Darling Dearest [N'zall]

10

”Plager og plager. . . Måske er det ikke dit selskab jeg ønsker, men hvad du kan underholde mig med”

Et hemmelighedsfuldt smil prydede den halve mule. Man kunne vel tage det som man ville, men han skulle da helst ikke have lov til at tro det var fordi hun manglede selskab. N’zall lod ham skubbe rundt med hende, men alligevel ikke uden hun spændte en smule imod. Idét han løsrev sig snappede hun utilfreds ud efter hans man. I stedet gav hun sig til at kredse i en tæt cirkel omkring ham.

”Så hvad har du at tilbyde?”

Spørgsmålet kunne vel forstås på to forskellige måder. Hun fornemmede jo godt hun havde ham lige hvor hun ville have ham. Hun fornemmede godt hans trang til at være tæt på hende, og hans forslag fra ikke mere end nogle få minutter siden, kunne spørgsmålet sagtens have været i tankerne. Hvad havde han at tilbyde der skulle lade hende vælge ham? Men ligeledes kunne det være et spørgsmål som fortsættelse på hendes tidligere ord – Hvilke underholdning kunne han tilbyde hende?

Han nappede let ud efter hende da hun igen kredsede omkring ham. Han knejsede let i nakken og trådte ind foran hende og var ikke sen til at sætte panden mod hendes og derved halvvejs nikke hende en skalde.

” Ååååååååårh, min kæreste N’zall. Du ved det jo godt, så hvis du fortæller mig hvad du vil have, så kan det måske være at jeg vil give dig det. Måske kan du underholde mig, måske kan jeg bare tage hvad jeg vil have, men det ville være kedeligt, ville det ikke? ”

Et lumsk smil spillede på den mørke mule, mens hans stemme næsten sang i sensuelle toner, inden ham satte tænderne i halsen på hende. Han var ikke ude på at gøre hende fortræd, men han blev nødt til at have en eller anden form for afløb.

11

Der gik et par sekunder før N’zall trak sit hoved væk efter Xenocrates havde placeret sin pande mod hendes, og hun var ikke lang tid om at sende et bid i retningen af hans næseryg. Skyggerne, der slangede sig omkring hendes ben, blussede næsten op i det øjeblik, som om nogen hældte brændstof på et blå, men lagde sig også igen i løbet af ingenting.

”åh, du gyldne. Det kommer nu an på så mange ting”

Med hans tænder i hendes hals hakkede hun ud efter ham igen, men denne gang hans bringe. Ikke for at gøre skade på ham, heller ikke for at jage ham væk, men bare for at markere hun ikke var en der bare sådan underkastede sig.

”Nogen siger ja, hvis man spørger pænt. Får man et nej, kan man altid tage hvad man vil have. Jeg vil ikke mene det er kedeligt – for de fleste, har jeg erfaret, siger ofte nej.”

Der var noget sukkersødt men på samme tid lusket og lumsk over hendes tone. Hun blev dog stående stille for nu.

Xenon lod hende blot hakke til, for så kunne han blive stående tæt på hende. Han strakte kort halsen og slikkede der hvor han havde haft bidt hende, selvom han var på nippet til bare at bide hende igen. Ja det næsten dirrede i hans krop.

” Jeg har aldrig været typen der spurgte pænt. Det med ord har altid været så kedeligt. ”

Hvislede han nu stille, mens han i stedet for at sætte tænderne i hendes blot nøjes med at kærtegne hende. Han nappede dog let til hendes kryds og hale, blot for at teste vandene. Han kunne lide legen med hende, også selvom hun måske legede mest med ham. Han vidste dog han ville kunne slutte det på hans vilkår. Det havde han styrken til.

12

”Hmhmhmhmhm”

Latteren var næsten alt for sød. Men hans ord morede hende. Hun havde det selv på samme tid, men nogen gange kom man alligevel længst med at spørge pænt – især når man så ud som hende. Ikke alle var lige så forstyrrede som den gyldne.

”Så lad os lade være med at spørge pænt”

Hans nap ved hendes kryds sendte hendes hale i retningen af hans hoved, og det ene bagben blev trukket op og var klar til at flyve i retningen af hingsten. Det blev dog alligevel pænt placeret mod jorden igen inden hun fortsatte sin vuggende gang, ja vel nærmest lokkende. Hun kastede et blik tilbage mod hingsten med et legesygt smil. Nej, legen var bestemt ikke ovre, men hun havde alligevel ikke tænkt sig at stå og danse omkring ham som en eller anden lille då.

”Hvad siger du til vi får sat gang i hovene, du gyldne hingst?”

En dybere klukken kom fra hingsten ved hendes ord og han hapsede ud efter det løftede bagben, velvidende at hun kunne have placeret det lige i panden på ham. Han fulgte hende naturligvis, og trådte hende næsten i koderne så tæt gik han på hende, mens han i nu og næ snappede til hendes flanker.

” Bare se om du kan rende fra mig. ”

Klukkede han udfordrende, mens han nu satte tænderne i hendes balle, som et klar-parat-start signal. Xenon vidste jo allerede godt at han var den hurtigste af de to. Hvis ikke den hurtigste i Andromeda. Han valgte at gå lidt hårdt til den sorte hoppe, for han vidste at hun om nogle kunne tage det.

” Hyp hyp ”

13

N’zall vidste godt hun ikke havde en chance for at rende fra ham. Hun havde aldrig rigtig haft behov for at have meget fart på, og bevægede sig egentlig oftest i sit eget tempo og med ynde. Hans ’hyp hyp’ fik hende til at smække ørerne i nakken, for den kommentar faldt ikke i god jord hos hende. Hun brød sig ikke om at blive hundset med. Hun fortsatte derfor i sit eget tempo indtil hun følte hun selv kunne bestemme, hvorefter hun satte af og strakte de lange lemmer ud. Halsen var strakt ud, benene blev strakt ud så langt de kunne, og farten fik den ellers ustyrlige man til at glide bagud og veje i vinden i takt til hendes bevægelser og fremkast.

Xenon fnyste blot som en form for latter over hendes nedlagte ører og tøffede blot bag hende ind til hun nu fór afsted. Han stoppede derpå op og strakte sig mageligt, inden hun mere eller mindre var ude af syne. Med en kraftig acceleration kastede han sig nu frem ad og var hurtigt oppe i et højt tempo. Han fór igennem den hvirvlende aske som et gyldent lyn, og indhentede derpå N'zall relativt hurtigt. Han maste sig op på siden af hende og nappede hende iltert i siden, mens han havde overskud til at lave et par enkelte buk i den ellers høje fart.

14

N’zall strøg sig frem så hurtig som muligt, men selvfølgelig var hun ikke den hurtigste. Hans nap fik hende til at slå benene ud til siden efter ham. Hun ventede et stykke tid inden hun fandt et lumsk smil frem og standsede så brat som overhovedet muligt for at vende rundt og fortsætte i en anden retning. Hvis man ikke kan vinde spillet – så ændrer man bare reglerne. Der var absolut ikke noget der hed ”at tabe” i N’zalls hoved. Om den gyldne så fulgte efter eller fortsatte, kunne hun ikke helt finde ud af, men hun havde da en lille idé om han ville dukke op igen.

Xenon huggede ligeledes bremserne i, men stod denne gang blot at kiggede efter hende. Der var to om st ændre på reglerne og i stedet for han ind mellem træerne og tog en detour. Fordelen ved hans evner var at han kunne snyde lidt og med hans fart var der intet problem i at tage en omvej.
I en stor bue kredsede han væk fra hende I høj fart inden han i et tigerspring nu sprang ud direkte foran velvidende at hun måske ikke kunne nå at stoppe. Ville hun forsøge at undvige eller ville hun håbe på han flyttede sig i tide. Xenon havde dog ikke i sinde at flytte sig

15

Selvom N’zall gjorde et forsøg på at stoppe og samtidig vige udenom, var der langt fra nok plads til det kunne lade sig gøre. I stedet endte hun med næsten sidelæns at ramle ind i hingst. Han var næsten som en mur der fik hende stoppet og hun måtte lige bruge et par sekunder på at orientere sig. Det blev til en hovedrysten hvorefter hun trådte væk fra hingsten igen. Den leg brød hun sig i hvert fald ikke om. Det var okay når det gik ud over andre – bare ikke når det var hende selv. Hun rankede ryggen og lod hovedet hæves så den lange hals for alvor kunne anes. Blikket hun sendte ham, bar ikke just præg af tilfredshe. Hun gav ingen ord fra sig, men begævede sig i stedet fremad som den skygge hun var. Næsten svævende, men på samme tid vuggende. Den leg havde hun i hvert fald ikke tænkt sig at fortsætte.

Bad Call. Hoppen var tydeligvis ikke tilfreds og det fik derfor blot Xenon til at luske efter hende. Dog stadig tæt på hende. Han sagde for en stund ikke noget, men lagde mulen mod hendes side med et kort fnys.
Havde han dårlig samvittighed? Nej ikke just, for det var hende der havde ændret reglerne for legen. Desuden spurgte han jo ikke om lov og det vidste hun også. Men alligevel så kunne han ikke lade være med at forsøge at opføre sig bare lidt ordenligt.

16

Et lille tilfreds smil fik fundet sin vej frem, da han fulgte efter – og dermed var en hel ny leg begyndt. Smilet var dog kun for hende selv, og derfor blev hovedet heller ikke vendt i hans retning før hun følte hun havde styr på sit poker-face. Hun ville jo gerne have ham til at følge efter, men samtidig også se hvor langt hun kunne trække den. Hvor kostbar kunne hun spille. Hun hævede derfor også den ene hov som en trussel, men i stedet for at sparke ud, blev den bare plantet en anelse hårdere i jorden, mens halen blev svirpet i hans retning. Hvor længe kunne hun få ham til at følge hende? Hvor meget kunne hun tillade sig at gøre, og stadig have magten over ham?

Selvom hun truede fik det ham ikke til at vige fra hende. Han blev i stedet ved med at røre hende hvergang så sit snit til det. Han kom ligeledes tættere og tættere på, mens han rigtig smiskede for hende. Nok legede hun en leg, men Xenon var helt med på den som han tøffede efter hende som et andet forelsket føl. Han brummede svagt i de dybeste toner han kunne præstere i det han nappede ud efter den svirpende hale

17

Hans nap efter hendes hale fik hende kun til at fortsætte. Dog ændrede hun kurs igen. Ikke for at komme væk fra den gyldne hingst, men i stedet for at vade forbi ham – stryge sig hen langs han side for at tage hele turen rundt om ham og stryge sig op langs den anden side. Det ente dog ud i et snap mod hans hals. Et snap der bare et splitsekund efter blev til et bid. Et hurtigt huggende bid, uden hun holdt fast. Hun fortsatte derefter stille og roligt fremad igen med en lille feminin latter. Nu havde hun det straks sjovere igen – så sjovt hun langt fra var færdig med ham. Der var mere end en leg man kunne lege, og hun havde tænkt sig at hive ham igennem så mange som overhovedet muligt.