Blå himmel, smuk; men kold!..

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Den lyseblå himmel nærmest blender i øjnene, da Diego ser forundret op i den blå himmel over ham. Solen stod højt her midt på dagen, og Diego undlod en svag fornøjet brummen, mens et svagt smil over den hvide mule kom til syne. Diego rystede ivrigt på hovedet, og så sig omkring på den åbne eng, hørte han noget? Han så sig nysgerrigt omkring, med spidsede nysgerrige øre rettet forud for sig, mens han opmærksomt så sig omkring, med de sprudlede nysgerrige øjne, der ledte an.

En kold vind mærkede han over hans pels, det var ikke til at tage fejl af at det var vinter, men dagene var bare for smukke til at gemme sig væk i læ!

J A I D EV
Only I know your pain, your uncertainty, your loneliness.
If only we could be together forever..
I'll say it many times as you wish. I will not betray you!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Vinden farede igennem den kulsorte man, som stod som en fane omkring den ædle hingst. Vinden var kuld, den afslørede tydeligt at det var vinter som hærgede landet, men samtidig var den uendelig frisk. Den fyldte ham med en uendelig energi. Let knejste han sammen i den stærke hals, som fik hans ryg til at hæve sig, og den lette gange til at blive endnu mere dansende, endnu mere smidig. Et lavt, hingstet brum forlod hans fremskudte bringen, inden han gjord et kast med hovedet, kåd var han dette øjeblik, så han undrede sig over hvordan han skulle komme af med den energi, som boblede igennem hans stærke krop. En pludselig lugt ramte som et piskesmæld hingstens sensitive næsebor. Lynhurtigt svang han bagparten til siden, så han stod med fronten i retning mod lugten. Opmærksomt strakte han mulen p i luften, med udspillet næsebor, og kroppen ivrigt dirrende under ham. Et fnys forlod hårdt hans mule, alt imens han virrede med sit hovedet, lugten afslørede en hingst. Opmærksomt kneb han sine mørke øjne sammen, som i samme øjeblik fangede en rødlig skikkelse længere fremme, som var synderen til den maskuline lugt. Nu hvor spørgsmålet blot: er det en ven eller fjende? Og Jaidev tog ingen chancer!

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
I kept everything inside and even though I tried, it all fell apart,
What it meant to me will eventually be a memory of a time when I tried so hard..

[/size][/i]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Et fnys forlød over den store eng, hvilket fik Diegos blik til at fokusere. Et rødlig hingst kom til syne, og Diego lyttede nysgerrigt imod hingsten. Diego små dansede få skridt frem, inden han kastede mulen let op, i et let hilsende vrinsk, et vrinsk med så en uskyldig og imødekommende klang, at det ej var til at tage fejl af; at denne Diego blot var en glad, ung dreng.

Imødekommende, trådte Diego frem i en målrettet trav mod denne hingst, som Diego betragtede nøje. For hvert skridt Diego tog, to mere og mere blev hans blik tænksomt, grublende? Kunne det være muligt? Samme sokker, samme fyldige man og hale, knap og nap samme farve, og en hvid blis også? Diego stoppede brat op, da han var en 20 meter fra hingsten. Diego slog tanken fra sig, om disse sammenligninger? Han bukkede dybt og hilsende i nakken, inden han fremsagde sig.

”Goddag..”
Lød Diegos unge og drengede stemme ærligt mod hingsten, mens en bredt venligt og ungt smil prydede Diegos hvide mule. Diegos øjne sprudlede af liv, som altid, men en smule tilbageholdende, for ej at hingsten skulle tolke ham som måske var ude på noget?

J A I D EV
Only I know your pain, your uncertainty, your loneliness.
If only we could be together forever..
I'll say it many times as you wish. I will not betray you!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Et par mørke øjne betragtede den rødlige hingst, som udsendte et imødekommende vrinsk, som blot afslørede, at han var en venligsindet, munter sjæl, som ej var uden på nogen luskede tanker, men Jaidev kastede ej tillid på sådan en fremmede. Det hele kun blot være en facade, som han måtte krakelere, for at finde den sande sjæl, der herskede kroppen, som kom dansende i hans retning.
Mistænksomt kneb han øjnene sammen, da hingstens aftegn virkede bekendte: en blis løb nedad hans næseryg og sokker sneg sig opad hans dansende ben. Opmærksomt betragtede han denne fremmede, alt imens han rankede sig stolt og dominerende op, for at vise at han ej er svag, og at denne fremmede ej skal have muligheden for at dominerer ham.
Idet hingsten gav et buk fra sig, lod Jaidev hovedet nikke til ham. En bevægelse, der for ham var en respektfuld hilsen, som både sagde at han havde set hans tilstedeværelse, og at han respekterede den.
” Goddag, Du fremmed hingst. ”
Svarede Jaidev med sin maskuline, dybe, rustikke stemme, som spillede op mod den fremmedes unge, drenget stemme. Opmærksomt gled Jaidevs øjne over denne sjæl, som udstrålede liv og glæde. Men trods denne glæde, turde han ej at stole på ham.
”” Mit navn er Jaidev. Hvem er De, fremmed? ””

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
I kept everything inside and even though I tried, it all fell apart,
What it meant to me will eventually be a memory of a time when I tried so hard..

[/size][/i]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hingsten måtte tydes som ret så påpasselig. Hans signaler var klare for Diego, men dette bar Diego sig ikke præg af, om hingsten ønskede at være imødekommende eller ej, var jo eget valg. Diego smilede let bredt over den hvide mule, mest over hvor fornøjet han var, over dette sammentræf? Diego stod roligt, i nærheden af hingsten nu, og betragtede ham atter. Da hingstens stemme da lød igennem luften, så Diegos øjnene vågent og lyttende imod hingsten, mens hans øjne vippede nysgerrigt imod ham.

”Goddag Jaidev..”
Lød Diegos drengede og unge stemme imødekommende, ærligt, mens han nikkede endnu engang. Dog kortere og ej så hilsende som første gang. Diegos smil bredte sig let over hans mule, og de brune øjne sprudlede af livsglæde.

”Mit navn er Diego.”
Præsenterede Diegos sig så, med den ung og drengede klang i hans stemme, der spillede fra hans hvide mule, der let mimrede bag det drengede og nysgerrige, fornøjede smil.

J A I D EV
Only I know your pain, your uncertainty, your loneliness.
If only we could be together forever..
I'll say it many times as you wish. I will not betray you!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jaidev var en mistænksom hingst. Han kastede ej sin tillid på alt levende, som han stødte på. Og denne fremmede, som præsenterede sig selv som Diego, var trods alt en hingst. Hormonerne kogte rundt i hans stærke krop, fik musklerne til at spille og kroppen til at ranke. Han var overlegen overfor denne hingst, som ej skulle komme her og tro, at han var noget, men det betød ej at Jaidev forsøgte at være den seje; han var blot påpasselig og forsigtig, for måske var det blot et spørgsmål om tid, inden den fremmede angreb: de var jo begge hingste, med dominerende hormoner.
Men noget ved denne fremmede hingst, fik Jaidevs mandelformede øre til at glide fremad, og blikket til at undersøge ham endnu en gang. Aftegnene virkede så bekendte, at det nærmest var uhyggeligt. Betragtende, nærmest betaget af de karakteristiske aftegn, lod hans sit blik gennemsøge Diego, men ej på en krænkende eller nu angriber jeg dig måde, nej. Han så på ham med nysgerrigt og respekterede øjne.
” Er De ny i dette land, Diego? ”
Han vidste ej om han skulle tillade sig selv overhovedet at snakke med den fremmede. Det spillede hele tiden i hans hoved, at det var en hingst. Den maskuline, stærk lugt han ejede, sneg sig dybt ind i Jaidevs næsebor, som fik ham til at mimre med mulen, i form af en grimasse. Men ej faldt opmærksomheden fra Diego, som i sandheden var ’offer’ for hele Jaidevs intense opmærksomhed.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
I kept everything inside and even though I tried, it all fell apart,
What it meant to me will eventually be a memory of a time when I tried so hard..

[/size][/i]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Diego smilede fornøjet og en smule kejtet over den hvide mule, mens han betragtede Jaidevs aftegn! Det var ikke til at tro, han lignede så ufatteligt meget en af Diegos brødre derhjemme fra, men så alligevel ikke. For Simba ejede ikke nogen sok på bagbenene, kun forbenene. Samt, blissen var en smule mere stjerneformet på Simba, end på denne Jaidev. Diego kunne et holde det brede og fornøjede smil tilbage, som typisk sås hos de unge føl om forårene, lige efter en lang leg, og et stort grineflip.

Diego lyttede da opmærksomt til Jaidev, hvis interessere så større ud for Diego også nu, og tilmed så hingsten mere eftergiven ud nu, end til start. Men det kunne selvfølgelig hurtigt ændres endnu..

”Ja, stadigvæk.. Men jeg er efterhånden ved at have fundet de bedste steder.. For mit vedkommende.”
Lød Diegos stemme imødekommende, i en drenget, ung og ærlig tone, mens hans øjne sprudlede livligt mens de så på Jaidev. Diego rystede stille på hovedet, inden han spidsede de nysgerrige øre på ny, og hans smil ej forfaldt heller.

”Men hvad med dig, Jaidev? Er du ny i landet?”
Spurgte Diego i den drengede og unge tone atter, mens han lidt nysgerrigt stak mulen svagt frem, ikke direkte imod hingsten, men blot for at understrege hans egen måde at være på, for at udtrykke sig, med mere end bare ord.

J A I D EV
Only I know your pain, your uncertainty, your loneliness.
If only we could be together forever..
I'll say it many times as you wish. I will not betray you!
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jaidev betragtede vågent denne fremmede. Han var en helt specielt karakter; det drenget strålede ud af ham, snorede sig omkring ham som en helt unik aura. En aura, som han ej havde formået at se for, og ikke nok med at denne fremmede form for aura fandt han spænende, havde den røde hingst mistænksomme ligne aftegn. Blikket gennemsøgte Diegos slanke, lange, stærke ben, ledte efter det karakteristiske V som han havde arvet fra sin fader, og nu sad mærket på hans eget forben, men nej, der var intet V. Men af den grund var Jaidev ikke skuffede; hvis der havde været et V, så var han nok blevet skræmt, for det burde ikke være muligt – ikke i hans verden.

Intens lyttede Jaidev til hingstens ord, lyttede efter hvilke ting han ønskede at belære ham. Diego var fremmede, og derfor en spændende personlighed, som skulle ses an; men indtil videre kunne han kun beskrives som en legesyg, frisk, ung herrer, med en uslukkelig energi, som brændte som selv den stærkeste flamme. Diego var selv ny, men mere erfaren i at finde rundt i dette land, hvilket fik Jaidev til at gøre en langsom nikken, for at understrege at han havde lyttet og forstået Diegos ord, inden han selv lod sin rustikke, maskuline stemme fylde den friske lugt mellem dem.
” Såvel som De er jeg ny, Diego. Men jeg tror at De forstår dette land bedre end mig, jeg har på fornemmelse af at De her vandret her længe før jeg kom, men ej kan jeg være sikker. ” Svarede han høfligt og formelt tilbage, med de mandelformede ører nysgerrigt vendt fremad mod den friske herre, for at føle med i hvilken grimasse, hvilken trækning han ville vælge.

Diegos mule sneg sig fremad, ikke direkte mod ham, men alligevel var han vågen. Diego var af en hel særlig karakter, og det vækkede en svag gnist af drenget hed og ballade dybt inde i Jaidev. En følelse, som lusket sneg sig fri fra sit fængsel, kom til udtryk, og fik ukontrolleret Jaidev til at tillade sig selv at nappe en anelse friskt ud mod Diegos mule, med et svagt glimt af drillesyge i de sortnede øjne.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
I'm stronger than the strongest drug you've ever had,
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/size][/i]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Diego smilede over denne hingst som så ud til at sammenligne sine aftegn med Diegos, lige såvel som Diego sammenlignede denne Jaidev med ham selv. Det var ret mystisk, men også utrolig fascinerende at finde en hest, med så identiske aftegn som ham selv. Diegos øre var rettet opmærksomt imod hingsten, som hele tiden; mens de unge øjne sprudlede energisk og friskt. Da hingsten nu talte, lyttede Diego opmærksomt og nysgerrigt, inden han selv åbnede den hvide mule.

”Det kan der måske være noget om..”
Lo Diegos drengede og unge stemme, da Jaidev konstaterede hvorvidt han mente at Diego havde været her i længere tid.

”Jeg ved bare, at eftersom jeg altid har boet mest på de åbne enge, eller i tæt skov, er det denne her Ø jeg blandt andet trives bedst på..”
Små reklamerede Diego med den drengede og glade stemme, for at give et hint af hvor Diego selv befandt sig til hverdag. Da hingsten nu nappede ud efter Diego, lo Diegos drengede og unge stemme, mens gnisterne af liv sprudlede til drilagtighed også. Let drillende, forsøgte Diego sig med at nappe bidende ud efter hingstens sorte man, hvorefter han trak den hvide mule vigende til sig, med et drillende udtryk i de sprudlende øjne.

I wanna rock your body

Jaidev var chokeret over sin egen opførelse, sin egen handling: han havde ’aftalt’ med sig selv at han skulle holde afstand, men alligevel var følelserne løbet løbsk fra ham, havde forrådt ham. Han havde måske ikke ramt hingsten, Diego, hårdt; hvis han da overhovedet havde ramt, men han havde forsøgt på det. Hvorfor? Hvordan kunne han tillade sig sådan noget? Diego kunne være en fjende, en forræder. Han ønskede ej at komme i fare, blot fordi han var dumdristig og et kort øjeblik bukkede under for Diegos drengede charme.

Idet den unge hingst, med de næsten identiske aftegn atter lod sin stemme lyde, vippede Jaidev lyttende med sine mandelformede øre. Blikket lå, hvilede opmærksomt på Diego af høflighed, men også for at bevise at lyttede til hvad han havde at sige. Og dét blev han atter chokeret: denne hingst, Diego som han bar, strejfede omkring de samme områder, som Jaidev foretræk. Jaidev elskede nemlig skoven, han nød at danse rundt der inde, den mindede ham om hjemlandet, og derfor blev han let draget ind til den. Men gjord Diego ligeså? Stammede de virkelig fra det samme land? Hvordan kunne det lade sig gøre?

” Såvel som Dem, Diego, nyder jeg at tilbringe mest tid i skoven. Det er spændende at møde andre, som deler samme interesse.”

[/b]
Brummede Jaidev dybt tilbage i et lettere skeptisk toneleje, som ej havde noget personligt med Diego at gøre. Men hvordan kunne de to fængsler deres sjæle var fanget.. Hvordan kunne de være så identiske?

Diego opfangede tydeligvis Jaidevs bevægelse som leg, for hurtig nappede hans hvide mule med den lange, kraftige man, som stod omkring den mørke hingst stærke hals. Blikket spærrede sig mistroisk op, da Diegos hvide mule kom nærmere, og for at undgå at han skulle nå at få fat i den kraftige man, slog den mørke hingst sit hovedet nedad, for i stedet at nappe kådt efter Diegos stærke bringe; måske var det i orden at stole på sådan en identisk skabning?
[/blockquote][/color][/size]

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Diego smilede bredt over mulen, da hingsten her betroede sit; omkring hvordan han også holdte meget af skoven, og den form for natur og omgivelse. Diego rystede let på hovedet i et drenget henfald, inden han med et fornøjet smil, åbnede den hvide mule.

”Ja! Skov er det bedste!”
Lo Diego drenget og ungt, med et gnistrende blik, der sprudlede af liv. Diego morede sig nu, og da hingsten nappede ud efter hans bringe, blev der for alvor tændt leg i Diegos øjne. Hurtigt puffede Diego drillede Jaidev over maven, forinden Diego veg i leg, og rystede på hovedet, så hans øre klappede lidt. Diego lo, og rejste hovedet en anelse højt. Gad vide om en leg, af løb kunne være på tale?

I wanna rock your body

Èn ting var sikkert. En ting, som ej havde ændret i årevis; måske havde den aldrig været til stede før. Men nu sneg en ukendt følelse ud fra sit fængsel, den efterlod varme gennem Jaidevs maskuline krop, inden den kom til udtryk: følelsen var glæde forklædt som latter. I et dybt, hingstet, men fornøjet brum lo Jaidev overfor Diego; den første hest i hele Jaidevs liv, som havde hørt Jaidevs ’latter’. Latteren var kun en dyb, fornøjet brummen, men den var alligevel så fremmede, så skræmmende for Jaidev, at han med ét slog den ned og tiede stille. Diego morede ham med hans brændende energi, som en uslukkelig flamme, men han var stadig en fremmede, så der var ingen grund til at stole sådan på ham. Nej, det ville være som at skyde sig selv; og Jaidev var ej parat til at forlade livet. Endnu.

Latteren blev hurtigt kvalt, den døde ligeså let og stabilt, men den havde efterladt noget mørkeligt i Jaidevs indre. Noget, som han ej kunne beskrive. En klump var det han tænkte på, som når man oplever noget stort for første gang, anden gang er det nemlig bare ”almindeligt”. Et fåret fnys forlod hingstens næsebor, for at genfinde sin selvtillid og stolthed igen, men inden han noget så langt, lagede Diego op til leg.

Overraskede trippede Jaidev nogle skridt bagefter, mens den kulsorte hale viftede tændt omkring den muskuløse bagpart. Hvad havde denne unge hingst gang i? Overvejende spændte Jaidev i sin silkebløde mule; dette var uvant for ham. Han vidste ikke hvordan han skule opføre sig, for han havde sjældent leget med andre i sin barndom, så hvordan skulle han kaste sig ud i det? Langsomt gled hovedet på skrå, ørerne vippede fortvivlet til siderne, og et overvejende glimt skød kort gennem hans sorte øjne, inden han gav slip på fordommene. Let sprang han frem mod Diego, lod generne dominere og føre ham af sted, da han friskt, drillesygt nappede mod Diegos forben.

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Et lidt betuttet ansigtsudtryk over Diegos ansigt, vistes sig, da Jaidev slog ud i en latter han valgte at kvæle ret så hurtigt. Diego smilede bredt og bøvet over den hvide mule, i den korte stilhed, inden Jaidev slog ud i et fnys. Diego lo glædeligt med den drengede og unge stemme! Hingsten var klar på leg, og Diego småsprang en smule tilbage, reagerende på Jaidevs fremspring imod ham. Et nap over Diegos forben føltes, og med et lettere kådt og drenget blik så Diego Jaidev i øjnene med det sprudlende livlige blik. Inden han drillende, hurtigt, hapsede ud efter Jaidevs bringe, hvorefter Diego hurtigt vendte omkring, flygtende uden velvidende om han overhoved havde så lidt som strejfet Jaidev over bringen, eller om det bare var en forbier.

A new chapter

Jaidev var ikke kommet sig over hans latter, som han uden videre havde blottet foran denne unge hingst, som stadig var ham fremmede. En hingst, som ej så ud til at indeholde ondskab, men blot var en livlig, livsmunter sjæl, som forstod at nyde livet – også selvom han var blevet taget fra sig hjemland. Hvordan, det vidste Jaidev intet om. Og han agtede heller ikke at finde ud af det. Deres rejse var intime – i hvert fald var Jaidevs det. Det var en af hans mange hemmeligheder, som ikke skulle blottes over for alt for mange. Men han kunne ikke benægte at han havde delt den med én sjæl i dette land. Fortrød han som han stod der og spekulerede? Nej, det var der ingen grund til.

Diegos brune øjne, fyldt med energi og intensitet vækkede Jaidev fra sit dagdrømmende fængsel. Hans mørke, næsten sortnede øjne gengældte Diegos blik, for selvom hans øjne ej udstrålede ligeså meget liv som Diegos, så var han bestemt ikke bange for øjekontakt.
Let hev han hovedet væk fra Diegos ben, som gjord at han trippede nogle hidsige skridt tilbage; han måtte undgå at blive ramt af et pludseligt hak. Ørerne drejede sig mekanisk, hurtigt frem og tilbage, alt mens hovedet kastede sig kådt i vejret, så den lange man fløj som en fane omkring den muskuløse, brede hingste hals. Diegos bløde mule føltes pludselig mod Jaidevs varme bringe; ej hårdt, blot et legesygt haps. Jaidev fnyste højt og kådt ud af sine let udspilede næsebor, mens øjnene kneb sig sammen, da Diego satte frem i en flygtende galop, som kun lagde endnu mere op til leg.

Hvordan startede denne leg? Agtede han virkelig at deltage i den? Langsomt spændte den ædle hingst mulen sammen, mens halen svang vuggende til højre og venstre. Det hele var uvant, ukendt.. og alligevel spændende. Overvejende tog han et skridt fremad, vippede ørerne til siden og fulgte Diego med blikket. Skal, skal ikke.. Var den eneste sætning som fór gennem den mørke hingst sind. Skulle han deltage i legen? Langsomt trippede han nogle dansende skridt frem, inden energien pludselig eksploderede i ham; og uden videre slog han an i en let galop, målrettet efter Diego, mens halen svang sig kækt i vejret, og hovedet gav et mild ryk fra sig, for at understrege den boblende energi, og som svar på Diegos tilbud om leg, som Jaidev nu valgte at følge med i.
Hvorfor? Han vidste det ej. Måske var denne Diego blot noget, som han var blevet smittet med? Måske var Diego en kunster, som kunne føre Jaidev som en marionetdukke?

I'm stronger than the strongest drug you've ever had
Mix 'em all together and I would still be twice as bad.

[/font][/size]

Diego
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hingstens reagerede vigende, da hapset blev anlagt imod Jaidevs bringe. Diego lo fornøjet, og i sine egne tanker, trippede han flygtende af sted, vigende fra Jaidev. Diego skævede tilbage over skulderen imod Jaidev, der i et kort sekund stod helt stille, inden han sprang frem; efter Diego. Diego satte farten ned, og betragtede kort Jaidev der kom galoperende. Hans blik var stadig mørkt hos Jaidev, men nu mere livligt. Hans hale var løftet nu, og Diego understregede deres leg, med den latter der prydede omkring hans hvide mule. Hurtigt sprang Diego frem i galop, og en 2 meter var vel imellem de to galoperende heste.

Diego gjorde sig et vildt kast med hovedet, inden han slog ud i et par bukkespring efter hinanden, hvor han drenget og uden at være truende, holdte bagbenene inden under sig. Han kastede halen i vejret for hvert spring, og bukkespringende fik Diego lidt ned i fart, så Jaidev og Diego på få sekunder lød side om side, skulder ved skulder, hvor Diego drillende nu, nappede ud efter Jaidevs øre. Med det brede, fornøjede smil over den hvide mule, mens hans øjne sprudlede livligt, drenget og drillende.