Frustration is a bitch (Lumine & Nzuri)

1

Begge hopper havde spørgsmål. Noget Atlas havde regnet med, og allerede havde sat sig for ikke at svare på. Det blev dog kun endnu mere underholdende da hans navn blev spurgt efter endnu en gang. Han fandt et smil frem og sendte det i retningen af ejeren til spørgsmålet.

”Hvem siger jeg er en ædel herre?”

Atlas undlod at give så meget information væk som han overhovedet kunne komme til. Det var ikke fordi han var hemmelighedsfuld, men fordi han havde lært hvordan andres viden kunne komme til at få nogle ubehagelige konsekvenser. Han lod et enkelt blik glide om mod Lumine da hun gerne ville vide hvem af dem han mente var den kønneste, men gjorde ellers ikke noget ved den request. I stedet vendte han sig en anelse rundt igen så han kunne henvende sig til dem begge.

”Så søstre…… Hvem er den ældste? Hvem af jer ville have magten?”

Hun så ham dreje blikket om mod hende en enkelt gang, da hun havde stillet sit spørgsmål, men derefter ignorerede han hende blot og vendte sig rundt, så han kunne se på dem begge. Hun kneb øjnene en anelse sammen og fnøs irriteret. Først havde han ignoreret hendes søsters spørgsmål, og nu ignorerede han også hendes! Hun besluttede sig for ligeledes at ignorere alt, hvad han sagde fra nu af, men da hans spørgsmål nu lød i hendes ører, kunne hun alligevel ikke holde sig tilbage! Hun sprang nærmest ind foran Nzuri og helt op i ansigtet på ham, alt imens hun sendte ham et stolt smil og skød brystet frem.

,,Mig! Jeg er den ældste!"

Den gyldne hingst sendte hende blot et smil og ignorerede let og elegant hendes spørgsmål, inden han derimod spurgte, hvem der havde sagt, at han var en ædel herre. Hun tippede let hovedet på skrå. Han var i sandhed en interessant hingst... Hemmelighedsfuld, mystisk og ganske kompliceret. Hans adfærd var irriterende, men dog var han også lidt interessant og spændende. Hun tippede let det yndefulde på skrå, inden hun sendte ham et charmerende smil.

,,Det siger jeg."

Han spurgte nu, hvem af de to, der var den ældste, og hvem af dem, der ville have magten. Det kom ikke bag på hende, at Lumine straks sprang ind foran hende og forsøgte at stjæle alt opmærksomheden. Hun løj ham tilmed lige op i ansigtet... Hun himlede svagt med øjnene, inden hun trådte et skridt til siden, så hun atter kunne få øjenkontakt med den gyldne.

,,Vi er tvillingesøstre og derfor nøjagtig lige gamle. Men Lumine er så afgjort den mest magtsyge..."

3

"Så tager du fejl. Jeg er ikke det man vil kalde en ædel Herre. Jeg stod til rådighed for de fine Herrer og Damer."

Så meget kunne han sagtens afsløre. Det kunne være næsten hvad som helst. Han havde ikke været en af de vigtige for så mange, men han havde alligevel set nok af dem valse rundt til at kunne genkende nogen på lang afstand. Måske var det delvist også på grund af dem, han ofte foretrak at være alene.
Atlas måtte nærmest bide sig selv i tungen for ikke at bryde ud i latter over Lumines reaktion. Noget sagde ham i hvert fald at hun mente hun var den ældste, mens den anden påstod de var lige gamle. Lige gamle ville ikke kunne lade sig gøre, hvis man spurgte Atlas. Han gik meget mere op i de små detaljer end andre.

"Tvillinger..... Men i kan ikke være lige gamle. Den ene må stadig være født før den anden."

Om det så bare var 5 minutter var det nok til at være ældre. Atlas havde selv kæmpet med den slags problemer hjemme. Hans søskendeflok havde ikke været lille - men der var så også en god slat halvsøskende. Blikket lod han hvile på Lumine, mens hendes søster nævnte hendes navn. Atlas hørte dog kun halvt efter, for der var en lille del af ham, der havde lyst til at sætte tænderne i hendes lyse pels.

Hun lyttede til hans svar og tippede interesseret hovedet på skrå. Så han havde altså arbejdet som en slags tjener i sit tidligere liv? Det kom lidt bag på hende, for han lignede virkelig en ædel hingst af høj rang... Ikke at det betød noget for hende. Hun havde aldrig været snobbet lige som sine forældre, så fordi betød det intet, om hun var sammen med adelige eller almindelige borgere. Hun smilede mildt til ham og vippede nysgerrigt ørerne frem.

,,Ah, så du har altså arbejdet som tjener?"

Hendes spørgsmål lød måske lidt stødende, men der var nu intet nedladende i det. Hun var blot oprigtigt interesseret i at høre, hvad han havde lavet i sit tidligere liv.
Hun lyttede nu til hans næste ord om, at man ikke kunne være lige gamle, fordi den ene stadig var født før den anden. Hun fnøs en smule frustreret, inden hun sukkede let. Hvorfor betød det overhovedet noget?

,,Tja, hvis det virkelig betyder noget for dig, så er det Lumine, der er født først, ja."

Hun fnøs irriteret af sin søsters bedrevidende ord. Det kunne godt være, at de var tvillinger, men derfor var hun altså stadig den ældste - og hun var da så absolut ikke magtsyg! Til hendes store glæde endte den gyldne da også med at give hende ret, da han nu sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at være lige gamle, fordi en af dem måtte være født før den anden. Hun ventede i spænding på, hvad hendes søster skulle svare, og da hun endte med at give Lumine ret, kunne hun ikke styre sin skadefryd og rankede stolt kroppen, mens hun marcherede frem mod sin søster og nærmest fejede hende til siden med sit kropssprog.

,,HAH, jeg sagde det jo!"

[ 1 ]

”Tjener… Pfh!”

Atlas gav et fnys fra sig. Tjener……. Det var lige før man kunne kalde ham det, men nej. Han lå alligevel et niveau over dem. Tingene var meget mere kompliceret end man måske lige skulle tro. Og hvis først han begyndte at fortælle sin historie, ville de så måske ikke kunne gætte hvem han var eller hvor han kom fra? Nej, det var bedre at holde den slags informationer tæt ind til kroppen, og kun svare med så lidt han kunne komme til.

”Jeg er ikke tjener. Jeg er kriger”

På trods af hans ”job” var han ikke en hingst fyldt med ar. Selvfølgelig var det uundgåeligt at komme til skade i ny og næ, men han havde ikke været en dårlig kæmper. Han havde vundet de fleste af sine slag. Et næsten lusket smil trillede frem, da Lumine lod til at være tæt på skadefro.

”Nzuri……… Hvad synes du om denne…. Opførsel?”

Han mente selvfølgelig Lumines, og gjorde et lille kast med hovedet i hendes retning, uden at fjerne blikket fra hende. Måske ville Lumine gerne være i centrum, men så var det også den perfekte måde at straffe hende på, ved ikke at give den opmærksomhed hun krævede, og i stedet vende den mod Nzuri.

Hun havde tilsyneladende ikke ramt rigtigt med sit gæt på, at han var tjener, da han reagerede på det med at fnyse nærmest fornærmet. Hun så undskyldende på ham. Det havde bestemt ikke været hendes mening at støde ham. Han fortalte nu, at han ikke var tjener, men derimod kriger. Hun lyste op i et overrasket udtryk.

,,Åh, det må du undskylde! Du slog mig bare ikke som... krigertypen."

Hun skar lettere akavet en grimasse. Det var igen ikke hendes mening at fornærme ham, men der fandtes ikke lige en måde at sige det på, der ikke virkede lettere fornærmende.
Han spurgte hende nu, hvad hun syntes om denne opførsel, mens han gjorde et lille kast med hovedet mod hendes søster. Hun himlede kort med øjnene, inden hun dog blot smilede overbærende.

,,Det er ikke en opførsel, jeg nogensinde har opmuntret... Men hvad pokker, det er min søster, og jeg elsker hende, ligegyldigt hvordan hun opfører sig."

Hun smilede varmt til Lumine, inden hun drillende nappede ud efter hendes næseryg.

Hun dirrede næsten af stolthed, da det kom frem, at hun var den ældste. Og hun kunne simpelthen slet ikke vente med at se hingstens reaktion! Til hendes store skuffelse ignorede han hende dog fuldstændigt... Han vendte sig i stedet atter mod Nzuri og spurgte, hvad hun syntes om denne... opførsel. Hun klemte vredt øjnene sammen. Hvor vovede de at stå dér og tale om hende, som om hun slet ikke var til stede?!! Hun lyttede nu til Nzuris ord, og selvom de selvfølgelig var søde, så kunne hun alligevel ikke helt undgå at føle, at Nzuri bare stod dér og spillede hellig! Hun fnøs derfor fornærmet, da Nzuri nappede ud efter hende, og vendte blot hovedet væk med et lille, fornærmet pff. Hvis de to alligevel bare skulle stå dér og snakke alene, som om de var bedste venner, så gad hun da bare slet ikke at være med!

[ 2 ]

Atlas lagde ørerne meget kort ved søsterens kommentar. At han ikke lignede en kriger. Selvfølgelig vidste han ikke hvordan de så ud der hvor hun kom fra, men hun kunne jo heller ikke dømme hans udstråling eller udseende efter de normer hun var vant til. Han gav et lille fnys fra sig, men undlod at hænge fast i utilfredsheden. Det var jo ikke hendes skyld hun ikke vidste bedre.

”Måske er du bare vant til at se på dem der taber”

Ar havde han jo nogle stykker af, men hans krop var ikke ødelagt af dem på anden måde viste tegn på gamle skader. Han var en af de gode. En af dem der gav den alt hvad han kunne og ville gøre hvad som helst for at forblive i live – uanset hvor træls hans tilstedeværelse så end måtte være. Han ville ikke give op og han havde sat sig selv et mål som han i hvert fald måtte nå inden han kunne lægge sig selv til at dø og samtidig få ro i livet efter. Hans bror. Hans bror der havde sørget for hans degradering. Hans bror der havde sørget for alt dårligt der var sket i hans liv. Hans bror der havde handlet imod ham for sidste gang skulle dø.

Atlas lod blikket falde på Lumine igen, og kunne alligevel ikke helt lade være med at more sig bare en lille smule over den fornærmethed hun udviste. Han lod vægten skiftes en anelse så han kunne læne sig en smule i hendes retning uden at flytte sig, og sendte hende et af de ulæselige smil, næsten lokkende.

”Åh Lumine, tag det nu ikke som en skidt ting. Jeg er sikker på du kan bruges til mange flere ting end din søster……..”

Selvom hun forsøgte at opretholde sin fornærmede fascade, kunne hun alligevel ikke dy sig, da hun kunne fornemme ham læne sig en smule mere i hendes retning. Og da han tilmed sendte hende et af de dér ulæselige men lokkende smil, måtte hun indrømme, at hun var solgt. Han var simpelthen ikke til at modstå, så selvfølgelig var han tilgivet igen. Hun ville altid være hans yndlings af de to søstre, det vidste hun! Da hans ord derefter lød, kunne hun derfor ikke lade være med at smile charmerende tilbage og let blinke til ham, inden hun atter vendte hovedet mod ham igen og brummede tilfreds. Hvornår mon Nzuri ville smutte igen, så hun kunne få en bid af den dér krop...?

Hun bemærkede, hvordan han let vendte ørerne ved hendes kommentar og gav et lille fnys fra sig. Hun kunne dog ikke bebrejde ham, for det kunne nok godt opfattes lidt provokerende, dét hun havde sagt til ham. Han gjorde dog heldigvis ikke et større nummer ud af det, men sagde i stedet blot, at hun måske bare var vant til at se på dem, der taber. Hun smilede let - den fortjente hun nok, efter dét hun havde sagt.
Han kommenterede nu, at Lumine ikke skulle tage det som en skidt ting, da hun helt sikkert kunne bruges til mange flere ting end sin søster. Nøjagtig som ventet fik det Lumine til at gå helt i ekstase, og hvis ikke Nzuri havde været der, havde hun nok kastet sig over ham som en høg. Hun skjulte et par himmelvendte øjne, inden hun så på hingsten med et sigende blik.

,,Jaså...? Og hvilke ting skulle det så være?"

[ 13 ]

Atlas gjorde sit for at fastholde Lumines blik, selvom hendes søster stod og talte til ham. Han så ikke i hendes retning, lod ikke til at ville give hende den mindste form for opmærksomhed, før han selv indvendigt havde ventet til hun var færdig med at tale og derefter havde talt til 3. Herefter drejede han hovedet så han så mod hende, og smilet havde straks ændret sig til noget næsten mere gentlemans agtigt. Der var sandelig stor forskel på de to søstre, og så længe der var forskel på dem, måtte de håndteres på hver deres måde. Det var dog ikke spor svært at fornemme hvem af dem der var nemmest at køre rundt med, og et ville selvfølgelig altid være hans favorit. Det betdød mindre arbejde fra hans side af, for at få sin vilje.

"Hvad jeg har af aftaler med din søster bliver mellem os....... Men jeg skal overveje at lave en aftale med dig også, hvis du mener du har noget at kunne tilbyde?"

Det gjorde hende næsten helt høj at opleve, hvordan guldhingsten fastholdt hendes blik og fuldstændig ignorerede hendes søster, som om hun ikke eksisterede. Lige nu var det som om, at det kun var hende og guldhingsten igen, og hun nød det i fulde drag! Han vendte sig dog endelig om og gav opmærksomhed til Nzuri igen, og først tænkte Lumine, at det var fint nok - lige indtil hun hørte, hvad han sagde! Næh, hov, nej, stop lige en halv! Nzuri skulle under ingen omstændigheder have aftaler med hendes hingst! Det var kun hende, der måtte have aftaler med ham! Hun hævede hovedet og trippede arrigt på stedet, mens hun så på sin søster med øjne, der lynede og slog gnister. Hun kunne lige vove!!!

Hun blev tydeligvis ignoreret af den gyldne hingst, og hun kunne mærke, at det virkelig gik hende på! Det var simpelthen så uhøfligt, at de to turtelduer bare stod dér, som om hun slet ikke eksisterede! Endelig holdt han dog en nærmest dramatisk pause, inden han atter vendte sin opmærksomhed mod hende. Hun himlede let med øjnene af ham for at udstråle, at hun ikke brød sig om at blive behandlet som én, han bare lige kunne vende tilbage til, når det passede ham... Nok havde hun aldrig været typen, der brød sig om at blive behandlet bedre end andre, blot fordi hun var prinsesse - men lige i dette øjeblik kunne hun godt mærke, at hun havde haft en anderledes opvækst end så mange andre. Hun var ikke vant til, at folk ignorerede hende på den måde, når hun talte - og hun brød sig bestemt ikke om det!

Hun lyttede til hans ord og hævede lettere uimponeret et bryn. Han ville overveje at lave en aftale med hende også, hvis hun mente at have noget, hun kunne tilbyde... Hvad var det her for noget? Hun skævede mod Lumine, som lignede én, der var ved at sprænge i luften, og hvis øjne kunne brænde, så var hun blevet til en klump aske nu. Hun vidste, at det for Lumine kun kunne handle om jalousi, når hun reagerede på sådan en voldssom måde. Hun rynkede derfor blot frastødt på mulen af hingsten.

,,Ellers tak du. Hvis jeg kender min søster ret, så er jeg udmærket godt klar over, hvad det er for en aftale, hun har med en hingst som dig - og jeg skal absolut ikke være en del af sådan noget svineri."

[/font][/div][/div][/div]