The Meeting, Between Two Souls.

Phoenix

Stolt og rank stod han blot og kiggede, ned på den hvide hoppe. Et kort fnys kom fra den rosa mule, han spillede dette spil. Som han ville! Og det skulle ingen lave om på, slet ikke en hoppe som hende. Han gjorde et kort kast med hoved, mens han bed mærke i hvordan, de små ører denne hoppe besad. Gled ned i nakken, det samme gjorde hans egne, og de grønne øjne slap ikke hoppen af synde. Da hun kom ham nær, og kiggede ham dybt i øjnene, smilte han blot skævt. Han elskede at prøve grænser af, og han var ret sikker på han, havde fundet hendes. Tilfreds over hans indre sejer, over at have fundet hendes grænse. Der var ingen vej tilbage nu, han viste hvad der måske kunne, tænde denne hoppe af. Og den tanke kunne, han ikke slippe. Det morede ham, men ikke noget man kunne se, andet end det skæve smil han havde om den rosa mule. Han satte mulen frem til hendes bagud vente ører.

''De står i gæld til mig, glem ikke det''

[/I]

Mens han havde mulen tæt på hendes øre, smilte han atter skævt og hviskede på ny.

''Så må du betale for dit bid, på anden vis''[/I]

Og hurtig som en slange, huggede han ud efter den gylden man. Og fik fat i det han ville have som betaling, nu hvor hun ikke ville danse for ham. Han var iskold, han bed sig fast i en tot, af hendes dyrbare man, og hev til. Kort efter trak han hoved til sig, og stod der med en lille, men tilpas tot i munden. Han havde taget sin betaling, nu stod de lige. De grønne øjne, kiggede blot tomt og koldt på denne hoppe. Han var tilfreds, han havde fået noget, af det mest dyrebare hun besad lige pt. den lange lyse man, som han næsten ikke måtte rører. Nu ejede han noget, af hende til evig tid.
[/size][/color][/blockquote][/blockquote]

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Nu fladede hoppens ører ned langs hendes nakke. Hun puffede hans hoved væk, så snart det kom hendes ører nær. Alligevel forudså hun ikke helt, at Flammehingsten bed efter hendes man, men så alligevel.. det gjorde hun.

Det sved, men kun i et øjeblik. At miste en smule man, det var ingen pris. Hun stod og så på ham, han syntes så selvtilfreds med det han havde gjort, men det rørte hende ikke. For ham var den eksklusiv, ja, for hende? Knap så meget, den groede jo ud igen. Som de stod der er så på hinanden, spyttede hun dog noget ud; en tot af hans hår. Forskellen var bare, at for hende betød håret intet og hun plantede solidt sin hov oven på den, før hun fjernede den igen. Det slanke hoved blev lagt på skrå og et skævt smil viste sig. Hvis han tog sin gæld i småting som hendes man, så blev handler da usandsynligt billige.

,,Det er som om du ikke kender spillet, Flammehingst. Man tager ikke småting, man lader gælden gro. Slå rødder. Og først der, tager man den."

Hoppen rystede på hovedet. Hun ville ikke herses omkring; det var hendes grænse. Hendes man var ingenting. Den vrede der før var begyndt at ulme, var døet hen igen og nu stod de blot og så på hinanden. Rødt mod Hvidt, Grønt mod Gult.

[/colour][/blockquote][/size]

Phoenix

Et kort fnys kom fra hans pinke mule, da han stod der med triumf i øjnene. Han syntes selv han var konge af det hele, og dette var en god betaling. Først nu opdagede han, at hun faktisk virkede helt lige glad. Det var lige før han måbende, men gjorde det dog ikke. Facaden blev holdt oppe. Det var først nu han havde, lagt mærke til det orange der kom fra hendes mule, han kunne se det var hans man! Hans elskede lokker, hun stod der med og kort efter smed hun den på jorden og jokkede på den. Han løftede hoved og kiggede på hende, med et forundren udtryk, men ikke for meget. Facaden var der stadig. Hurtig spyttede han hendes tot ud også og gjorde det samme. Hun skulle dælme, ikke tro det betød noget for ham, heller.

''Ha, det er kun fordi det er dig smukke''

Kold og tør var stemmen, da han sagde dette. Hun skulle ikke tro han normalt, lavede sådan nogle handler. Næææh det var kun fordi det var hende, og han nød at 'lege med hende'.

[/color][/blockquote][/blockquote]

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Den hvide hoppe fnøs blot, en anelse triumferende, af flammehingsten. Han kunne ikke snyde hende, den tot han havde fået fat i havde skam været hans trofæ. For et sekund. Nu ville han lade som om den var ingenting. Fatala svirpede med halen og hævede hovedet, inden hun svarede hingsten. Hvor hans stemme var kold, var hendes en anelse spydig, men mest var den blot fyldt med manglende tro på hans ord.

,,Mig narrer du ikke, Phoenix. Men.. du har taget din pris, så nu er vi lige..-" Hendes hoved blev tiltet på skrå, spørgende, for et øjeblik. ,,-Medmindre du selvfølgelig har nogen indvendninger?"

Indvendinger ville dog ikke ændre noget. Fatala kunne virke overmodig i det øjeblik, hvis ikke direkte provokerende. Men hun frygtede ikke hingsten, ikke det mindst. Hvis det kom til det, så kunne hun løbe fra ham, uanset hvor lange hans ben end måtte være. Hurtige skridt kan slå lange til en hver tid. Stadig forlod hendes øjne ikke hans væsen, men holdt blot øje med ham, som en slange der ventede på at se, hvorvidt væsenet foran det var et muligt bytte eller en fjende, som man burde frygte.

Phoenix

Han kunne se på Fatala, at hun havde afsløret ham, hun havde set sejren i hans øjne. Da han havde taget en tot af hendes, lange flotte man. Og efterfølgende prøvet at lade som om, det intet betød for ham. Og efter han havde smidt totten havde, han da også lyst til at samle den op igen. Men han gjorde det ikke, han var for stolt til at vise sit sande jeg, og især indrømme når han var forkert på den. Stilheden blev brudt af hoppens blide stemme.

Han stod og kiggede på hende, og hoved blev løftede højt. Hvor efter øren var helt tilbage i nakken, de grønne øjne hvilede på hende. Og han tog nogle skridt frem mod hende og hviskede hæst, til hendes små ører.

''Du slap billigt, fordi det var dig smukke''

[/I]

Da han trak hoved til sig igen, fnøs han koldt og kiggede på hende. Hvor efter han lavede trut mund og sagde.

''Tilbudet står stadig ved magt, hvad med et kys smukke''

Han kunne ikke lade være med at le et kort sek. og lage mærke til hvordan hun minde om en slange, der blåt lå på lur og klar til at hugge ud efter en. Hvornår det skulle være.
[/size][/color][/blockquote][/blockquote]

F A T A L A
~Fatal things, fatal things, that's what little Fatala brings~

---

Hun havde vundet dette spil, det vidste den hvide hoppe. Men et spil kom sjælent alene og bagerst i hoppens sind, vidste hun godt at dette kun ville blive et af mange. Alligevel følte hun glæden over at have vundet, tilfredstillelsen ved sejr.
Hastigt svirpede hun med halen og skubbede hårdt hans hoved væk, da han hviskede til hende: Hun ville ikke hører flere af hans ord. Hans tilbud var i hendes ører alt andet end noget hun ønskede. En dag kunne hun give ham et, skabe en gæld, men dette var bestemt ikke den dag.

,,Det vil kun blive i dine drømme, Flammehingst, for vi ved begge, hvem de nu vil handle om."

Hendes stemme var tilbage, kælede for hans ører. Hun svingede med halen og trådte et skridt tættere på. Hendes hoved var hævet og hendes gyldne øjne lå kort i hans. Et smil lå om hendes mule før hun gik uden om ham. Kort så hun sig over skulderen, hendes blik og udtryk charmerende for et øjeblik.

,,Farvel kære Flammehingst..."

Med de ord forlod hun den røde hingst, efterlod ham tilbage med sine ord og sit store ego...

~Fin (Medmindre du ønsker at forsætte )

/ Out