Ny verden

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Zumi, slog let med halen og havde bestemt næsten smagt på hver eneste ord, som den gylden Illana havde fortalt og sagt. Og hun smilte venligt til hende da hun puffede blidt til hendes mule. Og lidt efter forsatte hun atter med sine vise ord og Zumi lyttede nøge og nikkede roligt.

"Du har ganske ret, og ja en dag håber jeg blot at finde en tro så stærk som den du har fundet, og lade mig glide væk fra fortiden og opbygge fremtiden"

Hun, viste endnu ikke om hun faktisk ville komme over alt dette hun havde med men på en måde var dette jo som en helt ny start, hun kunne jo være hvem og hvad hun faktisk ville. Ingen kendte hende kun hende selv viste hvem og hvad hun var. Hun smilte blot og kiggede på den gylden hoppe med sine blå øjne og lo lidt.

"Nåå, skal vi opdage mere af dette sted sammen?"

Zumi ville rigtig gerne bevæge sig lidt da hun havde ne frygt for at gor fast, de kunne jo sagtens forsætte deres stamtale mens de kiggede sig omkring, inden hun satte frem i tav stod hun letter afvenden og kiggede på Illana for at se om hun overhoved ville med...

Illana, den gyldne, lod sit gyldne hoved hejses en smule, da et vindpust strøg forbi hende og hen over den lyse hoppe, Zumi. Det var ej fordi denne vinter, i dette land var streng, overhovedet; men alligevel var vinden en smule påmindende om, at sommeren endnu var et stykke væk. Illana rystede derpå hovedet en anelse, inden hendes fokus atter lå til fulde på Zumi. Den tro, som den lyse Zumi omtalte at hun håbede at finde, var Illana dog overbevist om, at hun skulle finde; men blot i sig selv. Illana rykkede den gyldne krop ganske let til siden, da Zumi gjorde an til at fortsætte opdagelsen; og den gyldne fulgte efter i en ædel trav. Illana nåede snart op ved siden af Zumi, der allerede havde indfundet sig i en rytme og der lagde Illana sig ved siden, i samme rytme.

,,Lad denne gang dine ben lede os på vej, imod det, der så end måtte dukke op, som vi skal se og opdage”

Sagde den gyldne hoppe med et lille smil, inden hun sprang an i en let samlet galop, med godt opspring og god bagbens aktion. Hun nikkede opfordrende til Zumi; hendes tur til at lade vinden føre hende.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Zumi kunne ikke lade være med at le da hoppen denne gang ville lade deres ben vise dem vejen, hun slog let med halen og satte frem i en roligt galop.

"Så sandt som det er sagt, og det kan jo ikke blive bedre end en godt selvskab samtidig"

Hun lavede et bugge spring og galoperede op til Illana og slog glad med hoved mens hun sagde.

"Hvad er entelig dit yndlings sted?"

Hun kiggede på hende med de blå øjne og slog vildt med halen mens hun øgede sin galop en tand mere...

Illana, den gyldne, var allerede oppe i en ganske fin fart, da Zumi lod sin krop udfoldes lidt i et bukspring; Illana slog let med hovedet og udstødte et fornøjet prust, alt imens hun fortsatte i sin galop. Zumi’s spørgsmål, morede den gylden hoppe en smule. Den gyldne hoppe, som var ligeså ny i denne verden, som Zumi var, havde jo ikke set meget andet, end det de to hopper havde oplevet i løbet af den sidste tid.

,,Intet sted endnu, Zumi; men jeg har en forkærlighed for strande. Derfra hvor jeg kom, brugte jeg meget tid på stranden i den første tid af mit liv. Men derud over er jeg også glad for skovbrynet, hvor træernes læ endnu ikke helt er erstattet af det åbne land; en god blanding mellem de to muligheder.”

Sagde Illana med et lille smil, inden hun lod blikket søge fremad. Gad vide hvor Zumi nu ville bringe dem hen?

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Zumi, lyttede til hvad den gylden hoppe fortalte hende, og kom jo helt i tanker om efter hun havde stillet spørgsmålet at de jo ikke havde set meget at dette sted, eller godt nok havde hun set skoven og lidt andre steder men ikke det hele, og selv holdte hun meget af skoven og ørknen der fandt hun sig bedst tilpas.

"Jeg elsker skoven og ørknen, der er noget så magtisk over disse steder"

Sagde hun blot og forsatte frem, hun nød at være i selvskab med den gylden hoppe og hyggede sig også meget med hende. Let slog et med halen og kastede med hoved hvor efter hun vrinskede glad og lavede igen nogle små buk, hun elskede at bevæge sig og der var ikke noget bedre når man var sammen med andre. Ellers skulle det lige være om natten, der holdte hun meget af at stå i flere timer og betrakte den store natte himmel...

Illana, den gyldne, lod sin hals søge en smule fremad. Hun formede sin hals således, at hendes ryg ligeså ville blive båret korrekt, at hendes galop ville blive rummelig og elegant. Dette var dog ej noget, som den gyldne hoppe gjorde for at vise sig; nej. Det var en naturlig del af hendes bevægelsesmønster, at søge ned på denne måde, for at lette sin krop og ligeså styrke den. Illana vippede et øre imod den lyse Zumi, som i den grad nød dette; det var så tydeligt. Hun nød hvert et skridt, nød at bevæge sig og lave noget aktivt. Illana lyttede da til hendes ord; skovene og ørkenen. Steder den gyldne hoppe ligeså holdte af, på sin egen måde. Illana lod et smil komme til syne, inden hun løftede sin hals en anelse op, endnu i samlet form, men for at se mere direkte på Zumi.

,,Skovene er smukke; og samtidig stille. De rummer sikkert en masse tanker og en masse liv, som jeg endnu ikke kender til. Og ørkenen; det uendelige hav af sand. Jeg har betrådt et sted som det én gang i mit liv, og kun for en kort stund, men jeg husker tydeligt den stemning og det overvældende syn det var, første gang jeg trådte ind i et sådan område. Jeg kan godt forstå dig, Zumi”

Bekendtgjorde Illana med et let smil, inden hun lod blikket søge fremad igen. De to hopper havde været sammen en god del af dagen nu; og det korte lys var allerede ved at gå på hæld. Dog ikke fordi det gjorde Illana noget.

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Zumi smilte blot tilbage da Illana smilte til hende, hun slog let med halen og vippede øren helt frem da hun begyndte at sige noget.

"Ja det er utroligt hvad steder kan gøre og fortælle"

Sagade hun blot og smilte stort hvor efter hun satte tempoet lidt mere op, solen var ved at gå ned og himlen fik de smukkeste gule, røde, orange, lyserøde farver Zumi syntes solnedgange var så smukke, velviden at nu kom den smukke natte himmel snart frem som hun holdte så meget af.

"Hvad er du entelig mest til, nat eller dag?"

Spurgte hun den gylden hoppe mens de blå øjne hvilede blidt på hende...

Illana, den gyldne, prustede ganske kort og fornøjet, alt imens hendes ben endnu var hende efter Zumi, i den retning vinden nu første hende. Zumi havde lagt et godt tempo fra start af, og havde holdt den indtil nu; den gyldne kunne dog sagtens følge med. Illana led ikke under dårlig fysisk form, for hun havde holdt sig krop fint ved lige, i stort set alle år hun havde levet – Men det lod til at Zumi nødt at udfordre farten mere, end Illana måske var vant til. Illana smilede for sig selv, ved lyden af Zumi’s stemme, der nu stillede den gyldne et spørgsmål, der kunne svares meget nemt, men ligeså meget uddybet. Illana, som fortsatte i den elegante galop, gav sig da til at svare Zumi.

,,Jeg holder af begge dele Zumi; dagens varme og lys, der i sandhed viser en de sande værdier og det sande udseende på alt og alle, men ligeså holder jeg af nattens ro, dæmpede belysning oppefra og den sindsoprivende stemning. Om dagen er alt lys, alt er tydeligt, alt kan ses og røres, men om natten lever alt i stilheden og i hemmelighederne; natten er der hvor man gemmer ting og må føle sig frem ved hjælp af andre sanser, men ligeså der man også bliver opmærksom på sig selv. Om dagen, kan man nyde det, vandre frit og udfolde sig. Natten giver ro, dagen liv. Så, Zumi, jeg vil ikke vælge for alvor; men alligevel hælder mit sind mest til de lyse stunder, hvor mit indre lys ikke behøver at oplyse min vej.”

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun kiggede på Illana og kunne ikke lade være med at smile da hun gik igang med at fortælle og forklare hvorfor hun ikke ville vælge som sådan mellem nat og dag.

"Selv er jeg meget mere til natten, men nok fordi jeg elsker at se på den smukke nattehimmel med de mange stjerner"

Hun smilte venligt til hende og puffede blidt til den gylden hoppe med den mørke mule mens de blå øjne nærmest smilte til hende...

Illana, den gyldne, lyttede intens til Zumi’s ord, alt imens hun fortsætte i galop, i den retning den lyse hoppe var på vej. Hvor deres stoppested ville være næste gang, havde den gyldne hoppe ingen anelse om endnu. Hun smilede let for sig selv; egentlig undrede det ikke Illana meget, at Zumi var mest til natten. Den rummede så megen mystik og skønhed, at den gyldne selv var meget tiltrukket af den .. Pånær ..
Illana kom i tanke om noget, hun, skønt hun ikke havde været i Andromeda længe, allerede havde glemt. Skyggerne. Skyggerne der vogtede om natten, altid på udkig efter det lys, som den gyldne bar. Skyggerne, der rakte sig så langt de kunne efter hendes sjæl, hver gang hun passede dem; greb efter hende, prøvede at hive hende til sig. Illana blev et kort øjeblik fjern. Selv om dagen havde hun ikke kunnet slippe for skyggerne i sit gamle liv; men om natten havde det været værst. Der havde skyggerne haft frit spil og kunne vandre ligeså langt som den gyldne selv. Derfor hun førhen havde frygtet natten. Dog havde hendes ankomst til dette land skabt en illusion om at natten var tryg; smuk og fantastisk. Illana rystede kort på det gyldne hoved – Indtil nu havde ingen skygger prøvet at gribe fat i den gyldne hoppe, og hun var overbevist om at hun i dette land var sikker. At skyggerne aldrig ville kunne nå hende. Derpå trak hun vejret lettere tungt, for at bekræfte at hun var tilbage ved Zumi.

,,Himlens stjerner, der vover over os, er især smukke når skyerne holder sig fra dem, på de mest klare nætter. Jeg forstår godt din tankegang Zumi; og det kommer mig ej som en overraskelse. Dit sind lader til at passe godt til nattens”

Sagde Illana med et lille smil, inden hun lod blikket søge fremad igen. Hvor var de på vej hen?

[glow=black,1,300]Zumi[/glow]

Hun smilte og puffede blidt til Illana og kunne ikke lade være med at le.

"Ja det kan jeg ikke løbe fra"

Sagde Zumi og betraktede den gylden hoppe som hun bestemt havde fået et godt forhold til...

Illana, den gyldne, slog let med det lyse hoved. Hun betragtede Zumi, da hun med en munter og leende stemme bekendtgjorde, at hun var ganske enig med den gyldne hoppe. Illana smilede for sig selv, inden hun lod hovedet rettes fremad igen. De to sjæle havde vandret sammen længe; og Illana kunne efterhånden mærke, at tiden var inde.

,,Zumi; det har været en ære at møde dig, snakke med dig om disse ting; men jeg vil byde dig godnat nu. Jeg vil håbe at du får en god nat og god tid, indtil vi ses igen, hvilket ikke kan vare længe”

Sagde Illana med et smil, hvorefter hun puffede til Zumis skulder. Derpå drog Illana sted, for at finde ly for natten, som hun allerede havde taget hul på sammen med Zumi. Og snart skulle de to hopper skam nok mødes igen, når de hver især havde flere oplevelser at dele med hinanden.

[Illana out :3 .. Vi starter et nyt emne på et andet tidspunkt ]