Post by Azazael on Feb 10, 2019 0:10:15 GMT 1
9
Azazael skælvede. Selv efter hoppen havde sluppet hans blik og omgivelserne omkring ham var vendt tilbage til de normale, hang frygten stadig i ham. Den havde et godt tag og lod ikke til at ville slippe lige med det samme. Et højtråbende hviskende ekko fortsatte ord der kun kunne høres for Azazael, for de hang ikke i luften, men fandtes i hans hoved. Ord der skræmte ham. Han ænsede knap nok Xenocrates var trådt mellem dem, eller som havde talt, men stod og stirrede frem for sig med store, skræmte og tomme øjne. Selv at hoppen vendte sig om for at gå, opfangede han knap nok. Indtil den dag, havde Azazael ikke frygtet noget. Han havde ikke selv troet han frygtede noget. Han frygtede ikke døden. Han frygtede ikke at miste. Han frygtede ikke at falde i kamp eller konsekvenserne af at tage en andens liv. Indtil han havde mødt skrækhoppen, havde han været frygtløs.
