu ikke helt styr på hvordan man interagerede med andre. Hvor meget man skulle tage bogstaveligt og hvor meget man ikke skulle. Ordene lød som nogen der kunne være kommet fra hans mor, når hun forsøgte at vise ham hvordan man gjorde. Hingsten var anderledes. Anderledes på alle tænkelige måder. Han var ikke ligesom de andre. Azazael kendte næsten ikke til andre, der ikke bare de samme blå aftegn eller i hvert fald havde skygger svævende omkring sig. Der var hans søster og få andre. Men denne hingst var anderledes. Azazael kunne fornemme magien, men han kunne ikke se den. Skyggerne hviskede til ham – en og mange på samme tid, men hvad de sagde var uklart.

Han var stoppet op, men trådte nærmere som den anden havde bedt ham se på noget. Hvad end han havde ment med det. Ørerne var blevet rettet fremad, og uden at åbne mulen for at ytre et eneste ord, gav han sig til at iagttage den gyldne hingst, bag de blå lysende øjne han selv besad.

Xenon klukkede stille, da den lille hingst så ud til at tage hans ord lidt for bogstavelige. Han kredsede kort en runde omkring ham, inden han stoppede op foran ham og sænkede hovedet, så han kom mere ned i øjenhøjde og virkede mindre intimiderende. Det gav også anledning til at Xenon kunne få et grundigere kig på den lille hingst. Xenon kunne ligesom den lille også fornemme ting, og fornemme hvad han fornemmede. Det fik ham til at trække på smilebåndet. Det skulle nok blive morsomt.
Xenon pustede til ham, blot som en lille markering uden at den egentlig betød noget. Måske var det leg, måske var det bare drillerier. Det var Xenon og man vidste det aldrig helt.

” Du er en modig lille fyr hva? ”

Lød det så roligt fra ham, uden han reelt afslørede at han vidste noget om ham endnu. Det ville ødelægge morskaben. Desuden virkede den lille hingst til nok at skulle kvikke lidt op.

3

Azazael fulgte ham med blikket, som hingsten kredsede omkring ham. Han stod dog stille og rank. Om det var fordi han var modig eller bare ikke kendte til de farer der kunne være udenfor hans mors beskyttende cirkel, var ikke helt til at vide. Der foregik meget hos den lille hingst, men det meste var i hans indre og i hans hoved.

”Modig?”

Spurgte han så nysgerrigt med en lille lys stemme, der næsten kunne få ham forvekslet med et hoppeføl – med hans rødlinge-søster. Han måtte rynke lidt på mulen mens han tyggede på ordet. Modig. Hvad var modig?

”Hvad betyder modig?”

Xenon måtte rynke lidt på panden af den lille hingst der ikke virkede særlig skarp lige i øjeblikket. Xenon stirrede kort opgivende ud i luften, mens han tænkte over hvordan man lige forklarede hvad modig var. Xenon rømmede sig kort.

“ Modig.. Er når du går imod noget farligt.. Enten for at passe på andre eller fordi man er dum og ikke ved bedre.. Jeg kunne lige så godt have været farlig og spist dig.. men heldigt for dig så har jeg fået morgenmad “

Forsøgte Xenon meget pædagogisk at forklare føllet. Det var ulig den gyldne hingst, der havde et svagt glimt i øjet ved hans forklaring. Han lignede ikke en der havde forsøgt at slå sit eget afkom ihjel.

4

Ørerne var nysgerrigt rettet fremad. Modig hvis man passede på andre eller hvis man var dum og ikke vidste bedre. Det gjorde ikke Azazael ret meget klogere på hvad det egentlig var han mente med det. For nu var der jo pludselig to ting, og Azazael var hverken ude på at beskytte andre eller mente han var dum. Han endte dog med at grine – fornøjet…. Meget fornøjet…

”Du er sjov. De ved hvem du er”

Han virkede i hvert fald ikke farlig, og der var heller ikke noget der sådan lige fik alarmklokkerne til at ringe. Ikke på samme måde som når hans mor hævede stemmen. Ikke som når hun var rigtig sur. Det var noget af det mest skræmmende han havde oplevet i sit endnu korte liv.

”De siger din far er bange”

Xenon betragtede føllet med en betænksom mine da han nu talte. De.. Xenon lagde hurtigt to og to sammen og kom blot med et smil til den lille hingst. Så skyggerne talte til ham som med de voksne, men Xenon kunne ikke sproget så han kunne ikke regne ud hvad der blev sagt og hvisket. Det var en gråzone.
De næste ord fik kort den gyldnes smil til at dø lidt ud, men det var i et split sekund.

“Ja, min far er ikke modig, men jeg ved ikke hvorfor han er bange. Det vil han ikke sige. “

Xenon studerede den lille nøje.

5

”De ved det”

Der var noget næsten lusket over udtrykket i hans ansigt og glimtet i hans øjne. Noget nogen sikkert ville beskrive som pure evil, og de ville sikkert have ret. Azazael var ikke så gammel, og vidste heller ikke rigtig hvad han burde sige eller ikke sige – gøre eller ikke gøre. Men Det morede ham. Den lille hale lod han svinge fra side til side, logrende, mens han trådte lidt nærmere hingsten.

”Er du også bange?”

Hans nysgerrighed var stor, og det gav vel god mening. Hvis hans far var bange ville det måske også betyde ham den anden var bange. Ligesom hans egen mor hørte stemmerne, hans far hørte stemmerne og han selv hørte stemmerne. Igen måtte han le en anelse af stemmernes kommentarer der ikke kunne høres af andre. De hviskende stemmer, og midt i hans grin fik han svaret dem mumlende tilbage, som talte han om hingsten foran ham uden han måtte opdage at det var ham der blev snakket om.

Xenon bemærkede godt de luskede udtryk og måtte klukle let. En lille lusket unge, som ikke var helt skarp endnu. Hvis han kom ud over det så ville han nok blive en farlig unghingst med tiden. Det irriterede Xenon at han ikke kunne få kringlet præcis hvad hans far var bange for, men det kom måske.

“ Nej. Jeg er ikke bange. “

Den lille hingst mumlede, som snakkede han med skyggerne. Xenon trådte frem mod han og placerede et solidt puf mod ham.

“ Azazael en gratis lektion fra mig til dig.. Tal mindre.. Dem som taler hæmningsløst ender ofte med at komme galt afsted.. “

Det var ikke en trussel, men en ret god hentydning at ikke alle satte pris på at blive talt til på sådan en måde. Xenon generede det ikke. Han morede sig

6

Puffet kom bag på Azazael og han måtte flytte hovene for ikke at vælte. Et surt udtryk blev rettet mod hingsten mens han hakkede ud i hans retning, og de to lidt for lange ører gled om mod nakken. Ørerne gled dog lig så langsomt frem igen. Det var først der det gik op for ham at hans navn var blevet brugt.

”Så skal du også Snokrates”

Godt nok havde Azazael mere styr på sproget end så mange andre på hans alder, men det betød stadig ikke han kunne udtale sådanne specielle navne uden at have hørt dem før. Det var ikke som dem han hørte næsten hele tiden eller som blev gentaget fra andre. Navne var hans største udfordring.

Xenon fandt sig ikke i hvad som helst, men for ikke at ødelægge noget på den lille fyr så var der ganske stille og roligt at Xenon uden at gøre skade på ham og fik ham tacklet. Man hakkede ikke ud efter fremmede. Xenon lå på knæ over ham så han ikke bare kunne vriste sig fri, men han gjorde han ikke fortræd. Dog var det “vigtigt” at han blev sat lidt på plads.

“ Lektion nummer 2. Læg dig ikke ud med nogle ser er større eller stærkere end dig selv. Så kommer man også galt af sted “

Xenon trak på smilebåndet over hans måde at udtale hans navn på. Skyggerne måtte kende det. Det ville også undre ham hvis de ikke gjorde.

“ Xenocrates og jeg kan tale meget fordi jeg ved hvem du er og hvem der holder øje med dig. “

Med de ord lod han den lille få plads til at kunne rejse sig igen.

7

Det hele gik så hurtigt at Azazael knap nok nåede at opfange hvordan han pludselig havnede på jorden. Han gav et skrig af utilfredshed fra sig, mens han vred sig så godt han kunne, uden ret meget held til at komme nogen vegne. Han blev ved med at snappe ud efter den gyldne hingst, men kunne ikke komme til at nå ordentligt heller. Han gav nogle små gryntende utilfredse lyde fra sig, som en lille hidsigprop der ikke fik sin vilje – hvilket han jo egentlig også var ved at blive. Han kom derfor hurtigt på benene igen da der var plads, men af ren og skær hidsighed havde han skubbet hingstens ord væk og kastede sig i stedet frem for at takle hingsten, selvom det ikke resulterede i andet end Azazael der endte med at stå med panden mod det ene af hingstens ben for at skubbe uden at flytte på noget som helst.

”jeg ved også hvem du er!”

Xenon så uimponeret ned på den lille hidsigprop som forsøgte at spille smart, men det gik ikke særlig godt. Xenon stod kort og funderede over hvad han lige skulle gøre her. Han rykkede sig derfor meget hurtigt med håb om at den lille hingst ville falde lige på snotten.

“ Hvis du vidste det så er du endnu dummere end først antaget, nok holder din mor øje, men hun er ikke hurtigere end mig“

Xenon drillede den unge, men belærte også samtidigt. Et klogt føl havde holdt sig langt væk fra en fremmed hingst.