Brunst i luften..

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen slog ud i et mindre anfald, og uden at bakke, veg Djange fra de blottede tænder der søgte imod hans strube. Han trykkede ørene hårdt i nakken over hoppen, som nu atter stod roligt. Han rystede ivrigt på hovedet skrabede kort to gange hårdt og irriteret i jorden, med et hingstet fnys. Ikke over hende, blot over legens regler der var svær at forstå til fulde. Da stod Djange atter stille, med det højt hævede hoved, tæt foran Myth, mens hans hale piskede hårdt om hans bagpart et par gange; mens hans krystalblå øjne så nu for første gang intenst i hoppens isblå.

Myth fnyste overlegent og valsede mod ham. Hun strøg sig tirrende op af ham, mens hun samtidigt kredsede omkring ham. Hun var dog opmærksom på at han kunne finde på at snyde i denne leg, og gav ham ganske enkelt lov. Hun lod kort, ganske kort bagparten hvile mod hans skulder, inden hun hurtigt strøg sig videre omkring ham. Det var kun for at tirre. Hun lod så mulen vandre op af hans hals inden hun trykkede den forførrende mod hans mule med en hoppet hvinen, inden han kastede sig bort fra ham i en let og yndefuld dans, som til trods for klippegrunden var næsten lydløs. Halen var hævet stolt som en fane, inden hun stoppede op med siden til ham og stirrede krævende på ham med de isblå øjne.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hendes tirrende trin ved ham, tæt omkring ham gjorde ham en smule kåd. Han rystede dæmpet på det højt holdte hoved, så det kun var hans indre han rystede på plads i hovedet. Hendes bagpart mod hans, og den mule der mødte hans, dirrede dybt tirrende i Djanges krop og sind. Han missede kort med øjnene da hun trak sig yndefuldt fra ham, og så stod der så smukt, ventende på ham. Ventede på hans træk. Djange havde efterhånden forstået, men var endnu ikke sikker. Kortene skulle spilles korrekt, både for ikke at tabe ansigt, såvel som i legens regler. Djange vendte fronten imod hende, og svingede et par hårde slag med halen, inden han trippede hingstet kort på stedet, et sidste moove fra hans side af, før han ville gøre sit endelige.

Hoppen så på ham og bakkede mod væggen atter en gang. Hun hvinede svagt og hentydende til at han ikke skulle prøve på for meget, men stadig at han kunne komme nær. Hun hævedet hovedet og iagttog ham nøje. Legen var farlig og hun havde stadig ikke fået det hele ud af Djange, den spraglede unge hingst. Hun fnyste hoppet og vippede med ørerne. Hun kastede kort med hovedet så manen vejede til den ene side. Hun havde stadig dette krævende udtryk, som dog ændrede sig til dominerende.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Myth bakkede nu, og fornøjet blev Djange, den følelse strømmede i hvert fald igennem hans krop. Djange fortsatte da dansen et par skridt nærmere, da hun i princippet gav ham lov. Men brat stoppede han så op, inden han kastede et sidste direkte blik i hoppens øjne, før han nikkede dybt og langsomt i nakken, ikke direkte underkastende, men dybt respektfuldt over dette yndefulde væsen der stod et par meter fremme for ham, inden han atter hævede hovedet højt igen, med de stadig nedlagte øre, som lige pt. Ikke havde nogen betydning for hans humør, blot hans udseende ud ad til. Hvad mon hoppen nu ville? Djanges øjne gnistrede stadig meget svagt af udfordrende adfærd, dog meget meget svagt nu, næsten ikke til at se i de tomme øjne.

Myth hævedet hovedet, men bemærkede ændringen i hans udtryk. Den respektfulde bukken med hovedet. Hun lod mulen glide over hans hals, inden hun begyndte at gnubbe ham. Hun stoppede så og kiggede på ham med det fortsat dominerende og krævende blik. Hans respektfulde holdning havde givet ham et hint om hvad det var hun forventede. Han afventede nu blot at han lystrede eller opgav. Hun fnyste hoppet og stod blot og så yndig ud. Dog med bagparten presset op af væggen. Legen trak ud og hun stirrede fortsat på ham, stadig afventende. Han havde ikke løst gåden endnu, men var meget tæt på.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Det var tydeligt at det var noget i denne retning hoppen ønskede fra Djange. Det frydede ham en smule, dog uden et eneste træk i hans ansigt eller de tomme øjne, da hun gnubbede ham. Hun trak sig da lidt fra ham igen, hun så fortsat krævende på Djange, og Djange vidste hvad han skulle. Men måtte ærligt indrømme for sig selv, at han ikke kunne. Direkte lægge sig under dennes hoppes underdanighed ville Djange ærligt ikke kunne gøre til fulde, ikke uden at gøre det med at mene det 100%. Djange fnøs lidt hårdt, dæmpet over sig selv, da han trådte tilbage og så meget direkte imod hoppen, var det virkelig det hun ønskede?

Myth så blot overlegent på ham og fnyste blot af ham da han trådte tilbage. Hun vidste at han ej kunne gennemføre denne leg. Han var blot en af dem der lavede to ryk og en aflevering, men dette kunne man aldrig få lov til med denne hoppe. Næ nej, hun skulle opvartes i hoved og røv som en gudinde, før hun overhovedet overvejede at give nogen lov. Kun Hazed havde formået dette. Hun vendte siden til hingsten og gav ham blot et overlegent udtryk, inden hun stolt og yderst nobelt dansede bort fra ham med halen så provokerende hævet. Han kunne følge hvis han mente at han havde en chance eller kom på andre tanker. Hun piskede med halen inden hun bevægede sig ned at den lille sti og ud på plateuet de kom fra.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppen tolkede tydeligvis dette som en afslutning på deres lille leg, men nej, hun skulle nok komme til at tro om. Hendes dans forbi ham, rørte ham ej. Djange duftede da duften der hang bag hende, han rynkede mulen en smule hingstet, inden han kådt trippede hingstet og dansende på stedet, mens han betragtede hende fortsættende ned af den smalle sti. Han fulgte hende, i en trippende hingstet og stolt dans, efter hende, men stoppede på halvvejen af stien, det var nu hendes tur til at afslutte om hun ønskede han skulle følge med, eller skride? Hvis hun da ville kunne håndtere sådan et valg.

Myth ænsede godt han kom lullende efter men så stoppede op. Spillede han nu kostbar, eller var han blot forvirret? Hun fnyste blot og ignorrede ham. Hun lod blikket glide omkring landsskabet. Vinden lejede med hendes man og hale og duften hvirvlede rundt i de små bjerge. Hun var opmærksom på den spraglede hingst, men dette viste hun ikke. Hendes positur var stolt og hun havde ej i sinde at underkaste sig. Jo legen kunne godt fortsætte, men det blev skam på hendes præmisser. Så hingsten måtte finde ud af om han ville skride eller fortsætte underkastet.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens fornærmede fnys frydede Djanges sind, og dansende og hingstet bedrog han sig ned af stien, hvorpå han nærmede sig i dansens leg. Vinden herude kastede hans lange man og hale rundt, mens han nu i en cirkel travede dansende forbi hende, men endte op, foran ham, hvor han let sænkede hovedet en smule for hans højt holdte normale position, hvorefter han rakte mulen frem, spørgende, mens hans øjne nu atter var tomme, end ikke udfordrende?

Myth hævede hovedet over hingstens nu mere sænkede positur. Hendes isblå øjne gennemborede hans krystalklare, som nu ikke viste udfordring. Blikket var intenst og fortalte ham at han godt kunne kom med at anstrenge sig mere for at få noget ud af legen. Hun stod stadig overlegent overfor ham og spillede utrolig kostbar. Hingsten havde efterhånden forstået hvad han skulle, men manglede stadig at bløde hende op, for Myth var ikke en af disse villige hoppe var bare lagde bagpart til hvilken som helst hingst. De måtte kæmpe hårdt for det. Hun nedstirrede ham med et blik der engang havde kunne bryde selv de mest hårdføre heste psykisk ned. Men hun havde ikke disse evner mere, men hendes blik bar præg af at hun engang havde været i stand til det og hemmelighedsfulde nok til at man kunne komme i tvivl om at stadig kunne

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hoppens så meget direkte tilbage i Djanges krystalblå øjne, og Djange missede kort med øjnene, inden han trak mulen lidt til sig, dog anstrengede han sig nu for ikke at hæve hovedet for højt, mens han trådte få skridt nærmere. Han sænkede hovedet en smule yderligere, og en svag brummen lød, da han vippede mulen spørgende imod Myth sorte skikkelse foran ham. Hans blik bar tomhed, med en svag snert af intensitet, da han søgte hendes blik i sin entré og træk i denne leg.

Hoppen fnyste blot over hans tilnærmelser, men accepterede hans nærvær og trådte til siden mod ham så hans mule berørte hendes skulder. Hendes blik var fortsat gennemborende og hun afventede blot hans træk, men stadig opmærksom på hvorvidt han ønskede at tage smuthuller. Halen blev pisket frem og tilbage. Hendes tålmodighed var ved at nå bristepunktet og hun hævede fortsat hovedet over hans. Han var godt på vej, men slet ikke nok.

Djange
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Djange trak mulen en anelse til sig, en smule undrende var han, med udadtil set så han forundret og respektfuld ud i hans kropssprog, da hun stødte sin skulder imod hans mule. Djange gav et sidste opgivende suk, indvendig, før en masse spørgende og tirrende tanker fløj igennem hans sind. Skønt hans blik stadig var tomt og intetsigende udadtil. Han vidste hvad han skulle, og måtte satse det sidste nu, for denne hoppes leg var ej nem, og det var tydeligt hvordan den ikke kunne vare ved i evigheder endnu. Djange trådte et enkelt skridt tilbage, stadig med de nedlagte øre, hvorefter han lod sit hoved søge dybt ned, og mulen frem. Søgende efter omforladelse, en underkastelse måtte det siges at være, som han udgjorde på sin vis i respektfuld form, da han nu lod blikket blive slået ned. Lade hende vinde, og pryde hende med en underkastelse, var det eneste Djange ikke havde prøvet, men mon dette overhoved var på tale, eller havde Djange fuldt og fast spildt sin sidste tid i nærvær med denne smukke hoppe.