Night time (Canicus)

(Indsæt another epic timeskip her )

Hvad var der i vejen med ham? Han havde fuldstændig ignoreret hende, siden de havde forladt kysten og var søgt op i bjergene. Han havde ej sagt et ord til hende på hele vejen derop og havde hele tiden sørget for at gå oppe foran med en pæn afstand til hende. Hun forstod ikke, hvad der foregik... Kunne han ikke lide hende mere? Hun var dog alt for stolt til at spørge, og hun havde ikke lyst til at forlade ham og være alene på denne nye ukendte ø, så hun fulgte ham bare i rumpen som et lille, irriterende føl.

Endelig stoppede han dog sin hastige vandring og stoppede op ved et lille indhak i bjerget, hvor de kunne få sig lidt at spise. Hun forsøgte at stille sig ved siden af ham og græsse stille og roligt - men hendes krop havde helt andre planer! Den rev og flåede i hende efter hans nærvær - det var simpelthen ikke til at holde ud at stå så tæt på ham uden at kunne røre!
Helt automatisk begyndte hendes ben derfor at bevæge sig de sidste få skridt hen imod ham. Udtrykket i hendes øjne var begærligt og lumskt, da hun trådte ind foran ham og pressede ham ind mod klippevæggen. Hun brummede da feminint og dominerende og trådte nu helt hen til ham, hvorpå hun pressede sin bringe mod hans og lagde mulen mod hans næseryg. Når nu han ikke selv ville tage kontakt til hende, så måtte hun jo trænge ham op i en krog og tvinge ham til det

Fred og fordragelighed, men kun i et øjeblik, for snart stod han presset op mod en væg med Azula klistret til ham. Ørerne blev vippet ud til siden og han så på hende en anelse måbende, mens det hele blussede op på nu, men til forskel fra før var han nu fanget og kunne ikke flygte medmindre han selvfølgelig brugte lidt hårdere metoder, men han kunne ikke få sig selv til det. Det spændte i hans krop og han strøg stille mulen over hendes hals, inden han til sidst gav efter og begyndte at kærtegne hende mere intenst.

En dyb brummen kom helt nede fra numzehullet og han nappede tirrende til hende, inden han tog fat i hendes manke. Hun havde ham stadig presset op ad væggen og han kunne derfor ikke rigtig rykke sig andre steder hen. Han gav hende et lille ryk, inden hans blik nu søgte hendes. Ilden rasede i hans indre i det han trykkede mulen mod hendes. Hvad end der holdt ham tilbage brændte i hvert fald op i hans indre nu og han lod hende mærke hvor meget han egentlig havde forsøgt at gå og gemme for hende. Han var syg efter hende, ikke blot af ren begær, men han nærede følelser for hende selvom det først var nu han fik lov at lære hende at kende.

" Du leger med ilden "

Hviskede han stille til hende. Det var både en advarsel og en udfordring på en og samme tid. Han vidste godt hvor det ville bære hen ad hvis han eller hun ikke stoppede. Men det var i hvert fald ikke ham der ville sige stop længere.

Hun kunne mærke, hvordan hele hans krop spændte op under hendes berøringer. I et kort øjeblik troede hun, at han havde tænkt sig at flytte hende med magt, men så gav han endelig efter og begyndte intenst at kærtegne hendes hals. Han nappede nu tirrende til hende, hvilket fik hele hendes skind til at sitre, inden han tog fat i hendes manke og gav hende et lille ryk. Et sensuelt smil spillede om hendes mule, i takt med at hun blot blev mere og mere villig. Hun lod sin mule trykkes mod hans og lyttede til hans hviskende ord. Hun udskød da en hoppet brummen og smilede charmerende.

,,...det er sørme også dét, der er meningen."

Hun vendte sig da en halv omgang, så hun nu stod med siden til ham, og skød bagparten ud til siden, så han havde plads til at gå lidt frem igen, hvis han ville. Hun sørgede dog hurtigt for at bevæge sig om på siden af ham og lod sine tænder glide tirrende ned over hans ryg i et forsøg på at holde fast på ham, så han ikke bare ville smutte fra hende. Da hendes bagpart nu var lige ud for hans ansigt, slog hun tirrende halen mod hans hoved, så den sødlige duft af brunst blev kastet lige i fjæset på ham.

Meningen!? Nej det var helt uhørt. Han lod mulen glide over hendes ryg i det hun vendte siden til ham, og han skævede kort til den lille åbning han havde fået. Der gik dog ikke længe før hun havde fingre i ham igen. Hvilket var ret imponerende taget i betragtning af at heste ikke har fingre. Han blev derfor stående og nappede i stedet en anelse bestemt til hende, og begyndte i stedet at skubbe lidt til hende, dog uden at flygte væk.

Slask! Hendes hale ramte ham lige i ansigtet og det var som en mur i og med den klamme sødlige lugt ramte ham samtidigt. Havde den ild der brændte i hans indre været ægte, havde den nok stået ud af begge næsebor i det han fnyste hidsigt. Hans hals lagde sig over hendes ryg, mens han kørte mulen op ad hendes flanker mens mulen mimrede kælende for hende. Sveden efterlod sig mørke pletter på den ildrøde pels og hans mule flyttede sig langsomt længere bagud. Først nippede han hende tirrende op af inderlårene inden han pressede mulen mod hendes hale-rod for at indhalere duften af hende. De blå øjne blev lukket og han bed kort tænderne sammen. Herfra stod han igen stille og passivt. Det var dumt og farligt.

”Azula ”

Hviskede han i et næsten forpint toneleje. Forpint på den gode måde vel og mærket. Han var mindst lige så opstemt som hende, og han åbnede nu de blå øjne og så direkte på hendes. De søgte dem for at afklare med hende om det her nu var en god idé.

Hele hendes krop eksploderede i et væld af sanseindtryk, da han lagde halsen over hendes ryg og kørte mulen kælende op ad hendes flanker. Huden vibrerede let under hans følehår, og det kildede behageligt i hele kroppen. Det gav et lille sæt i hende, da hun noget uventet mærkede tirrende nippen til hendes inderlår. Hun mærkede atter en kildende fornemmelse, men denne gang var den specifikt rettet mod hendes underliv...
Bedst som hun var allermest tændt og klar til ham, stoppede han atter op og holdt inde med sine berøringer. Hun havde lyst til at sparke hovedet af ham i ren frustration! Hvad pokker var der nu i vejen?! Hun hørte dog hans hviskende og nærmest forpinte toneleje, og da gik det op for hende, at han var lige så opstemt og ønskede det her lige så meget som hende - han var blot bange for konsekvenserne. Hun mødte hans øjne med et beroligende blik.

,,Cináed..."

Hun strakte sin mule frem mod hans og smilede beroligende til ham. Hvad end det var, han søgte hendes tilladelse til, så havde han den fuldt ud. Azula var ikke så fornuftig og moden endnu og havde derfor ikke rigtigt tænkt på konsekvenserne såsom føl, moderskab og ansvar for et lille liv... Nej, hun var slet ikke klar over, hvad der ville komme til at ske - hun vidste bare, at alle fibre i hendes krop skreg efter ham, og hun havde en trykkende fornemmelse i underlivet, som hun kun kunne få til at gå væk med hans hjælp...

Havde Canicus vidst at de ville stå her nu havde han måske valgt aldrig at invitere hende med. Han var bekendt med at det her kunne få ham i ufatteligt store problemer, men det var som om at hun ødelagde hans dømmekraft. Han havde rykket lidt på sig i mens de havde stået og kigget på hinanden og han stod nu bag hendes med mulen stadig hvilende på hendes halerod, mens han blev mere ør i hovedet. Han kærtegnede hende nu og puffede nu til netop haleroden. Det var som om han altid havde stået i sådan en situation i det kroppen nu tog fuldstændig over i det hun sagde hans navn. Eller i hvert fald det navn han nu havde. En dyb brummen kom fra ham og han sprang nu op på hende for at hjælpe hende af med den frygtelige kløe hun nu måtte have.

Han følte meget i netop det øjeblik, men hjernen var i midlertidigt ude af drift i det instinkterne tog fuldstændig over. Måske var det meget heldigt eller uheldigt for han ville være i store problemer når først han var færdig med det han havde gang i. Dog havde han i øjeblikket ikke tid til at tænke over det, som han klemte forbenene om hende og tog fat i hendes manke for at holde balancen. Der var trods alt ikke så frygtelig meget af hende. Han gav sig mere end god tid inden han med et nærmest udmattet grynt gled ned fra hende og hvilede nu panden mod hendes lår, i det der endelig kom ilt til hjernen igen. Fuck…

Canicus var langsomt rykket længere og længere ned langs hendes side, indtil han nu stod helt bagved hende og hvilede mulen mod hendes halerod. Hun mærkede et væld af hormoner eksplodere i sin krop ved fornemmelsen af ham så tæt ved sit underliv. Hans kærtegn mod hendes halerod var som små stød, der gik igennem hele hendes krop og truede med at få hende til at springe i luften. Hun forstod ikke rigtigt, hvad der foregik med hendes krop, før han lige pludselig sprang op på hende. Det gav et lille sæt i hende, og hun spærrede overrasket øjnene op. Hun vaklede lidt til siden, mens hun kæmpede for at holde balancen med den tunge hingst oppe på sin spinkle krop, indtil han dog endelig fik et godt tag i hende, og hun atter genvandt balancen.

Pludselig steg blodet tilbage til hendes hoved igen, og det gik op for hende, hvad der skulle til at ske. Som enhver anden hoppe havde hun selvfølgelig fået denne historie af sin mor før. Historien om, hvordan små føl bliver til... Og for første gang i dag gik det rigtigt op for hende, hvad der egentlig skulle til at ske.
Hun nåede dog ikke at protestere, før hun mærkede ham trænge ind i sig - og i dét øjeblik forsvandt alt fornuft som dug for solen igen. Hendes trykkende fornemmelse stoppede og blev i stedet erstattet af ren ekstase. Selvom det gjorde en lille smule ondt i starten, så havde hun aldrig prøvet noget lignende! Hendes krop kogte over af lykkerus, mens hun blot lukkede øjnene i og stønnede nydende.

(Host... beklager den lettere detaljerede beskrivelse  )

Pludselig var det hele overstået, og han gled ned fra hende igen. Han hvilede panden mod hendes lår, mens hun blot stod og trak vejret i forpustede stød. Alle tanker om føl, dumhed og uansvarlighed havde fuldstændig forladt hende nu, og i stedet levede hun fuldstændigt i nuet. Hun vendte hovedet bagud og så på Canicus med et forelsket smil. Det her var en af de mest fantastiske oplevelser, hun nogensinde havde haft, og hun fortrød ikke et sekund af det... Lige nu var alt perfekt; så måtte hun deale med konsekvenserne senere.
Hun strakte hovedet helt bagud og strøg blidt sin mule over hans pande med en kærlig brummen.

Canicus havde bravt holdt ud og det havde betalt sig i det Azula virkede vældig tilfredsstillet. Han var begyndt at køre mulen op og ned ad hendes lår, inden blikket mødte hendes. Han strøg sig derved op langs hendes side og kærtegnede hendes mule med en helt speciel ømhed som hun var reserveret til hende. Sveden lå som små perler i hans pels i det han gned sin pande mod hendes med let lukkede øjne. Hendes duft var overalt på ham nu og det havde måske ikke været så smart da han nu slet ikke kunne komme væk fra den. Ikke at han havde lyst, men fornuften havde mange gange forsøgt at rykke ham fra hende. Halen slog et lille slag. Han følte sig ikke færdig, men ønskede ikke at presse på for mere. Han nussede hende i stedet hvor han havde haft fat i hende, mens han så måtte tænke sig til resten på egen hånd. Han lod dog mulen vandre lidt frem og tilbage, mens han kom med et svagt grynt og mærkede hvordan han spændte op igen. Et lille djævelsk smil blev sendt i hendes retning, inden han nu fandt vej ned til hendes bagparti.
Han gnubbede hende tæt ved haleroden, inden han skruede lidt op for hans kærtegn da han først havde taget temperaturen. En maskulin brummen kom fra ham imens duften igen fyldte hans næsebor, som han kærtegnede hende. Hans hoved blev let løftet, og han tog kort blidt, men en anelse ophidset fat i hendes halerod, inden han igen åndede ud og fortsatte hvor han slap.
Han blev næsten søsyg af at stå ved siden af hende og kunne mærke hvordan det dunkede i hans krop.

Han løftede igen hovedet og drejede det nu mod hende, mens han slikkede sig om mulen, inden han kort gned den over hendes kryds. Han afventede lidt et go eller no go.

Hun lukkede nydende øjnene i og nød blot fornemmelsen af hans kærtegn, der startede op og ned ad hendes lår, fortsatte op langs hendes side og hen over hendes mule, inden han til sidst gned sin pande mod hendes og ligeledes lukkede øjnene i. Hun trak vejret roligt og nød blot fornemmelsen af hans nærvær, som hun havde hungret efter på hele turen og nu endelig fik til fulde. Han begyndte nu at nusse hende dér, hvor han havde haft fat i hende, hvilket fik hende til at brumme taknemmeligt og nydende - det var meget rart at blive masseret på sin lettere ømme krop.

Pludselig var det dog som om, at hans adfærd ændrede sig fra rolig og kærlig til mere voldssom og... tændt. Hun bemærkede hans lettere djævelse smil, da han nu vandrede ned til hendes bagpart igen. Et lille lumskt smil tegnede sig på hendes mørke mule. Hun havde egentlig selv fået stillet sin trykken til fulde og havde derfor ikke rigtigt overvejet, at de kunne fortsætte og tage endnu en omgang... Men han virkede klar på det, og det var bestemt ikke noget, hun sagde nej til at opleve igen! Hun drejede derfor blot sit hoved bagud mod ham og sendte ham et charmerende smil, mens hun brummede accepterende og let skubbede halen til side, så han kunne komme til igen.

Canicus vippede med ørerne og opfangede hurtigt hendes accept, som han ikke var sen til at takke ja til. Han nappede hende let i halen, som var flyttet til side for ham. Den røde hingst knejsede med nakken og krængede ganske kort overlæben op og trippede helt om bag hende, inden han igen sprang op og klemte sig fast om hende. Igen tog han fat i hende, en anelse hårdere end før. Han havde været ganske forsigtig i første omgang, men havde nu sænket paraderne og derfor skulle hun have en ordenlig tur for lopper. Et par anstrengte fnys kom fra ham i det han samtidigt skulle balancere en anelse i det hun var rimelig lille i forhold til ham. Snart slap han hende og kærtegnede hende blidt hvor han havde haft fat, mens han fortsatte sin loppekur.
Efter noget tid lod han sig så glide ned, hvor han nussede hendes kryds inden han strøg sig op langs hendes side og lod mulen stryge over hendes hals med en mild og saglig sukken. Trætheden var så småt begyndt at snige sig ind på ham efter så mange dage hvor han har måtte trippe rundt på listetæer for ikke at gå over stregen. Nu havde han fået lov og givet sig selv lov, så det hele skyllede ind over ham nu. Konsekvenserne lurede dog også ude i fremtiden, men det var som om at det hele virkede lige meget lige i øjeblikket.

Hun trippede lidt rundt for at holde balancen, da han atter hoppede op på ryggen af hende, men genfandt den dog hurtigt igen og stillede sig i en behagelig stilling, der skånede hendes ryg mest muligt. Hun kunne mærke, at han havde en anelse hårdere fat i hende end før, men det gjorde hende skam ikke noget - ophidselsen fyldte hendes krop med adrenalin.
Hun lukkede øjnene i og sukkede nydende, indtil det var overstået. Hun mærkede ham glide ned fra sig igen og brummede blot nydende, da han først nussede hendes kryds og dernæst hendes hals. Hun brummede taknemmeligt, inden hun da drejede hovedet og blidt fjernede en tot hår fra hans øjne. Det havde været en helt fantastisk oplevelse, men hun kunne også godt mærke, at energien var ved at være brugt op nu, og at hun trængte til at hvile sin ømme krop.

,,Tak for en dejlig stund, Cina. Hvad siger du til at finde et sted at hvile os for natten?"

[5]

En dyb, men mild brummen kom fra ham og han kærtegnede ømt hendes mule, med et kælent udtryk i de blå øjne. Han nikkede stille og en anelse døsigt til hendes forespørgsel og lod derpå blikket glide rundt. Han skridtede langsomt afsted for at finde et mere passende sted for dem at opholde sig natten over. Samtidigt kunne han få hende ledt lidt ned af bjerget igen, hvor vejret virkede til at være mildere. For foden af bjerget, efter det der virkede som en evighed for den trætte hingst var der en lille grotte hvor de begge kunne få lagt sig blødt i noget mos.
Canicus drejede hovedet derind i mod så han kunne skærme lidt af med sin større krop. Mulen mod han glide over hendes side, mens han smaskede søvnigt. De ville nok begge få en chok i morgen når det hele var sunket ind, men lige nu var han for træt til at tænke så langt. Han ville ligge sig så snart hun havde gjort det og ville nok ikke få så meget søvn som han havde regnet med, da tankerne ville komme krybende efter lidt tid.