Plus grader..

Den unge og brogede hoppe kom med elegante bevægelser hen over engen. Hun nød dette vejr i dag. Det var ikke helt vildt koldt, dog stadig koldt, men varmere end det havde været længe, og det blæste ikke ret meget. Det første til at den unge hoppe let og elegant dansede rundt på engen af glæde. Hun var i brunst, dog havde hun i dette øjeblik glemt ret meget om det. Hun nød at her var varmere, og at hun nu kunne begive sig rundt uden at her var sne og man skulle ikke passe lige så meget på. Hun mimrede med den hvide mule og hendes olivengrønne øjne så opmærksomt rundt. Mon nogle var i nærheden? Et højt, varmt og imødekommende vrinsk undslap fra hende. Hendes mandelformede øre kørte rundt for at opfange nogle lyde. Der var sikkert mange andre der også havde begivet sig ud i det gode vejr i dag, eller her til aften. Hun slog et par slag med halen og ventede opmærksomt, og tålmodigt.

T H O R O N D O R

---

Solen havde valgt at vise sig i dag, hvilket da glædede den tunge hingst, men varmen der fulgte med var hverken velkommen eller afvist. Det var dejligt med varme, men for meget kunne hurtigt blive generende når man havde så meget vinterpels som Thorondor. Han var mere en pelsbold en noget andet, men hvornår var han egentligt ikke det? Selv om sommeren var hans pels noget pjusket. Varme eller ej, så kunne dagen dog bruges til noget; undersøgelser. Denne del af Enoptis havde han endnu ikke været så meget i, så hvorfor ikke bruge solskinsdagen til at undersøge den? Indtil videre havde han ikke set meget mere end enge og skov; ikke noget af interesse, men det skulle nok til at ændrer sig. Et vrinsk afsluttede den stilhed der ellers havde været over området, lige i det han rundede en klynge træer. Det var nok blot et tilfælde, men den hoppe som nok havde været ejerhoppen af lyden, stod blot et stykke borte. Et godt stykke. Det var ingen overraskelse nu: hoppen var slank og langbenet. Dog bar hun en noget usædvanlig farve, hvilket da i det mindste adskilte hende fra de fleste andre hopper han havde mødt. Roligt hævede Thoron sit hoved og vrinskede venligt, men stadig hingstet, til hoppen, som syntes at springe lidt lystigt omkring.

Der gik alligevel lidt tid før at hun fik et svar, men hun fik et svar og det virkede til at være en venlig hest, men en hingst. Hun kiggede nysgerrigt rundt og snart fik hun øje på en stor og kraftig hingst. Et smil var omkring hendes hvide mule og elegant trissede hun afsted mod ham. Hun var i godt humør i dag og det strålede ud af hende, dog ikke på nogen naiv måde. Hun slog et par slag med den sorte hale bag sig og hendes øre var rettet frem mod ham. Da hun kom tættere på havde hun nærmest lyst til at springe ind til hans side. Han var pjusket, og dejlig varm at se på! Men hun holdt sig fra det, på grund af at hun ikke havde det så godt med nærkontakt fra fremmede. Hun tog hovedet en smule betragtende på skrå. Selv om at hun ikke havde set mange koldblodsheste endnu, så havde denne her også en feltning med fjer i. Højest besynderligt. Men det klædte ham skam, han virkede til at være en der havde været på eventyr? "Godaften fremmede" sagde hun med den varme og blide stemme. Hun hilste altid sådan. Det var vidst ved at blive en vane, ligesom det var med at mimre med mulen.

T H O R O N D O R

---

Hoppen valgte at komme mod ham, før han kom til hende, og det passede ham udemærket. Han smilede venligt da hun kom nærmere, men rystede kort hovedet før hans ører en enkelt gang rørte hans nakke: hoppen var i brunst. Ørerne fandt dog hurtigt sine faste, fremadvendte pladser, hvorefter Thorondor lagde hovedet let på sned. Det virkede lidt som om hoppen overvejede at gøre noget, men så droppede det igen, af grunde aldeles ukendte til ham.

,,Godaften"

Kort sænkede han sit massive hoved i et let nik, en venlig hilsen, da han gengældte hoppens ord. Hun virkede venlig, men alligevel var der noget afvisende over hende. Det var ikke tydeligt, det tyngede hende ikke, men det var der alligevel. Forsigtigt strakte Thoron sit hoved en lille smule frem mod hende, trak vejret og tog så sit hoved tilbage igen. Afstanden mellem dem var for lang til at nogen af dem kunne rører hinanden overhovedet.

,,Hvad er deres navn?"

Kort betragtede hun ham da hans øre var i nakken. Var det hendes brunst? Eller var han en humørskifter? Dog tog hun halen helt ind til kroppen og prøvede at lade vær med at gøre duften så kraftigt, men det var jo komplet umuligt! Den hang omkring hende som en lokkende duft. Hun brød sig ikke særlig meget om at være i brunst, for mange af hingstene blev skøre, og hopperne blev jo også. Hun kunne selv blive skør, men det var først når de kom tæt nok på og hvis de begyndte at nusse hende, hun kunne blive helt salig, selv når det var en fremmede, men det var kun i brunst perioden. Men det var vel meget normalt for hopper? De blev jo næsten lige så påvirket af det som hingstene. Han attitude ændrede sig dog hurtigt til venligt og det var hun glad for. "Mit navn er Geshia, hvad er dit?" spurgte hun og så på ham med et nysgerrigt udtryk i de olivengrønne øjne.

Da han tog sin mule frem mod hende spændte hun kort i den spinkle krop. Hun turde ikke at lade ham komme tæt på. Dog så det ikke ud til at han kom nærmere. Alligevel tog hun også mulen en smule mere frem, men ikke meget, mod ham. Hun prustede kort ud som en hilsen. Hun var meget opmærksom, og mærkeligt nok også meget koncenteret. Afvisende, det var nok et meget godt ord. Hun var dog ikke helt vildt, men på den måde ment at hun ikke ville have nogen tæt på. Det var ikke så tydeligt, men det var der. Selv havde hun dog denne ene gang selv taget mulen frem, hvilket var meget sjældent.

T H O R O N D O R

---

Thorondor trak hovedet lidt op, ind til sig selv. Hun ønskede tydeligvis ikke at han kom tæt på hende, men hun afviste heller ikke at han var der, hvilket han tog som en god ting. Geshia hed hun; Endeligt en med et kort navn, tænkte han, blot til sin egen morskab. Det var sært hvordan alle syntes at skulle have lange navne, i hvert fald næsten alle. Her var der ingen grund til forkortelse, men blot at huske navnet.

,,Mit navn er Thorondor, men de fleste kalder mig Thoron."

Et varmt smil fandt vej til hans mule, et helhjertet forsøg på at virke venlig. Han ville langt fra gøre hende noget, hun ikke selv indbød til og ligenu indbød hun langt fra til nærkontakt. Kort svingede han med halen før han sænkede hovedet lidt; han ønskede jo ikke at være dominerende.

,,Jeg bliver lige her-" Thorondor stampede let i jorden med den ene hov for at understrege hvad han sagde. ,,-hvis det er her, du helst vil have jeg står."

Hun betragtede ham. Thoron. Det var faktisk et fedt navn. Det virkede på en måde lidt barsk, men også stærkt. "Thoron, det vil jeg kalde dig" sagde hun og smilede varmt til ham. Geshia var en meget varm hoppe, og det havde hun altid været, til trods for at hun stort set det meste af tiden havde været sammen med hendes mor. Hun var en der bandt sig meget til nogle bestemte personer. Men det havde hun ikke haft mulighed for endnu her i dette land.

En lav fnisen kom fra hende. Hun var glad for at hun accepterede det. "Du behøves ikke at blive stående lidt præcis der hele tiden" sagde hun og smilede til ham. Det var bare han ikke kom alt for tæt på. "Jeg skal nok vise dig når du ikke må komme nærmere" sagde hun lidt efter. Det var hun jo så van til alligevel.

T H O R O N D O R

---

Thorondor nikkede let, det passede ham fint at hun ville bruge hans kælenavn frem for hans fulde navn. Hans plyssede ører blev kort vendt ud til siderne, da hoppen fniste, men de blev vendt fremad igen da hun talte. Han havde aldrig haft i sinde at blive lige præcis hvor han stod lige nu, det ville være absurt, men igen nikkede han.

,,Jamen så er det vel bare at vente."

Hingsten smilte skævt før han rystede sig. Selvom det var godt vejr, så havde han formået at blive lidt våd. Han var ikke andet end fugtig nu, men han følte stadig en hvis trang til at ryste sig. Fletningerne svang fra side til side da han gjorde det, men de fandt hurtigt deres pladser da han lagde sit blik på Geshia igen.

,,Jeg vil ikke snage, Geshia, men har du været her længe? Altså i Andromeda?"

Hun smilede atter varmt til ham. Det var mørkt, og man kunne ikke se langt foran sig. Men hun havde det dog ikke ubehageligt med situationen lige nu, hun havde det faktisk godt. Hun var tryg ved at være ved ham. Hun stolede i hvert fald på at han intet ville gøre, og det var en lettelse at han også forstod hendes kropssprog, hun kunne godt være i tvivl om der var nogle bestemte der kunne det. Eller om de bare ignorerede det. Hun regnede nok med det sidste.

Hun betragtede ham da han rystede sig, den store hårpragt fløj rundt. Lidt ligesom en løves? Hun tog hovedet på skrå og betragtede atter hans fletning. "Symbolisere fjeren noget?" spurgte hun så med en oprigtig nysgerrighed i hendes varme og blide stemme.

"Thoron, du kan spørge om alt det du vil, og jeg besvare dig på det jeg gerne vil og kan besvare dig på" sagde hun og så på ham med et varmt smil. "Men nej, jeg har ikke været her ret længe. Ikke engang 1 måned endnu" sagde hun og så ind i hans brune øjne, med hendes egne olivengrønne øjne.

T H O R O N D O R

---

,,Blot en måne? Det var kort tid."

En måne var ikke lang tid, bestemt ikke i et land som Andromeda. Det undrede dog ikke Thoron, at hun kun havde været i landet i det korte tidsrum; såvidt han vidste kom der nye til hele tiden, mens andre lydløst forsvandt. Det var faktisk på randen til skræmmende, hvordan nogen syntes at forsvinde sporløst. Et skævt smil lagde sig omkring hans mule og tænkte kort over hendes spørgsmål. Antheia havde spurgt om det samme.

,,Hvor jeg kommer fra, har de en tydelig betydning; her er de blot et kærkomment minde om mit hjem. De symboliserede hvor jeg kom fra, hvem jeg var af og hvilken rang jeg var tillagt."

Hingsten puffede kort til den ene fletning, funderede kort over det han havde sagt. I grunden var det et sært system de havde; en hver kunne skaffe en fjer og dermed give sig selv en rang. Alligevel var der ingen der gjorde det, for så simpelt var systemet alligevel ikke. Hans folk var ikke simpelt, blot.. knap så advanceret.

Hun så på ham. "Ja, så jeg har ikke fået helt vildt mange venner endnu, men jeg har mødt en hel del. Nogle ønsker jeg dog ikke at møde igen, men det er en helt anden sag" sagde hun og smilede varmt til ham. "Hvor lang tid har du været her?" spurgte hun og tog hovedet på skrå. Han virkede til at være en hingst der havde været her i en længere tid. Han virkede i hvert fald tryg ved stedet her. Måske også derfor at hun selv følte sig tryg, fordi at han følte sig tryg ved at være her?

Hun lyttede atter til hans stemme. "Sejt" sagde hun oprigtigt og hendes øjne blev store af nysgerrighed og atter betragtede hun fjeren. "Hvad betyder fjeren så? Hvilken rang var du i?" spurgte hun og tog hovedet på skrå. Ventende på at han ville svare hende. Det var pænt sejt at have sådanne en fjer i håret, og så med betydning, men det var helt sikkert også et minde for ham.

T H O R O N D O R

---

Thoron tiltede hovedet let på skrå, blot en lille smule, og nikkede genkende. Han havde ikke selv mødt nogen, han godt ville have undgået, men havde skam hørt fra andre, at der var dem, her i landet som man ikke ville møde.

,,Jeg har været her gennem sommeren og efteråret, så det løber op i et par måner."

Roligt svingede han med halen og kort gled blikket fra den spraglede hoppe. Noget skræppede et sted, men han tog ikke sønderlig notis af det, men vendte blot blikket tilbage til Geshia. Hun virkede tryg nu, hvilket glædede ham; jo tryggere hun var, jo bedre ville deres møde nok gå.

,,Fjerene symbolisere ikke en fastsat rang, men jo flere fjer, jo højere er man. En bestemt fjer, giver mere rang; eksempelvis min stripede. Den stripede betyder dog også, at jeg var en af dem, der brugte tid i bjergene, hvilket hverken var let eller ufarligt. Derfor gav det en højere rang."

Hans rolige, varme, brune øjne veg ikke fra hoppen, men hvilede blot stilfærdigt på hende. De snagede ikke, men så blot. Der var noget interessant, men også sært, over hendes spraglede pels. Han ville spørge ind til det på et tidspunkt, hvis han da huskede det til den tid.

Hun tog hovedet på skrå. Det var først nu at hun havde lagt mærke til at han sagde måner. "Hvorfor siger du måner og ikke måneder?" spurgte hun med den varme og blide stemme hun nu ejede. Det var ikke for at rette på ham, det var mere et spørgsmål om hvorfor han gjorde det, for der var ikke noget galt med det, hun havde bare aldrig nogen sinde hørt nogen sige måner. Men hun regnede hurtigt ud at han mente måneder. "Så du kender nok stedet her godt ikke?" spurgte hun og de olivengrønne øjne så stadig ind i hans store og brune øjne. Hun havde et smil om den hvide mule, hele tiden.

Hun betragtede atter fjerene (xD). "Wauw. Du må være stolte af dem?" spurgte hun og så betragtede ham, ikke overdrevet og meget nærgående. "Hvor mange fjer kunne man egentlig få? Og hvor mange havde den med flest?" spurgte hun. Hun var oprigtigt nysgerrig. Hun havde aldrig hørt om det før. Der havde aldrig sket noget så spændende i hendes liv, som hun stolt kunne snakke om. Og hun havde ej heller nogle ar på sin krop. Men det var nok meget heldigt at hun ikke havde ar på sin krop.

T H O R O N D O R

---

,,Hvorfor ikke? En måned er, har jeg lært her, den tid det tager før månen er tilbage til sin første form. Hvor jeg kommer fra, kalder vi det en måne."

Thoron smilede skævt; han havde aldrig helt forstået hvorfor andre sagde måneder i stedet for måner, men sådan var det vel bare, når man samlede godt folk fra nær og fjern. Kort svinede han med sin hale og lagde hovedet, tænkende, let på skrå.

,,Jeg kender Andromeda godt, jo, men der er altid noget nyt at finde her. Dette område for eksempel, ved jeg kun lidt om."

Hingsten kunne både høre og se, at den spraglede hoppe, Geshia, syntes yderst interesseret i hans fjer. Hvorfor kunne han ikke helt forstå, for det var jo egentligt bare fjer. Jovist havde de en betydning, men de var stadi blot fjer her i landet. Fjer uden betydning, uden mening.

,,Man kan have alle de fjer man vil, det hjælper bare ikke. Fjerene er blot en påmindelse, men alle omkring en kender ens rang. Den med flest fjer var vores fælles leder. Han bar 8 fjer, men 3 af dem gav ikke en egentligt rang; de fortalte hvem hans mage var, at han var lederen og.. den sidste er ligegyldig. I grunden havde han kun 5 og det samme havde 2 andre, de var blot hans rådgivere, i det de manglede lederfjeren."

Thorondor holdt godt øje med, om hoppen forstod hvad han sagde. Et varmt smil lå på hans mule og han begyndte at hvile på det ene bagben. Selvom der var afstand mellem dem, føltes dette som en meget behagelig samtale.

Hun lyttede til hans ord med stor nysgerrighed. Denne hingst fortalte nogle kloge, og ikke mindst spændende ting. For nogle var det måske ikke spændende, men Geshia kunne godt lide historier og lære nye ting. Det var lige før at hun overvejede at bruge måner i steden for måneder. Det lød også meget sejere i hendes verden. Hun mimrede svagt med den hvide mule og nikkede da han var færdig med at sige det første.

Hun lyttede atter til ham da han begyndte at snakke igen. "Hmm, vil du så ikke vise mig rundt? Eller vi kunne udforske stedet her sammen?" spurgte hun med et stort smil omkring den hvide mule. Geshia var en rigtig eventyrlysten hoppe, og hun elskede at se nye ting. Og det ville dejligt at have en til at gøre det med.

Hun nikkede endnu engang ved hans ord og så lidt ud i luften, tænkende. "Var du så en af de bedre rang?" spurgte hun og så på ham. Hun mimrede svagt med den hvide mule og hendes olivengrønne øjne betragtede ham. "Hvor mange heste var i? I lyder som om at i var en hel del?" spurgte hun og tog atter hovedet på skrå. Geshia havde på nogle punkter stadig mange ting at lære. Hun havde ikke den store viden, men hun vidste da hvordan hun skulle klare sig selv og overleve. Selv om at hun havde sine dårlige og deprimerende perioder.