Brunst i luften..

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Solen stod højt på himmelen, som en stor ørn der vågede over dette kæmpe og stadig sne belagte land Andromeda. Djange befandt sig som sædvanlig med bjerg under hans hove, der altid bar ham med stolthed og rank holdning. Denne gang, stod han da på den modsatte side af bjergsiderne, nemlig dem der grænsede op og ud imod havets udsigt. Djange stod roligt på det brede og flade stykke, som lå højt oppe af bjergsiden her, mens hans krystalblå øjne betragtede det smukke syn af det åbne og uendelige hav. Langt mod højre kunne Djange ane den store vulkan der grænsede højt op i skyerne på Foehn. Djange lod et svagt smil unde sig over den lyserøde mule, da dog var så kortvarigt at han end ikke selv nåede at registrere det, mens han fortsat nød udsigten, med den ranke og stive holdning; nedlagte øre og et anelse tomt blik – som altid.

Myth begav sig rundt i bjergene med lette og elegante skridt. Hun havde endnu ikke ænset andre og halen var derfor løftet i takt med hun dansede omkring de smalle bjergstier. Hun kastede let mod hovedet og nød at røre sig lidt. Dog stoppede hun op ved et mindre plateu og søgte ud mod kanten for at iagttage udsigten. Hendes blik faldt på en vulkan, men også havet. Hun tog en dyb indånding og lod sin hvide man fanges af brisen som bar duften af hav ind mod hendes næsebor, men samtidigt også tog duften af hende ind mod bjerget. Myth var så optaget af udsigten at hun ikke havde set Djange længere væk. Hun stod blot som en yndefuld statue og beskuede landet.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I Djanges egen forundring over den smukke og et eller andet sted ligegyldige natur, gav ham en form for ro i sindet. Men en flagrende skikkelse i hans øjenkrog, længere henne på bjergsiden, distraherede hans blik. Djanges krystalblå øjne ventes imod denne skikkelse, som han straks genkendte. Vinden herude legede nu og da også med Djanges lange mørke man, men ej gav det samme effekt som med Myth der stod derovre. En svag duft ramte Djanges lyserøde næseborer, der fik det til at sitre i ham. Noget blev vækket i ham, han vidste godt hvad. Men slog tankerne ud af hovedet, før han trådte frem, stift og standhaftigt, med den typiske holdning han besad, mens han roligt nærmede sig Myth. Uden at snige, men heller ej trampe åbenlyst. Hans øjne holdtes kun på hende, mens hans øre var holdt tilbage. Hans blik var koldt og tomt, skønt tankerne bag bankede ivrigt omkring hans indre.

Der gik lidt før hun opdagede Djange komme mod hende. Hun vendte fronten mod ham i en hurtig bevægelse og hun løftede hovedet og udvidede næseborene med et hoppet fnys. Halen flagrede bag hende som en fane, og manen legede vinden atter med. Hendes isblå øjne var en anelse advarende, da hun tog sine forholdsregler med disse hingste. Især fordi hun vidste den spraglede hingst var hende overlegen i fysik, men hun gjorde intet for at skjule duften. Det var ikke hende der skulle styre sig, men ham. Hun strakte dog mulen mod ham blot for at være høflig.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens smukke ydre strålede, og det gik vel først op for Djange nu, hvilke aftegn hun bar. Hans krystalblå øjne så kort skimmende over hende, før de hurtigt landede i hoppens øjne. Duften blev tydeligere, skønt han måtte forsøge at tænke på noget andet. Især nu da hoppen ønskede hans selskab. Djange lukkede kort af for sine tanker der virvlede forvirrende rundt i hans indre, mens hans tomme øjne blot så i hoppens isblå, som intet var hændt; som normalt. Djange stoppede op et par meter fra hende, høfligt for at at virke påtrængende, forinden han bukkede respektfuldt i nakken, fra det lodretholdte hoved på den højt stillede hals.

”Goddag Midnight Myth.”
Lød Djanges stemme hæst og intenst i vinden der let kunne kvæle ord som disse. Skønt Djange alligevel forsøgte. Hans mørke man og hale flagrede fortsat fyldigt om ham.

Hun nikkede til hans hilsen uden selv at svare. Hun trådte et skridt nærmere og hun vippede med ørerne i det hun stadig havde mulen strakt mod ham. Hun snuste til ham og inhalerede duften af ham inden hun kastede med hovedet i en svag hoppet hvinen og hun slog så ud med forbenet. Man var vel hoppe. De mandelformede ører vippede bagud og hendes blik var fæstnet intenst på ham. Det var tydeligt at hun iagttog hver en lille bevægelse han tog. Han måtte gerne komme tæt, men ikke for tæt. Hun fnyste svagt og gjorde sig en anelse til ved at vælve yndefuldt i halsen og trippede en anelse så både man og hale flagrede omkring hendes sorte krop med de usædvanlige hvide aftegn. Hun gjorde det ikke ligefrem let for hingsten at beherske sig.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen kom ham nær nu, da hun ellers snuste til ham. Djange holdte hovedet præcist hvor det hele tiden havde været, men hans øjne var nu en smule vildfarent, som det dansede søgende over hendes krop kort, og sluttede da han holdte sine stadig tomme, men ej kolde; øjne i hendes isblå. Et lidt pludseligt hvin lød fra hoppen, og et kast med forbenet udløste et lydløst fnys fra Djange, der vel blev en smule overrasket, selvom han godt kunne lægge to og to sammen. Hopper er hopper, og især i brunstperioderne. Djange trykkede dog ørene lidt efter hendes kast med forbenet, men veg ej ellers. Hendes nu nedlagte øre, og det intense blik fik Djanges mule til at rynkes, men for første gang i lang tid ikke skeptisk; men overvejende.

Djange tog et kort og minimalt skridt frem, efter at have smådanset kort på stedet over det hårde underlag. Hans hale var begyndt at hæves en smule, inden han havde nærmet sig de få skridt, forinden den nu lagde sig igen, som koncentrerede han sig. Djanges tomme, og ligenu anseende krystalblå øjne så nu med en svag kontakt til hoppens isblå øjne, da han rakte mulen prøvende frem, dog uden hensigt på at berøre hende.

Mythvar i sandhed gådefuld. Hendes fortid var bevirkende til dette. Hun var ganske svingende i adfærd og i brunstperioder var hun direkte uforudsigelig. Så da Djange rakte hans mule mod hende lod hun blot hendes møde hans med sådan en intensivitet at der næsten kom ild ud af næseborene på hende inden ørerne blev lagt advarende i nakken og hun trak hovedet til sig i en hysterisk hvin og et mindre stejl hvor hun hamrede forbenene resulut i det hårde underlag, inden hun så fik et uskyldigt udtryk i de isblå øjne. Halen piskede intenst bag hende og svirpede mod hendes sorte bagpart. Hun lignede en torden storm med den sorte krop og de hvide markeringer der kunne minde om lyn der vandrede over nattehimlen. Samt sølvtrådende i hendes man der hvivlede omkring hendes hals.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

En blussende intensitet som ikke følt længe, løb langs ned af ryggen på Djange da Myth og hans mule mødtes. Det sås da også i et kort millisekund i Djanges øjne, en svag gnist der nærmest eksploderede mat i de krystalblå øjne, før de igen blev tomme. Dog blev resten af hans holdning holdt som før. Hoppen skiftede dog pludselig, på et splitsekund da en kun kort advarsel blev givet før hun for tilbage i et hvin; et hvin der gav genlyd fra bjergende. Djange rynkede kort på mulen og blottede kort tænderne advarende, da hoppen var i den stejlende position, blot selvforsvarende over hoppen da dernæst blot dundrede hovene hårdt i underlaget. Djange var bakket få skridt, og så nu en smule anskuende og mistænksomt på hoppens nu uskyldige udtryk. Djange trak hovedet tilbage i et næsten usynligt nik, en anelse spørgende. Inden han tog chancen at træde ét skridt frem igen, imod denne guddommelige smukke skabning, der stadig bar den lette duft af brunst omkring hende, blandet med hendes egen fine duft af bellisblomster. Selv flagrede Djanges man og hale fyldigt omkring ham i vinden, mens hans krop fortsat var spændt op, altid klar på vagt til enhver fare.

Hun stod nu med hævet hovede og stirrede ned på hingsten. Hun fnyste stolt og kostbart og stod som en gudinde foran en der tilbad hende. De isblå øjne lagde mærke til at han kom hende nærmere. Hun lod sine hvide tænder blottes advarende og ørerne lå i nakken med et drabligt udtryk. Myth var i stand til at dræbe og dette kunne ses på hendes holdning. Hun var farlig når hun ville være det og ingen anden hingst end faderen til hendes tvillinger havde været meget nær hende uden at komme til skade. Hendes drabelighed blev så pludseligt erstattet af et feminint men intenst udtryk som hun dansede nærmere hingsten med en hoppet brummen. Halen var højt løftet og var hingsten klog så ville han vide at han kunne komme nær, men ikke få noget yderligere ud af dette nærvær. Det fremgik tydeligt.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens blottede tænder med det drabelige blik skræmte ej Djange væk; tvært imod. Gengældende rynkede Djange af reaktion selv på den lyserøde mule, en optakt til at blotte tænderne selv. Men hoppen slog over i en feminin dans, med en tilhørende brummen, som Djange havde haft mulighed af at høre førhen i et andet møde med Myth. Djange missede med de krystalblå anseende, i en måde der understregede at hun så ment godt måtte nærme sig. Djange var efterhånden klar over legen og spillets regler han var nød til at følge i selskab med hende, især nu i denne brunstperiode. Djange betragtede hoppen som kom ham nærmere. Hans oprankede holdning holdte han, med de nedlagte øre. Alt så ud til at udvise afvisende adfærd, men læste hoppen rigtigt, var Djanges, lige nu lidt udfordrende blik ikke til at tage fejl af. Han ønskede modspil, men ej kamp, blot at dette spil kunne fortsætte; for hans skyld, kunne hun fortsat te sig, som hun havde gjort ind til det. Det fornøjede Djange, så meget at et smil måske ville komme til syne, hvem vidste?

Myth aflæste hans signaler og hun stoppede foran ham. Hun snappede efter hans mule dog uden hensigt at tage fat, inden hun strøg sig tirrende op af ham med flygtige og ynderfulde bevægelser. Hun lod halen viftes op i hans hoved, inden hun lagde ørerne ned og eksploderede i en serie bukspring på det lille plateau omkring ham. Hun bevægede sig sikkert og det virkede næsten som om hun svævede på grund af de graciøse bevægelser. Hun slog kort ud efter ham med det ene bagben inden hun atter stod med fronten mod ham og så ganske tillokkende ud. De isblå øjne stirrede intenst på den spraglede Djange og hun afventede blot hans næste trin i denne farlige leg.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen kom nærmere og med et nap imod Djange, som reagerende trak let mulen til sig, med det dømmende blik fra de nu stadig lidt tomme krystalblå øjne. Inden hun dernæst lokkende og yderst tirrende bevægede sig nært omkring ham, hvorefter hun da slog ud i et mindre anfald igen. Djange trykkede ørene da han anskuede hendes anfald som hun alligevel yndefuldt præsterede. Hoppen lod da nu et bagben sigte imod Djange. Diskret veg Djange, og kort blev hans tænder atter blottede. Han var klar til at bide fra sig, man vidste aldrig med nogen. Hun stoppede da oppe foran ham endnu engang, med de isblå øjne umådeligt lokkende imod hans blik, der stadig gnistrede af en svag snært af udfordrende tanker, som tilhørte denne farlige leg.

Let oppustet og hingstet, slog Djange nu ud i en dans, imod hende. En smule frontende imod hende. Han regnede vel med at hun måske kunne bakke lidt, og en dans med dominerende sanser ind over kunne komme på tale, men ville hun overhoved rykke på sig, eller blot gå til angreb? Djanges øjne var en smule misset sammen, mens det udfordrende stadig var at se.

Myth vælvede i halsen i iagttog ham nøje med de isblå øjne i det han nu kom dansende mod hende. Hun veg ikke, men dansede ham blot i møde i en nydelig takt og rytme. Hans krop var muskuløs, men der skulle mere den at imponere den kostbare hoppe, som let og elegant dansede foran hingsten med halen stolt hævet i bedste araberstil. Hun stoppede inden de kolliderede og rejste sig på bagbenene og lod sig snurre en omgang om sig selv. Hun stod nu og stirrede intenst på ham med en feminin brummen. Ville han dominere? I så fald ville Myth gøre det modsatte. Hvem vidste hvad denne dans kunne føre til. Måske hingsten kunne bevise sit værd overfor hende, eller måske ville han se sig nødsaget til at tage benene på nakken.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen lod sig danse imod ham, og Djange måtte indrømme at dette var ikke en syn alle nok havde fået lov at se. Han holdte da fokus, denne leg var yderst farlig! Eller det kunne den i hvert fald hurtigt blive. Myth gjorde sig i en smuk entré da hun snurrede om sig selv i et flot stejl. Hun så nu nærmest afventende imod ham, og Djange var ej færdig. Hingst var han jo trods af alt. Med et kort sekund fnøs han en smule hingstet ud, med det udfordrende blik stadig spillende svagt i de krystalblå ellers tomme øjne. Han lod da sig selv stige på bagbenene, og fægtede dominerende fremad, imod hende, men ej med hensigt på at true eller lade hende føle sig under ham. Det var blot dansen han tænkte på, at vise sig, hvis hun ønskede at sig. Hans fyldige man flagrede vildt, og hans hoved blev kastet i vejret, inden han landede stabilt efter sit moove, hvor han fortsat dansede, en smule dominerende, anseende; imod hoppen Myth?