Post by Titan on Dec 6, 2020 13:54:33 GMT 1
Titans ene ører spidsede sig først i retningen af trin. Først derefter lod han blikket glide i retningen af en spraglet hingst, med kurs mod dem. Han undlod at tale, til hingsten var nået helt over til dem, og tav længe nok til hingsten først nåede at meddele han tog med dem – præcis som Titan havde forudset. Et smil bredte sig om den mørke mule, og et hilsende nik blev sendt i retningen af den nyankomne. ”Og du kommer lige til tiden
Selvom der ikke var udvekslet mange ord mellem dem, vidste Titan udmærket godt hvem hingsten var. Hvilken forbindelse han havde til hans søster – og præcis hvor stor en hjælp det absolut kun kunne være, at have ham med på deres færd. Det ville ikke blive nemt. Så meget vidste han fra starten af, men med hjælp fra den spraglede, havde de en større chance. Udfaldet af deres færd, var ikke mulig at spå. Titan havde langt fra nok styr på sine evner til at kunne kontrollere dem ordentligt endnu og det havde aldrig lykkedes ham at se mere end den aller nærmeste fremtid og derudover var der sikkert så mange ting, der kunne nå at ændre sig endnu, inden de overhovedet nåede at finde hans søster. Det var noget af det han havde lært, siden hans sidste møde med Den Vise. Tiden var flygtig og svær at kontrollere. En enkelt beslutning, kunne lave store ændringer i fremtiden, og de var tre til hver især at tage beslutninger.
”Lad os komme af sted” Titan gjorde et kast med hovedet i retningen de skulle, men tøvede alligevel med selv at tage det første skridt.
//274 ord
2
