Bedazzled [Ava]

36

"Hmmm... N'zall...... Jeg ved hvem hun er, men har ikke rigtig haft noget med hende at gøre. Jeg har mødt hende en enkelt gang, men ved ikke hvor hun står. Hvis du tror du kan overtale hende, er det fint med mig. Jo flere - jo bedre."

Selvfølgelig kunne hun sagtens selv finde en gruppe af nogen hun kunne stole på, eller delvist kunne stole på, men jo flere der kunne skaffes, jo bedre. Han kendte måske til nogen hun ikke selv havde mødt eller kendte til, men hun var villig til at tro på en fælles fjende var en ven af hende.

"Du har ret, Xenocrates. Måske er du ikke så dum alligevel. Jo flere ukendte, jo større chance har vi for succes. Jo flere vi kan skaffe hvis svagheder er ukendte for vogterne og lyselskerne, jo større fordel har vi. Desværre er jeg bange for de fleste af mine søstre og brødre er kendte blandt vogterne. En af mine søstre har trods alt formeret sig med en vogter eller to. Og hvem ved hvor mange gamle venskaber har eksisteret før skyggernes sti blev valgt?"

“ Jeg vil gøre et forsøg. Trods alt, så ved jeg lige præcis hvor hun befinder sig. ”

Xenon hentydede selvfølgelig til sin evne som værende sporhund. Han kunne finde hvem som helst, bare han vidste hvem de var. Han fandt en fordel i at skulle forsøge at overtale den sorte hoppe, for han nød godt af de korte stunder de havde delt. Eller leg var det nærmere. Han sendte Ava et kort smil som erstatning for den sædvanlige klukken.

” Hvis de ikke regner en for noget, så ser de det aldrig komme. Måske din søster er smart. De afkom vil gøre det svært for deres ih-og-åh så gode vogter-forældre at skade dem. Givet de selvfølgelig har haft en ordentlig babysitter ”

Xenon hentydede til sig selv i en del af det han fortalte til Ava. Det sidste var ment både i alvor, men også det at han selv synes han havde gjort et fint stykke arbejde med lille lort.

38

"Du er en creepy stalker nogen gange, ved du godt det?"

Om han ville tage det som noget positivt eller negativt var helt op til ham selv. Som sådan var kommentaren neutral for Ava. Hun kunne sagtens kalde ham noget meget grimmere og meget pænere - selvom pænere var højst usandsynligt. Ava overvejede hans ord godt og grundigt. Der var jo muligheder i det. Jo yngre, jo større chance var der for de ikke ville gøre noget. Det var trods alt den selv samme situation hun havde stået i dengang hun stod ansigt til ansigt med Lupë der havde valgt side.

"Jo yngre, jo bedre. Vi er nødt til at skaffe nogle flere små monstre..... Eller Nogen der ser så uskyldige ud som muligt."

Skygger var trods alt rimelig nemme at kende, og der var sikkert ikke nogen der ville tro på en med tydelige skyggetegn, var uskyldig eller på deres side.

”Det er det sødeste nogen nogensinde har sagt til mig ”

Jokede den gyldne hingst så af hende. Han forstod sagtens vigtigheden af denne mission. Og det med at skaffe små monstre gjorde han skam gerne. Han gjorde sig nogle tanker, mens han blot trak på smilebåndet.

” Med min skønhed, burde det bestemt være muligt. Jeg er jo den kønneste guldlok i landet. ”

Xenons selvironi var så småt vendt tilbage og han grublede nu kun over hvem og hvordan de skulle skaffe flere til deres lille sag. Han havde nogle få i tankerne.

" Jeg skal nok snakke med N'zall "

42

Ava himlede med øjnene af ham og hans kommentar om at være den skønneste guldlok i landet. Der var sikkert andre der ønskede at gøre krav på samme titel. En ting kunne man da sige: Hans selvtillid fejlede ikke noget. Det at hun var kommet tættere på ildbjerget og dermed tættere på skyggerne selv, følte hun sig en smule mere energisk. Knap så brugt og med lidt mere motivation og vilje. Hun vidste hvad hun ville have. Hun vidste det kunne være svært og hun vidste derfor også godt hvad der måtte gøres for at sikre en fremtid.

"Tak. Det sætter jeg stor pris på. Hvem ved. Måske bidder hun på din charme."

Der skulle jo nok være en et eller andet sted, der faldt for en freaky hingst som ham. Alle havde vel hver deres smag - og selv hende var der jo en der var faldet for. Så helt umuligt var det måske ikke. Der var stadig håb for dem begge to derude et sted.

Xenon klukkede blot fornøjet i det hans gode humør var vendt tilbage. Han brummede roligt og slog et blik ud mellem træerne i det han nu lokaliserede den sorte hoppe, som blev hans næste stop på dagen. Han klukkede stille og roligt endnu engang, dog mere lumsk.

” Fundet. Så må vi se om det lykkes ”

Brummede han nu til Ava og løftede kort et ikke eksisterende øjenbryn, mens et smil spillede over hans læber. Han håbede nu faktisk på at Ava fik ret. Han synes nemlig vældigt godt om den ellers lidt skræmmende af udseende hoppe.

46

"Jeg siger det igen...... Creepy stalker."

Men hvem ved. Måske kunne det gavne en dag, men for det meste, var det creepy. Ava nikkede dog, for ja, de måtte se om det lykkedes. Det var en underlig fornemmelse at skulle overdrage en form for ansvar til en anden - især når det kom til den slags vigtige ting. Men noget sagde hende også, at det eneste Xenocrates havde behøvet, var en idé plantet i hans hoved, og så kunne han selv have fundet på nøjagtigt det samme.

"Jeg forventer du melder tilbage når du har et svar fra N'zall?"

Jo hurtigere hun havde et svar, jo hurtigere kunne hun udtænke en ordentlig plan, en nødplan og eventuelt en flugtplan, selvom hun for alt i verdenen håbede på det ikke ville blive nødvendigt med sådan en.

Xenon sendte hende blot et charmerende smil og blinkede uskyldigt med det blå øjne. Selvfølgelig var det creepy, det var jo hele ideen med det. Det var en underlig situation at skulle arbejde sammen med Ava og den gyldne var ikke i tvivl om at den følelse var gensidig. Han havde dog en tro på at de hver især kunne udgøre en værdifuld del på det lille hold det var ved at skabe.

” Selvfølgelig, min kære ”

Brummede han så med en sukkersød undertone, inden han trippede en anelse på stedet. Han så afventende på hende.

” Var der mere? ”

60

"Åh, Xenocrates. Du lyder ligesom din far. Jeg er ikke fan. Men for dig er det vel bare normalt"

Ava havde absolut intet haft imod Rumpelstiltskin da hun troede han kunne hjælpe. Men ha var ikke populær da hun fandt ud af hun var blevet snydt. Men han var ikke den eneste, og måske var hver og en sjæl i dette land helt igennem kurrupte? hende selv inkluderet - for hvem ellers ville ofre et føl til en stemme dybt inde i et bjerg?

"Jeg kan altid finde noget........ Men jeg er nysgerrig. Nogen fremskridt med Azazael? Er han til at styre?"

Det ville ikke være helt så nemt at give ham en opgave, hvis ikke han var en af dem der ville lytte - en af dem der havde en alt for stor egen vilje. Han måtte testes, og det samme måtte hendes datter. En test hun selv ønskede at overbringe hende.

Xenon lod blot et karakteristisk smil spille over læberne til hendes kommentar. Han kunne vel ikke undgå at ligne sin far, når det var ham der havde stået for så meget prægning i hans senere leveår. Det normale der ind i mellem kunne ses i Xenons adfærd stammede tilbage fra den tid han brugte med sin mor.

”Azazael. Hmm. Både og. Han tager sig fint ud og bliver stærkere dag for dag, men lige ledes så er der et eller andet foruroligende over ham. Noget der kan give problemer på den lange bane, måske. Det er svært med jer skyggebærere. Stemmerne taler et sprog jeg ikke forstår. Men med Azazael er det som om der ingen tanke ligger bag hans handlinger. Selvfølgelig en fordel for os så længe han er til at styre. Måske han blot mangler at lukke noget damp ud? ”

Xenon tog skam sin babysitter opgave seriøst. Han frygtede ikke den unge hingst, men var opmærksom på hans lune. Xenon havde nogle tanker for den unge sjæl og hvordan hans ophobede energi kunne bruges, konstruktivt.

64

Ava overvejede hans ord meget nøje. Der kunne jo være noget om det. Hun vidste godt hun ikke havde brugt lige så meget tid på ham som hun måske burde, men hun kunne heller ikke fokusere på dem begge to, og hun havde lidt bedre idé om hvad der foregik inde i en lille hoppe - for det havde hun trods alt selv været. Men hun kunne heller ikke bede Ayin om at tage sig af Azazael, for hele idéen havde trods alt været ingen ændringer, no strings og ingen familieforhold. Men hun havde på intet tidspunkt troet der ville dukke to op.

"Hvis du tror det ville hjælpe, er det måske en god idé at forsøge sig med det. Han kan ikke passe ind i planerne, hvis han ikke tænker sig om.. Vi kan ikke bruge ham, hvis ikke vi kan regne med ham. Ville det være for meget at be dig om også at se om du kan få ham til at gøre som der bliver sagt?"

” Well. Det hjælper på de fleste har jeg erfaret. Jeg skal gøre mit bedste, om ikke andet kan jeg da stadig tæve ham ”

Det sidste med sagt med en kæk latter. Han kunne godt tage sig af den lille sorte djævel. Måske der var noget fornuft at finde i hans hoved, eller også måtte de vel bare tage sig af ham på anden vis. Han burde vel også kunne finde noget der appellerede til den unge hingsts fornuft. Der var bare at rode lidt dybere. Man kunne altid rode dybere i andres sind.

68

"Hvis det er det der skal til for at sætte ham på plads. Det kan ikke passe jeg er den eneste af os der kan styre ham, kan det?"

Tonen var en lille smule anklagende. Hun kunne sagtens selv holde styr på ham når hun engang imellem så ham. Selvfølgelig var han flabet, for det lå sikkert dybt i hans natur, som hun selv havde været det da hun var ung og rendte rundt med hendes bror og hans venner. Men alligevel kunne hendes flabethed dengang ikke helt måle sig med Azazaels. Noget måtte være gået galt, hvis ikke det kom fra hans far af, men det var ikke den opfattelse hun havde af Ayin. Alligevel vidste han godt hvornår han skulle holde mind og vise respekt. Nogen gange krævede det blot et bestemt blik i hans retning, og andre gange krævede det lidt mere.

"Jeg håber for dig det lykkes, for det nytter ikke noget han kun følger mine ordrer"

” Hm. Jeg kan et trick eller to for at få ham til at makke ret. Det handler om hvilke knapper man trykker på ”

Et lusket smil kom fra ham og han hentydede selvfølgelig til hans evner. Han kunne uden bøvl finde ud af hvad der var inde i hovedet på den lille lort. Nok var han flabet til langt over grænsen, men han burde da ikke være helt dum. Ava var i hvert fald ikke. Måske faderen til ham var et dumt æsel. Han trak stille på skulderne ved tanken.

” Som sagt, så tager jeg mig en lille snak med det lille monster ”

Brummede han så blot kækt til Ava.

70

"Når de ord kommer fra dig, lyder det helt forkert"

Ava måtte lige ryste på hovedet for at få de gyselige billeder væk der havde krøbet vej frem. Af en eller anden grund kunne så mange ord der kom ud af munden på Xenocrates' mund lyde forkert - men det kom vel ikke bag på nogen, når man kendte til hans creepy stalker agtige side. Hun overvejede det meget nøje inden hun nikkede. Hun måtte selv have en snak med ham også, men han havde meget at lære endnu, som Ava ikke havde tid til at lære ham. Hun havde et par ting hun var nødt til at klare inden. Og der var langt flere problemer medd hensyn til deres lille kup.

"Vi kan ikke angribe Illana i nærheden af flokken, men jeg ved ikke hvordan Volontaire har tænkt sig at lokke hende herover."