Brunst i luften..

Hoppen veg ikke for hans stejl, men nappede istedet hoppet ud efter ham. Da han så med en dominerende attitude kom i mod hende trådte hun blot frem med yndefulde skridt og kastede med hovedet. Hun vælvede atter i halsen og piskede nu mere intenst med hendes hale. Hun dansede omkring ham og snoede sig tirrende op af ham som en slange der lokkede sit bytte i fælden. Hun snappede ham blidt i flanken inden hun i glansfuld stil kastede sig bort fra ham i noget der mindede om en spansk hest udførelse. Hun hvivede hoppet og slog ud med forbenet med et næsten dominerende fnys. Jo hun ville bestemt gerne styre slagets gang. Og han måtte prøve i hærdigt at finde ud af præcist hvad hun ville have for at kunne få lov til at komme hende helt nær.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Myth var dominerende, samt lokkende. Især da hun nu endnu engang dansede yndefuldt, snart omkring ham. Djange brød sig normalt ikke om at andre hverken rørte ham eller snagede i hans liv, men det var som om Myth var en undtagelse, i hvert fald med hensyn til berøringen. Men mon det egentlig bare var brunsten. Et hak i flanken vækkede Djanges nu lidt ivrige gnist efter at føre an, hvorefter han hurtigt vendte front imod hoppen; der i et ellers så mærkværdigt, men flot hop var et stykke fra ham nu. Djange piskede let med halen, anseende og med det dominerende og en smule udfordrende glimt i de tomme krystalblå øjne, var det nu ham der dansede nær hoppen, dog uden at røre ham. Hans muskler spillede, og hans hals knejsede hingstet, inden han nåede omkring hende hvor han stoppede brat foran hende. Fronten blev vendt imod hendes, og med lidt dramatiske og dominerende skridt, trådte han nærmere, og nærmere hoppen, med hensigt på at se hvor langt hendes grænse gik i denne leg.

Hans dominerende positur vagte blot dominansen i Myth, Hun gjorde sig til som hun blot trak tættere på ham. Som de nu stod op af hinanden skubbede hun blot dominerende til ham og snappede ham i skulderen for at sno sig forbi ham samtidigt med hun gav ham en hale i hovede for så at sno rundt om sig selv så hun atter stod med fronten mod ham. Der lød en hoppet og ikke mindst lokkende brummen fra hende, som hun bakkede et par skridt. Hun hævede nu hovedet og næsten nedstirrede ham med de intense isblå øjne. Halen piskede bag hende og hun vidste godt hvor hendes grænse lå, men kunne hingsten flytte den? I så fald så skulle han nok lade sig underkaste, eller? Myth var i hvertfald en kostbar dame.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Myth kom nær, men vendte hurtigt da hun snoede sig tæt forbi ham og klaskede halen i hovedet på ham. Djange veg for en kort stund, inden han hakkede ud efter hendes bagpart der fortsatte forbi, dog uden yderligere hensigt på rent faktisk at ramme hende. Djange havde, som hele tiden, ørene lagte, men det udfordrende blussede stadig vagte i hans tomme øjne. Hun gjorde sig rigtigt nok til i dag! Og Djange, vente rundt i en form for stejlende positur, inden han hamrede hovene hårdt i jorden, hvorefter han fnøs hingstet ud fra den lyserøde mule, og trippede et par dansende skridt på stedet, ville hun nærme sig ham nu? Ville hun turde at tage det næste skridt i legen?

Myth sparkede ud efter hans hakkende tænder og hvinede hysterisk. Hun iagttog hans dans og veg ham ej nærmere, men stillede sig blot op som en statuette af en gudinde. Hendes hale vajede i vinden og hendes ører var vippet bagover og hendes hals hvælvet i en nobel og graciøs holdning. Hun piskede med halen og hun hvinede, indbydende men samtidigt afvisende. Han skulle bevise sit værd, sin stædighed og måske endda mere end det. Havde denne hingst hvad der skulle til for at vinde blot en smugle accept af den sortehvide hoppe der altid havde haft rig mulighed for at vælge og rage. Kunne Djange formå dette? Eller ville han gøre som så mange andre?

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen måtte siges at være stædig nok af sig. Det fornøjede Djange, denne stædighed og kostbarhed der lå over hoppen; at det hele ikke bare var ligetil, to ryk og en aflevering. Næh nej, der skulle være planlagt nøje taktik omkring dette spil, gættede Djange på, hvis man skulle opnå det umådelige. Djange holdte sig opranket, skønt hoppen virkede så overlegen, var det blot ham selv der gjorde hende til det. Djange piskede lidt hårdt man halen omkring sig, inden han nikkede hovedet en smule vildfarent og iltert op i vejret, en smule udfordrende, men ej truende. Ikke kamp, ville han lægge op til, men blot gøre legen lidt mere uforudsigelig? Djange trådte nærmere, og skød bringen frem, holdte hovedet fortsat højt. En undlod en hingstet brummen, hæs og intenst, som hans stemme, mens hans øjne spillede udfordrende op i hendes øjne. Djange var spændt på hvad hoppen ville, hvad ville hun opnå med denne leg; eller rettere, hvad ville hun ikke opnå?

Hun trådte nærmere Djange, stadig i samme positur og hun hvinede, mens hun sparkede ud med bagbenet. Hun var ej truende, men markerende. Djange var hende overlegen fysisk, men hendes udstråling synes at være ham overlegen. Hun stejlede så og snurrede igen inden hun nu stod ganske tæt på hingsten. Hun strøg flygtigt sin mule over hans hals i en tirrende bevægelse og hun brummede feminint, inden hun snurrede rundt på stedet og dansede yndefuldt væk fra ham igen med halen højt løftet. De isblå øjne stirrede intenst på ham, inden hun begav sig en anelse op af stien. Hun stoppede op og så tilbage på ham og vrinskede lokkende af ham. Vinden bar vrinsket og lugten fra hende ned mod ham. Hun gjorde sig indbydende i positur og var klar til at fortsætte op af den smalle bjergsti hvis han fulgte hende. Så turde han?

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens hvin lød pibende og tirrende i Djanges indre. Han missede kort øjnene en smule sammen, mens han så anseende på hoppen, der nu teede sig som én i… Hun kom nærmere, og snurrede endnu engang, så smuk hun var! Nærmere og nærmere kom hun da, og med et tirrende strejf over hans hals, følte Djange en gysende fornemmelse løbe ned langs hans ryg. Djange rystede kort over halsen, meget lidt, mest sitrede det over hans hudlag under pelsen. Hun trak sig tilbage, mens Djange fortsat stod i den stive og ranke positur, så blot efter hoppen. Hun hvinede, og duften fra hende slog et lille spjæt i Djanges indre. Han så kort anskuende på hende, da hun indbydende stod der, længere op af stien. Skulle Djange følge hende, eller var det fuldstændigt idiotisk at tage den chance? Djange rynkede kort på den lyserøde mule, afventende, men før rynken forsvandt, var han allerede sat i en dansende trav, i en hingstet og en smule opstemt form. Man var vel hingst? I nogen perioder… Halen holdte han højt i vinden, hovedet højt, med den knejsende nakke, mens den fyldige mørke man flagrede. Under ham dansede de slanke og lange ben af sted under ham!

Myth brummede hoppet da han kom mod hende. Hun blev kort stående med bagparten mod hans front inden hun sprang afsted op af den lille smalle bjergsti. Hun havde halen løftet, blot for at tirre ham. Hun lod ham komme helt tæt på for mens hun var i bevægelse var der intet han kunne gøre. Hun drejede så af ind i en af de mindre grotter i bjergene og snurrede rundt i bedste westernstil så bagparten var placeret op af klippevæggen. Hun brummede lokkende til den spraglede hingst. Hendes øjne var intense og hun nød at lege sådan med hingsten, for hun følte bestemt at hun havde overtaget over ham.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Djange fulgte trop, og der var ingen tvivl om at Djange her var generelt bedre fysisk anlagt end hoppen her. Han fornemmede hvordan hoppen gav ham tilladelse til at komme tæt på, og det gjorde ham. Indsnusede duften, dog uden at komme for tæt på med hovedet. Tvært imod, han løb med en smule veget hoved, fra hoppens bagparti. De nåede nu op og rundt og ind i en mindre grotte, hvor hoppen vente rundt og stod med bagparten nærmest presset op imod klippevæggen. Djange slog kort hingstet med hovedet og trippede hoppen nærmere i et par dansende skridt, da hun sådan lokkende brummede. En hæs burmmen lød selv fra Djange da han stoppede tæt på hende, mens han plantede sine krystalblå øjne dybt i hendes isblå. Han fnyste kort hingstet, men lav meldt. Han ville ej få hende til at tru han var ude på at true hende, før han da puffede sin mule imod hendes, hvorefter han afventede; klar på enhver reaktion!..

Hoppen strakte mulen mod ham og brummede feminint til ham. Dog trak hun den tilbage i et hvin og et slag med forbenet uden at ville ramme ham. Hun hvælvede yndefuldt i halsen og gjorde sig atter til overfor ham, men samtidigt spillede hun yderst kostbar. De isblå øjne spillede lokkende og hun vippede let med ørerne.

" Kom hid, Djange.. "

Lød det med hendes lyse, syngende feminine stemmer der nu også havde et forførrende spil over den. Hun piskede kort med halen og brummede så feminint af ham. Hun inviterede ham til sig, men han skulle ikke tro legen var slut endnu. Han måtte arbejde for det og ind til videre havde han været ganske vedholdende.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Djange missede øjnene, der stadig havde et snert af udfordrende leg i det tomme, da hoppen hvinede og sparkede med forbenet. Men Djange blev stående, og lyttede nu til hoppens blide stemme, der gik rent ind, mens den feminine brummen spillede smukt derefter. Djange fnøs lydløst ud, en anelse hingstet da han trådte hoppen endnu nærmere. Hun var ikke nem at bare gennemføre, næh nej, der skulle arbejdes hårdt. Djange stod nu Myth ret nær, mens hans øjne blot fortsat så i hoppens isblå, mens han selv brummede hæs i en hingstet undertone.

Hoppen stillede sig blot an, stadig med bagparten mod væggen. Hun havde hovedet hævet overlegent som var hun en gudinde. De isblå øjne stirrede på Djange med et hoppet og krævende, ja næsten kommanderende udtryk. Hun nappede ham i halsen med en hoppet hvinen, som en hentydning til at han godt kunne komme igang med at arbejde for det. Måske ville han få lov, måske ikke. Det kom anpå hvor meget mere han kunne holde til og om han var vedholdende. Ønskede hun hingsten på hans bedende knæ. Ja, men alligevel ikke. Det var en gåde hvad hun præcist ønskede, men alligevel vidste hun det godt. Hun levede op til hendes navn. Kunne Djange afkode hende bare lidt?

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hvinet der lød fra hoppen, og det nærsten kommanderende udtryk hun fik, gjorde at Djange understregende rankede sig op, endnu engang. Trods var hun stadig overlegen at se på, ligeså vel som Djange plejede at være, og stadig var nu. Men den brunst forvirrede ham. Djange gjorde et prøvende forsøg da han hingstet, men respektfuldt nappede ud efter hendes hvide lange man, med de lange sølvtråde i. Han brummede hingstet, en smule pressende blev han måske for et kort øjeblik? Eller hvordan tolkede hoppen dette træk?

Myth blottede advarende tænderne, inden hun eksploderede i et hysterisk hvin og bed ud efter hans strupe i et farligt anfald. Inden hun så atter stod helt roligt og yndefuldt og betragtede ham med de isblå øjne der var ganske uskyldige men også irettesættende. Hun piskede opstemt med halen og ørerne vippede kort og hun brummede så atter feminint og lokkende. Hun var farlig og det mindste fejltrin ville være farligt for Djange. Djange kunne få svært ved denne leg, for han skulle måske prøve en anden tilgang end han indtil videre havde gået med. Eller var han nogenlunde rigtigt på den. Hun hvinede svagt, men ikke arrigt.