So .. Much .. Sand ..

[28]

Den sorte havde stillet sig op, ligesom Zeus havde. Endnu engang markerede den yngre sig - hvilket var fint - men Zeus reagerede ikke på det. Han følte ikke behovet ligenu, for han vidste godt selv hvor han stod i forhold til den yngre, som nu havde vist ham en stor del af hans teknik, ville den dunfarvede vove at påstå. Et hæst grin forlod hans mule ved den sortes ord. Ja, det havde han ret i; der var ikke blot styrke - men netop dét, at der var flere former for styrke, var årsagen til, at den bedst tilpassede ville stå som sejrherre i sidste ende - for den, som mestrede de forskellige genre indenfor kampens teknikker, var den der vandt.
Kort efter lød den sorte hingsts respons på Zeus' ord. Han satte spørgsmålstegn ved dumdristig, og med det samme kneb Zeus sine øjne sammen. Det var tydeligt at den sorte manglede store dele af en ordenlig opdragelse, i hvert fald i følge Zeus' hoved - for når ikke han kendte et ord, som beskrev netop ham selv, så var den ved at være langt ude.

,,Dumdristig bruges om dem, der er over-modige, spontane og utilregnelige som dig selv. Typer der kaster sig ud i farer, før de ved hvad de indeholder, og om de overhovedet har en chance for at klare det."

Han ignorerede blot de sidste ord, om at dette ikke var ovre. Det vidste Zeus udemærket godt, for det blik den sorte sendte ham, var stadig iltert og ja, dumdristigt. Han nægtede at give sig, og han var sikkert ikke blevet 'knækket' før. Og hvis blot verdenen var sådan indrettet, at få kunne være så heldige at slippe igennem livet uden at blive lagt ned og overgive sig til en højerestående hingst, så ville Zeus skam forstå hvorfor den sorte var, som han var. Nu var verden blot ikke sat sådan sammen. Og det var på tide at den sorte lærte det, som Zeus havde lært det.

So .. Much .. Sand ..

words: 279 | tag: Zeus

♣

Den sorte gav et lille fnys fra sig. Hah! Spontan og utilregnelig var han måske. Men farer? "Der er ingen farer her" svarede han tilbage med en lidt tør tone, og flyttede sig nogle skridt, bare for ikke at stå helt stille. "Der er ingenting her. Jeg har hørt, at farer findes på Foehn. Men i al den tid jeg har været her, har jeg ingen farer oplevet. Historier tæller ikke. De ændrer sig fra mund til mund." Han havde ganske få gange bevæget sig hen over Foehns land, men aldrig havde han set noget anderledes end de andre steder - måske lige bortset fra omgivelserne som virkede mere døde og lugten af svovl. Og asken. Nogle gange havde det nærmest regnet sort. Men han havde aldrig haft problemer med nogen. "Jeg er stadig i live, er jeg ikke? Så hvorfor skulle jeg ikke fortsætte som jeg hele tiden har gjort?" Det gav jo mening. Han klarede sig fint. der var ikke nogen problemer. Han havde måske ikke altid haft nemt ved at klare sig mod de ældre hingste, men fordi han ikke gav op så skulle det hele jo nok gå. Han kendte ikke til frygt - og det i sig selv var måske hans fejl. Dem som frygter er de kloge. Men når han aldrig var stødt på noget at frygte, så kunne han heller ikke frygte noget. Der var ingen hingste der havde prøvet på at slå ham ihjel endnu. Naturen havde måske været hård nogle gange. Kulde og regn - men det var heller ikke noget han ikke kunne klare. At være bange for noget man ikke anede hvad var, var jo også en umulighed. 

43

Tracker | Tables | Plots | Application

[33]

Han kunne vel have sagt sig selv, at dette ville ske. Den yngre sorte kom endnu engang med en, i følge Zeus, dumsmart bemærkning om, at hans strategi virkede fint. Han var jo i live endnu - jovist. Hvis dog blot han havde levet i en rigtig verden, frem for denne nærmest isolerede boble hvor intet skete, så ville den sorte forstå vigtigheden af den lektion, som Zeus faktisk prøvede at give ham. Zeus vendte blot sine ører på en ligegyldig facon af den yngres svar. Dem der ikke ville lære, kunne ikke lære.
Zeus valgte så at træde frem igen. På samme måde som tidligere, trumlede han stødt og roligt imod den sorte hingst, som kunne flytte sig hvis han ville; og ellers ville Zeus blot gå i gang med at hakke løs på ham igen. Så der var ingen farer her? Zeus indledte nu det sidste, han nogensinde ville have at gøre med denne yngre sorte, med mindre han ændrede adfærd overfor ham; og hvis ikke han bøjede sig, ville Zeus nok gå så langt som aldrig før i sine angreb. Nu var det alvor, helt og holdent - ingen leg, ingen lærdom. Nu gjaldt det bare om at vinde, ganske enkelt; men om den sorte så det på samme måde, eller om det endnu blot var en leg der gik ud på hvem der var mest stædig for ham, kunne Zeus ikke svare på. Dog håbede han, at han ville forstå, at livet ikke blot var en leg, om det så skulle kræve at han nærmest kvalte ham.

So .. Much .. Sand ..

words: 179 | tag: Zeus

♣

Den fremmede svarede ikke, men kom i stedet mod ham igen. Titan slog et svirp med halen før han igen gav sig til at danse nogle skridt til siden, dog mere stivbenet nu. Han havde fået sig nogle ture ned i sandet, og det havde ikke været særlig behageligt. Hans ryg sendte dog af og til nogle stød af smerter gennem kroppen på ham der fik ham til at stivne en smule, men han gjorde sit bedste for at ignorere det og lade som ingenting. Han stod heller ikke stille længere. Han ville ikke bare lade sig overgive fuldkommen. Dog var han begyndt at mærke trætheden kroppen af anstrengelse. Han følte sig en smule tungere, men han gjorde stadig sit for at glemme det. Han måtte tage det stille og roligt når han igen var alene engang. Måske hvile før han ville begive sig hjemad. Han slog et svirp med halen og hakkede ud i retningen af den fremmede for at vise han skulle blive på afstand - dog ikke tæt nok på til han ville kunne ramme ham.

45

Tracker | Tables | Plots | Application

[42]

Zeus fastholdt det unaturlige blik den unge sorte havde. Sære øjne. Hans ører var lagt fladt i nakken og han så hver og én bevægelse som han gjorde sig. Han ville ikke få lov at slippe nu, for Zeus var blevet provokeret tilstrækkeligt - og det havde låst hans sind på én ting. Når Zeus først kom ud, hvor hans sind lukkede af, kunne han blive direkte modbydelig. Der var intet der hed regler mere, intet der hed fornuft, og når han kom derud, lignede han vel nok mere den sorte end han ville kendes ved. Og selvom det værkede i knæet for hvert kraftfulde skridt han gjorde sig tættere på den sorte blev han ved. Også selvom den yngre hakkede ud i forsvar, han fortsatte frem. Hele tiden med fronten imod den sortes front, så han enten var nødt til at springe til siden eller bakke, og der ville Zeus pludseligt slå til, når den sorte skulle bruge mere fokus på sine ben, end på Zeus. Han fnøs, med en direkte ondskabsfuld mine, imens hans isblå øjne nærmest borede sind ind i den sorte hingst. Det var nu eller aldrig - og der, pludselig, efter et skridt hvor knæet gav efter, samlede han sin styrke i bagparten og slyngede sig ud i et voldsomt angreb direkte imod den sorte.

So .. Much .. Sand ..

words: 219 | tag: Zeus

♣

Det havde ikke særlig stor effekt på den fremmede hingst, at Titan hakkede ud efter ham, og Titan blev derfor ved med at danse hen over sandet. Han bakkede dog helst ikke hvis han kunne undgå det, og forsøgte derfor at holde sig på en cirkel, men den blev bare lidt større og flyttede sig samtidig rundt på en endnu større cirkel. Blev de ved længe nok, og pillede vinden ikke ved sandet ville man nok næsten kunne se et spor af små cirkler på en stor cirkel når Titan engang havde nået hele vejen rundt.

Det pludselige angreb fra den fremmede kom uanmeldt og fik den sorte hingst til at spærre de grønne øjne op, og udstøde et halvskingert hvin af forskrækkelse. Chokket fik ham til at flytte hovene endnu hurtigere, og på grund af det var han også ved at skvatte over sine egne ben i et forsøg på at komme væk. Det var dog umuligt denne gang. Han ville umuligt kunne nå at vende rundt og bringe afstand mellem dem. Det eneste han kunne gøre nu var at blive ved med at kæmpe, og derfor rejste han sig på bagbenene for at lange ud efter den fremmede, dog med viden om det kunne være det dummeste træk nogensinde. Men at hakke ud ville ikke være nok.

50

Tracker | Tables | Plots | Application

[3]

Den sorte var trængt nok op i en krog på åbent land, til at Zeus kunne komme indenfor rækkevidde ved sit angreb. I det at han sprang frem, var den sorte ved at snuble over sine ben, for at komme hurtigt væk; og efter det, rejste han sig på sine bagben i forsvar.
Zeus vidste godt, at sammenstødet ville gøre ondt, for den sortes forben var rettet nok ud til at ramme ham, men han var ligeglad. Alt var slukket i hans sind, alt der lignede fornuft, og smerte lukkede han blot af for. Han havde prøvet det før, og var langt fra bange for at få slag igen. Derfor rettede han hele sin hals ud og strakte mulen frem, for at bide ud efter struben på hingsten, som gik til forsvar, og da først de ramlede sammen, blev Zeus ramt på både bringe og skulder af den sortes hove. Han havde dog så meget fart på, at han fortsatte frem for at placere sit bid, igennem hingstens parader. Og med et voldsomt fnys placerede Zeus sine tænder i skindet på den kulsorte hingst, som han nu ville gøre alt for at skade så meget som muligt - det lod til at være den eneste måde at lukke munden på ham.

So .. Much .. Sand ..

words: 289 | tag: Zeus

♣

Han havde fået ram på ham. De havde fået ram på hinanden. Titan havde i hvert fald ramt den anden hingst, men det var ikke nok til at holde ham på afstand, og hans hove var jo nødt til at ramme jorden igen, for ellers ville han ende med at vælte helt - bagover eller til siderne. Den anden hingst havde også kraft på, og hans tænder fik sat sig i den sorte pels. Irriteret og advarende hvinede Titan af ham - ikke skingert, men på en måde skrigende. Ørerne var klistret ned i nakken og han forsøgte at krænge mulen ind mod bringen selvom det trak i resten af hans hals - men han ville gøre hvad som helst for at beskytte struben. Selv hvis hingsten ville få fat i hans strube, ville han forsøge at klemme hingsten mellem kæber og hals. Det var langt fra leg nu. Så meget vidste han godt. Det var alvorligt - nok mere end bare alvorligt. Det var den mest alvorlige situation han havde været i. Det var ikke kun en magtkamp eller fremvisning af stædighed - ikke længere bare provokation, og Titan vidste godt at han måske ikke havde lige så mange tricks som den anden hingst. Til gengæld havde han været vant til smerte fra han var lille og kunne måske bedre udholde den. Det kunne give ham lidt ekstra tænketid - lidt tid til at lære hingstens måde at kæmpe på. Tid til at lære hans tricks og dermed give ham en chance. Han var jo også både hurtig og udholden. Han lod ikke bare hingsten være, men blev ved med at prøve på at ramme ham med det ene forben, selvom det ikke gik helt efter hans hoved.

8

Tracker | Tables | Plots | Application

[4]

Det lykkedes; så snart at Zeus' tænder satte sig fast i pelsen hos den sorte hingst, var det som om en indre eksplosion gik af, og nærmest drev ham til at skubbe frem med sine bagben, for at bringe den sorte i endnu større ubalance.
Hans bid sat tilfredsstillende tæt på struben; han behøvede ikke få fat der, før hans plan kunne lykkedes. Og i det han skubbede fra med sine bagben, for at tvinge sin vægt ind imod den sorte, mærkede han slag på slag omkring bringen og skulderen, men han fortsatte, selvom det jog forfærdeligt for hvert slag den sorte fik ind. Hans ører var klistret til nakken, hans øjne forsvundet i vrede - intet skulle stoppe ham nu, det havde han besluttet sig i sit sind. Hans ønske om at bringe den sorte i ubalance var et led i en plan, om at placere så mange træk han kunne på én gang, før den sorte kunne nå at reagere. Det hele afhang blot af, om han kunne få den sorte ud på 'dybt vand', så at sige, ved at tvinge ham til at tage skridt, som var svære at koordinere. I hvert fald lagde Zeus nu alle kræfter i, som han havde, for at skubbe den sorte samtidig med at han bed hvad han havde lært ned i hans pels; den sorte skulle ikke slippe let, ikke denne gang, aldrig.

So .. Much .. Sand ..

words: 306 | tag: Zeus

♣

Selvom Titan måske havde lidt flere muskler end den fremmede hingst, så havde den fremmede alligevel flere år på bagen der kunne gøre op for det. Flere år der kunne give ham øvelse i de enkelte ting. Det var også derfor han havde fået så godt fat i Titans hals, at Titan ikke havde mulighed for at stille det helt store op, hvis han ville fri. Han kunne selvfølgelig kaste sig væk, men så ville den andens tænder flå i hans skind og hals. De sorte ører blev presset helt ned i nakken, og han vidste allerede at han ikke havde mulighed for at træde væk - hvilket betød der var to ting han kunne. 1; han kunne enten træde tilbage og lystre den fremmede som han skubbede fremad, eller 2; han kunne skubbe tilbage og vise at det bare ikke var i orden. En klogere hingst havde nok valgt mulighed nummer 1, men Titan var måske ikke blandt de klogeste, men i den grad blandt de stædigste, og han gav sig til at presse fremad med sin bringe, mod den anden hingst for at stå så meget imod som han overhovedet kunne. Han stod dog ikke bare stille, men blev ved med at forsøge at jokke den anden hingst over hovene, og med høje nok løft til at han med lidt held ville kunne ramme knæene - men også kun med lidt held, for den anden hingst stod jo heller ikke stille. Han måtte dog i ny og næ give sig en lille smule og træde et halvt skridt tilbage for bedre at kunne stå imod, og for at prøve på ikke at miste balancen fuldkommen. Den anden hingst havde i hvert fald lidt af en fordel, for den unge Titan kunne ikke skubbe nok fra med ryggen, og brugte derfor næsten kun sin forpart.

11

Tracker | Tables | Plots | Application

[7]

Det endte ud i en ren styrkekamp imellem de to nu; for Zeus havde fået fat og søgte at skubbe den sorte ud i yderstillingerne igen, men han kæmpede imod. Og nu fik Zeus for alvor at mærke hvor stærk den sorte var. Selvom han var større og tungere, formåede den sorte at skubbe nok, til at Zeus ligesom den sorte ind imellem måtte tage et lille skridt bagud, for at få bedre fat i underlaget. Samtidig prøvede den sorte hingst gentagende gange at slå Zeus over knæene igen - en taktik der tidligere havde virket, og efter bidet fra den sorte var han stadig øm. Ja, mere end øm, men det ville han slet ikke kendes ved; især ikke nu, hvor han for alvor havde lukket ned for al fornuft.
Efter de havde udført deres skubbekamp, med slag imod knæ og Zeus, der endnu bed hvad han kunne i skindet på den sorte, hvor han begyndte at fornemme, at musklen under hans bid begyndte at blive stiv på grund af den afklemning i området hans bid forsagede.
Og med ét ændrede den dunfarvede taktik. I stedet for at bruge sin større masse til at skubbe med, lagde han nu vægten på røven og trak den sorte bagud, så godt han kunne. Han bed i hvert fald til, alt han kunne, for at hive den sorte med sig, så han mistede magten over sin egen vægt. Han skulle ned, det skulle være nu, og når han lå ned fik han ikke lov at komme op før han havde givet sig; med mindre han lagde Zeus ned først.

So .. Much .. Sand ..

words: 243 | tag: Zeus

♣

Det gjorde ondt på Titan. Biddet, ryggen og bare generelt alle de små knubs der var begyndt at lade sig mærke. hans muskler også - han kunne i hvert fald sagtens mærke at han brugte dem mere end han normalt havde gjort. Det var mere end bare en spurt for fuld fart hen over engene, gennem sneen eller gennem vandet. Det var mere end de lange svømmeture han havde haft taget. Meget mere.

Den sandfarvede hingst skiftede taktik, og selvom Titan godt vidste det ville ske på et tidspunkt, så vidste han ikke hvornår det ville ske - og han vidste ikke hvad det ville skifte til. Det kom derfor som en kæmpe overraskelse da den sandfarvede pludselig trak  i ham i stedet for at skubbe, og i og med han trak og Titan fortsat skubbede kunne han ikke nå at stille ret meget op, og i stedet for at falde på røven og bagover, vaklede han nærmest fremad fordi hans ben ikke kunne nå at stå ordentligt imod, og han endte derfor nede på knæ, med røven strittende i vejret fordi bagparten bedre kunne stå imod.

Titan gav et arrigt hvin fra sig mens ørerne var klistret ned i nakken og hans hidsighed var ved at koge over. Han var ved at have fået nok af den hingst. Selvom han havde grønne øjne så han rødt og kunne blik slå ihjel ville den sandfarvede med sikkerhed falde død om på stedet.

16

Tracker | Tables | Plots | Application

[10]

Det var to meget pinefulde skridt, som Zeus to; hans knæ truede med at give efter, hvis ikke det her snart fik en ende. Til hans held blev den sorte overrumplet af hans skift i taktik, vaklede med frem og måtte gå ned i knæ. Zeus slap ham, lige i det og måtte så også selv gå i knæ, men han lod nærmest sin forpart falde ned over den sorte, for at forhindre ham i at komme op igen. Hans bid rykkede han nu op i nakken på den sorte igen, for at kunne holde ham nede, men også vrikke ham fra side til side, hvis det blev muligt for ham - det hele afhang dog af, om den sorte forsøgte at rejse sig, eller bide ud efter Zeus, nu de begge var nede. Men Zeus ville denne gang blive ved med at mase den sorte, blive ved med at bide, indtil han gav sig. I Zeus gamle verden, ville sådan en sort blive jaget på posten; men i denne verden kunne Zeus ikke jage ham væk. I stedet var der noget i den dunfarvede, som i stedet nærmest ønskede at give den sorte et kompliment bagefter, for hans udholdenhed - men det krævede blot, at han gav sig først. Ellers blev Zeus ved, til en af dem drættede livløs om.

So .. Much .. Sand ..

words: 311 | tag: Zeus

♣

Det var som om det gav et lille stik af glæde indvendigt hos den sorte, da den sandfarvede også faldt ned i knæ, men det forsvandt dog hurtigt da han jo nærmest væltede ind over ham og derfor gjorde det hele meget mere besværligt at komme op at stå. Han måtte først have måsen ned, ellers ville han anstrenge sine forben for meget. Dog nåede han ikke ret meget andet end at smide sig og prøve på igen at rejse sig før den anden hingst fik fat ved nakken på ham og han gav en vred lyd fra sig. ikke et hvin, heller ikke et vrinsk, bare en lyd i ren og skær frustration, irritation og vrede.

Det sorte hover gyngede lidt fra side til side i takt til den sandfarvedes 'rusken' men han nægtede at lade sig overgive. Han ville ikke stoppe før han ikke længere kunne. Han ville blive ved til det sidste, for først der ville han kunne sige med sikkerhed at han havde gjort alt - at den sandfarvede måske var bedre, og at han ikke bare selv havde givet op få sekunder for tidligt - for tænk nu hvis den anden var ved at være udmattet og snart drættede om af træthed? Det var igen den uvished der drev ham fremad, og efter et kvart minuts 'vuggen' fra side til side med hovedet kastede han det nærmest til siden for at hakke ud efter den anden hingst - som om han bare lige skulle have tid til at samle sig og udtænke en lille plan. Han ignorerede så godt han kunne den ubehagelige og næsten brændende fornemmelse fra hingstens bid, for det var noget han måtte tage sig af når han var færdig. han var trods alt ikke en tøs, og han var sikker på det ikke var sidste gang han ville komme ud for det.

19

Tracker | Tables | Plots | Application

[11]

Det var lidt som at brydes med en kæmpe slange, at brydes med den sorte. Han var så levende og smidig, så da han nærmest kastede hovedet til siden for at bide i Zeus, fik han fat. Et kvalt hidsigt hyl blev sendt ned i nakken på den sorte, som han endnu have fat i, og som han næsten uhæmmet begyndte at ruske i nu, for at få til at slippe hans eget dunfarvede skind. Han var rasende, og forsøgte nærmest at kravle længere op over nakken på den sorte, så han blev mast mere under den dunfarvedes vægt.
Dét, som blot var problemet nu, var at de to efterhånden havde møvet sig ud i en hårknude, hvor de kun komme ud hvis den ene slap. Og eftersom både den sorte og Zeus var ufatteligt stædige, så var udsigterne til at de kom op indenfor den næste times tid ikke særligt store. I hvert fald slap Zeus ikke, med mindre den sorte fandt en måde at tvinge ham på - og han havde en idé om at den sorte havde samme tankegang.