Danse i måneskind (Titan)

Danse i måneskind
♣

[ 20 ]

Det var ikke første gang Titan havde hængt over en anden af Andromedas sjæle. Det havde dog altid været på en anden måde - på grund af leg. Denne leg havde ændret sig, og det kunne Titan også selv mærke. Den var som sat på pause, men der var ingen tvivl om at han havde alle intentioner om at genoptage den. Han havde fået en mavepuster af en anden hoppe. En der ikke havde været helt tilfreds med han havde hængt på tværs over ryggen af hende - og på grund af sin højde gjorde det svært for ham bare lige at komme ned uden at skvatte. Det havde dog ikke afskrækket ham. Smerte var han desværre vant til fra han var helt lille. Også den slags et føl ikke burde opleve. Det var muligvis grunden til Titans af og til manglende respekt over for andre - han kendte ikke til den slags. Han kendte ikke til grænser og han kunne ikke finde ud af at læse dem. Dog syntes der endnu ikke at være nogen som helst tegn på at hoppen var sur. Hun havde ikke bidt efter ham som de andre - og især de andre sorte, lige med undtagelse af hans mors søster, Leonora - Lige med undtagelse af hende, havde hans tilstedeværelse været nok til at de mente de måtte bide ham.

Hoppen bed stadig ikke, men nappede kun efter hans forben, hvilket endnu en gang fik ham til at afgive en hingstet brummen, og trippe lidt tættere på mens han strakte halsen frem mod hendes hoved for at nappe efter hendes næseryg da hun ville nappe til hans forben. Titan var ikke en hingst der tænkte over hver eneste ting han gjorde. Af og til var det ren og skær dumhed han reagerede på, men denne gang var det ren og skær instinkt, og Titan gav sig til at forsøge at bedække hoppen.

words: 318 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Lilith var ikke ondskabsfuld, hun havde egentlig aldrig været det. Hun havde været van til forkælelse og opmærksomhed fra den dag hun kom til verden. Hun havde et sted nok misforstået den omsorg og kærlighed hun havde fået- taget den til sig og forventet at sådan skulle det blive resten af hendes dage. Det havde det ikke gjort og jaloux havde hun været en del gange. Så meget at hun havde haft lyst til at skille sig af med alle de nye afkom der var kommet i den verden hun var vokset op i, og dog aldrig for alvor gjort noget ved de tanker. Selv det havde givet en god håndfuld opmærksomhed, men det ville være for meget had- så helt lige glad var den sorte hoppe altså heller ikke med hvor negativ opmærksomheden kunne få lov at blive for stadig at være tilfredsstillende nok.
Ind til videre havde det ikke som så været nødvendig at gøre ret meget for bare en smule opmærksomhed, måske i virkeligheden livet som strejfer var noget for hende, trods det var nyt og hun ikke endnu vidste hvad det ville sige at stå på egen hånd. Måske var det heller ikke en dårlig ting at være kommet fra sit hjemland, der kun bestod af de samme heste som der altid havde været, og de nye forbistrede føl der havde stjålet alt hun havde haft kær. Altså opmærksomheden fra de andre. Her i dette nye land var der masser af andre- eller det gik Lilith ud fra. Så stort et land som dette kunne umuligt bestå af få. Det havde Lilith i hvert fald svært ved at forestille sig.

Små trippende stod hun stadig, som kunne hun ikke helt finde fodfaste i at skulle holde sin egen krops vægt plus den sorte hingsts.
Da hans mule nærmede sig hendes ansigt, rettede hun sin snappen fra hans forben til hans mule, som hun snappede efter kort, for bagefter blot at puste i hans næsebor.
Det velformede hoved blev atter hævet højt; dansen og legen havde udviklet sig og da han påbegyndte at bedække hende, var det mere hidsigt hvin der kom fra hende, nok mere fordi hun var en anelse forskrækket over det, trods hun et sted havde set det komme. Det var nyt trods alt. Hun foretog sig dog ikke meget mere end det. De mandelformede havde lagt sig en anelse mere mod nakken, og kunne nemt få hende til at se en anelse ilter ud.

(10)

Danse i måneskind
♣

[ 21 ]

Hoppens hvin og hidsighed afskrækkede ikke Titan spor. Faktisk var han ikke specielt opmærksom på hende i lige netop det øjeblik. Han fuldente bedækningen og blev hængende over hoppen efterfølgende, da en ukendt udmattelse skyllede ind over ham. Han ville dog heller ikke belaste hende mere end højest nødvendigt, for hun var en af de bedste legekammerater han havde haft indtil videre - hvis man kunne kalde hende det. Betegnelsen var nok egentlig mere dansepartner med en sær og barnlig form for nappe-dyst. Hun havde ikke sparket ud efter ham på noget tidspunkt - ikke endnu i hvert fald.

Han lod sig glide ned fra hoppen men søgte ikke langt væk fra hende. I stedet gav han sig til at nappe lidt til hoppens side, en smule prøvende, for at se om hun stadig ville 'lege'. Selv skulle han bare lige samle kræfter igen, men kulden skulle nok minde ham om ikke at stå stille for længe. Den var dog glemt for en lille stund, og hans fokus var tilbage mod hoppen. Han havde endnu ikke sagt et ord til hoppen, men kun talt gennem sit kropssprog. Han forventede heller ikke at hoppen talte til ham. Der var noget mystik over det at de ikke havde talt sammen. Noget der gjorde hende mere interessant. For at opretholde Titans interesse og fokus i længere tid, kunne godt være svært.

Selvom Titan som sådan ikke havde brug for andre og var meget selvstændig, så mente han nu alligevel at den sorte hoppe var hans. Skulle andre hingste prøve på at stjæle hende, ville han gerne tage kampen op.

words: 266 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Vægten blev for en stund voldsommere, et tegn på at den sorte havde givet sig tid til lige at lade udmattelsen tage lidt til og slappe af, dog gik der heller ej lang tid før lettelse af hans vægt forsvandt fra hendes fire ben og hun stod tilbage og kun skulle bærer sig selv. Hendes trippen var holdt op under agten, da det egentlig havde været alt for hårdt. Hun følte sig lettere nu og kunne bevæge sig uden besvær, hvilket den sorte hoppe ikke tøvede mange sekunder med, da den sorte hingst først var gledet ned fra hendes ryg.
Der gik ej heller lang tid før den sorte nappede efter hende, og som før skulle han ikke tro han skulle slippe for gengældelse. Lilith bevægede sig rundt om den sorte hingst med lette bevægelser, og fik strukket benene godt ud i sine lange skridt. Hun nappede efter hans flanke da hun nåede siden af ham.

Han havde altså ikke helt fået nok, hvilket kun var en bonus for Lilith. Hvis han ville mere, fik hun mere opmærksomhed og han havde vel også fået sin præmie. Forsat slog den sorte hoppe et par hidsige slag med den tofarvede hale.
Lilith forsatte med at kredse rundt om den sorte hingst, de gråblå øjne var rettet frem imod ham, og hun fulgte hver en linje hun kunne få øje på i mørket. Der var ikke meget lys, hvilket skjult om ret så godt, men mørket havde varet så længe at Liliths syn efterhånden havde vendet sig til det, og gjorde hun alligevel sagtens kunne se ham. Selv var hun ikke helt så sort. Hendes men og en del af hendes hale var stik modsat retning og stod i kontrast til alt andet der var at se. Altså var hun nemmere at få øje på end han var.

(11)

Danse i måneskind
♣

[ 22 ]

Hoppen var næsten nem at se i mørket. Næsten - men også kun på grund af hendes lyse man og pandelok, og tvefarvede hale. Hendes mørke skikkelse skjulte sig heller ikke helt lige så godt som hans egen. Han var kulsort. Ingen aftegn. Han havde flere gange fået at vide at han lignede sin fader på en prik. Han havde aldrig kendt sin far, han havde set ham da han var lille, men han havde været for lille til overhovedet at kunne huske det. Der havde ikke været en faderlig figur for Titan, hvilket havde gjort at andre hingstes opførsel havde sat sit præg på ham. Sent udviklet på grund af de manglende forældre - på trods af Leonora havde taget sig af ham da han var lille - og dominerende af adfærd, som han havde opfanget fra nogle af de hingste han havde været i selskab med og lagt sig ud med.

Hoppens energi smittede af på Titan igen, og lige så stille begyndte han at flytte hovene i en taktfast trippen - i takt til hoppens. Han blev dog ikke stående stille, men trippede omkring sig selv for at holde fronten mod hoppen, og begav sig derefter ind i noget der mindede om en cirkel, for at danse rundt med hende. Nakken knejsede han til mulen næsten rørte bringen, og alle musklerne arbejdede under det sorte hårlag. Det var dog ikke rigtig til at se på grund af mørket. Nok var han ikke helt usynlig, men det mest synlige var hans grønne øjne der nysgerrigt iagttog den endnu fremmede hoppe. Han kendte ikke engang hendes navn. Han vidste ikke hvor hun kom fra. Han ville gerne vide det, men han ville ikke åbne mulen for at spørge. Ikke endnu.

Endnu en gang søgte han lidt nærmere hoppen, og strakte mulen frem mod hendes hoved, uden at standse op, hvilket fik hans krop til i stedet at danse skråt - halvt sidelæns.

words: 323 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Det tog ikke lang tid før den sorte hingst flyttede benene. Atter gentop de næsten samme bevægelser som de tidligere havde haft gang i. Lilith satte sit tempo fra skridt til en mere flyvende trav. Det langsomme tempo kunne hurtigt gå hen og blive for kedeligt og ensformigt, i hvert fald efter den sorte hoppes mening.
Hendes blik fangede hingstens grønne øjne. Hans øjne var meget grønne, og ikke som hun havde set grønne øjne før. I hvert fald ikke af hvad hun selv huskede. Lilith søgte ikke noget bestemt ved øjenkontakten, hun søgte den blot.
De var ganske fremmede for hinanden, de kunne ikke lige frem fortælle ret meget om modpartern, og det der ville blive fortalt var blot hvad øjet havde kunne se.
Det var spændende, på en anderledes måde. Mystisk, så hvorfor ikke lade det forblive sådan lidt endnu? Det i var i hvert fald det den sorte hoppe havde tænkt sig. For nu, ville ord ikke være et behov. Der var ingen grund for at ødelægge den smukke stilhed- som ikke var helt stille alligevel.

Hans mule blev strukket imod hende, og hun overvejede for en stund blot at imødekomme den med sin egen, men ændrede mening undervejs og i stedet for at lade den fløjlsbløde mule møde hans sorte, snappede hun efter ham med et hoppet hvin. Kort efter trak hun mulen til sig selv, for selv på ny at opsøge hans. De mandelformede øre var tippet fremad, frem imod den sorte hingst hun cirkulerede rundt om.

(12)

Danse i måneskind
♣

[ 23 ]

Hvor længe hoppen havde tænkt sig at forblive tavs - eller kunne forblive tavs. Det var altid hopperne der talte først, havde han erfaret. Der måtte være et eller andet med deres snakketøj. Men denne sorte og hvide hoppe forblev tavs, og det var uventet. At hun blev ved med at cirkulere rundt omkring ham, gjorde ham en smule rundtosset, og derfor besluttede han sig for at gøre noget uventet. I stedet for bare at følge efter hende, vendte han rundt, og dansede i stedet i den modsatte retning.

Et lusket glimt dukkede op i de grønne øjne, og Titan nappede ud efter hoppens skulder da han var tæt nok på til det. Og i stedet for bare at tillade at hoppen kunne nappe tilbage, kastede han sig energisk til siden i et par galopspring længere væk før han stod stille. Eller - han stod ikke helt stille, men han trippede lidt på stedet engang imellem. Når han rent faktisk stod stille var det med knejset nakke og et hævet forben for at skrabe i den halvt mudrede jord. Der hvor regnen havde lagt sig, var jorden blød - men når kulden tog til ville det blive glat. Hårdt og glat.

Han dansede lidt videre til siden, med en lokkende hingstet brummen. Ikke fordi han ikke ville give hoppen opmærksomhed. Tvært imod. Men han ville have hende med et andet sted hen.

words: 232 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Det var uventet at den sorte hingst ændrede adfærd, eller i hvert fald retning. Hans adfærd var som så faktisk slet ikke ændret, i hvert fald ikke i den korte tid hun havde mødt ham i. Lilith fulgte ham med de gråblå øjne og fluks røg de mandelformede øre tilbage da den sorte nappede ud efter hende. Så han skulle altså forsætte? I stedet for at blive bevægede den sorte hingst sig væk, og hvis Lilith skulle gøre gengæld måtte hun flytte sig efter det. Tog lidt tid før Lilith flyttede sig efter ham, hun kunne godt lade ham vente lidt.. bare en anelse, blot ikke nok til at kunne få lov at forsvinde helt. Lilith var ikke helt forbredt på at forlade det selskab hun havde, i hvert fald ikke så lange han kunne tilfredsstille hende med opmærksomhed.

Det var med dansende, flyvende bevægelser at den sorte hoppe fulgte efter den endnu ret så fremmede hingst. Hun nærmede sig med stor ynde, hun kunne lige så godt vise sig lidt frem. I hvert fald med sine bevægelser. Lilith var van til at bevæge sig meget. Det var næsten umuligt for hende at stå stille i alt for lang tid, hun havde en tildens til at føle sig malplaceret og føle en brændende energi for at forsætte. Selvfølgelig blev hun også træt en gang imellem, og hun gik også til ro. Primær hvis ikke hun havde noget at give sig til, hvilket hun havde nu og ro måtte altså vente.
Da hun nåede frem til hingsten, der var noget et stykke væk fra hvor de havde været før, da han var inde forrækkevide nappede hun efter hans bagparti, blot som gengældelse for det nap han havde gjort efter hendes skulder for han valgte at bevæge sig væk. Bag efter brummede hun feminint og forsatte forbi ham. Hun kastede blikket efter ham, blot for at se hvad han ville foretage sig som det næste.

(13)

Danse i måneskind
♣

[ 24 ]

Titan lyste nærmest op da hoppen valgte at følge ham. Hun kunne jo til hver en tid bare rende en anden vej, men så ville han være nødt til at følge efter hende, for han var ikke klar til at lade hoppen gå endnu. Ikke før han vidste noget om hende. Bare lidt. Som minimum hendes navn. Eller hvor han ville kunne finde hende igen. Da hun nappede til ham, og fortsatte forbi, var han ikke lang tid om at sætte efter hende. halsen forblev hvælvet og hans skridt var mere overdrevne end ellers. Han slog dog rimelig hurtigt over i galop for at indhente og overhale - med et nap mod hoppens ene flanke. Han strøg forbi hende, så tæt på at han strejfede hende, og sendte et hingstet hvin afsted, opmuntrende for at få hende til at følge med - og få lidt fart på.

Titan brød sig ikke om at stå stille for længe af gangen, og han kunne også hurtigt komme til at kede sig. Der var ikke mange der havde formået at holde på hans opmærksomhed for lang tid af gangen, for han mistede tit koncentrationen. Det var aldrig til at sige hvad der gjorde han mistede interessen eller hvornår - eller hvilke tegn man skulle lede efter. Han så sig dog hen over skulderen for at se om hoppen var med, for hvis ikke måtte han vende rundt. Hun havde stadig hans interesse - men hvorfor vidste han nok kun selv.

Retningen var en bestemt vej. Den sydøstlige del af øen.

words: 257 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Tempoet blev endnu holdt i trav, i hvert fald fra Liliths side. Før havde hun set efter hingsten, men da han hurtigt fulgte trop rettede hun blikket frem igen, hun skulle nødig rende ind i noget.. og da slet ikke træ der kunne dukke op hvor det skulle være. Et nap kunne hun mærke mod hendes flanker i det den sorte hingst strøg forbi hende, bogstaveligtalt strøg. Hun mærkede hans varme krop der gled op imod hendes. Lilith tøvede ikke et sekund med at nappe igen, hun kunne blive ved hele natten, hvis det så skulle være. Det var nok efter hånden deres ting, i hvert fald for lige nu. Under hele mødet havde napperiet været i gang, og det synes nok ikke at få en ende.

Lilith sprang an i galop, hun travede som regel mere, men det var ikke ens betydning med hun ikke sagtens kunne sætte tempoet op. Hendes galop var lige så flyvende i bevægelsen som hendes trav, måske endda lettere.
I galop fulgte hun nu efter den sorte hingst, hvor hen de var på vej havde hun ikke selv nogen anelse, men ja hvorfor ikke. Hun havde ikke noget bestemt sted at skulle være eller noget hun skulle nå, så tage ud i det ukendte gjorde hende skam slet intet. Den sorte hoppe var ikke just en der udforskede områder, ikke rigtig, hun var mere interesseret i at finde selskaber der kunne give det eneste hun mente hun levede for. Opmærksomhed.

(14)

Danse i måneskind
♣

[ 26 ]

Titans interesse kunne være svær at holde i lang tid. Han var heller ikke en der stod stille længe tid af gangen, eller opholdt sig det samme sted ret lang tid af gangen. Han foretrak fart hvis han kunne vælge. Hoppens selskab var han dog endnu ikke træt af. Der var noget over hoppen som gjorde det umuligt for Titan at slippe lige med det samme, men det var kun ham selv der vidste hvorfor. Han så sig hen over skulderen for lige at sikre sig hun var med - og han sørgede selvfølgelig for ikke at have for meget fart på.

Selv i mørket kunne man ane træerne der rejste sig i det fjerne, og træerne var hvad de havde retning mod. Et stykke skov. Ikke alle var lige meget for at bevæge sig rundt sådanne steder når mørket var faldet på, men Titan selv havde intet problem med det. Han skulle også nok passe på hende. Skoven virkede langt mere dyster på denne tid af året, Træerne bar ikke blade - ikke dem alle sammen i hvert fald. Nogle af dem havde nåle som endnu ikke var faldet af.  Resten stod allerede uden blade.

Først nogle få meter fra skovkanten standsede Titan op og vendte sig om for at se mod hoppen, den ukendte hoppe. den sorthvide. Han brummede hingstet mod hende. Han ville vise hende noget, og derfor måtte han også være sikker på hun ville følge ham.

words: 241 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Tavst endnu forsatte Lilith efter det selskab hun havde fået denne aften. Der havde endnu ikke været delt ord imellem dem, hvilket havde været ganske interessant. Det var fristende at spørge hvor de egentlig var på vej hen, men hun lod være. Det kunne vel og mærke også blot være for at bevæge sig og han ledte an fordi det var en typisk hingste ting.
En skov tornede sig op foran dem, dens mange træerne var efterhånden helt nøgne, nogle havde stadig lidt visne blade der hang og blot ventede på vinden ville få blæst dem til jorden. Der imod stod grantræerne endnu pæne, eller nogenlunde. Faktisk langt fra så pæne som nogen af de grantræer Lilith havde set i sit liv. Normalt gik den sorte hoppe ikke rigtig så meget op i naturen, faktisk kunne den være ret så lige gyldig, så længe hun fik den opmærksomhed hun ville have, og dem kom altså ikke lige frem fra moder jord. Det mente den sorte hoppe i hvert fald ikke.

Lidt foran skoven stoppede den sorte hingst vendte sig imod hende brummede mod hende. Da hun nåede op til ham stoppede hun lige ledes op, hun knejste lidt i nakken og lod sin mule søge imod ham mens hun gengældende brummede. Hun fulgte gerne trit i hvert fald lige nu.. hun ville nøjes med ham til noget nyt og interessant kom rundt om hjørnet og give hende ny opmærksomhed. Lilith ville aldrig kunne få nok kun men en. Det ville ikke være nok.

(15)

Danse i måneskind
♣

[ 28 ]

Titan flyttede sig ikke med det samme, selvom hoppens mule kom mod ham. Han strakte i stedet sin egen mod hende, nappende efter hendes mule og næseryg. Den leg var endnu ikke færdig for Titans vedkommende. Han blev dog heller ikke stående, men gav sig til at danse rundt om hoppen igen - rundt i en lille cirkel, og han nappede ud efter hendes bagpart da han nåede hen bag hende, og strøg tæt op af hendes side før han fortsatte fremad ind mellem træerne, dog kun i trav denne gang.

Det var ikke mere end en smal sti han ledte dem ind på, hvis det da overhovedet kunne beskrives som en sti. Jorden var ujævn, og selvom vinden havde blæst de fleste blade væk, så stak rødder op af jorden hist og pist, som man måtte passe på. Derfor sørgede Titan for at placere sine hove meget nøje og præcise. Det havde som sådan aldrig været et problem for ham, men når det kom til en dyst om snilde mellem ham og hans søster, så var hun ham langt mere overlegen. hun var vant til ujævne landskaber - og det var han ikke. han kendte som sådan ikke til andet end Andromeda.

Træsorterne ændrede sig langsomt og det var først der Titan satte farten ned. Han slog et smæld med halen så den hvislede gennem luften. Et enkelt blik blev kastet tilbage mod hoppen for at sikre sig at hun endnu var med. Først da lange grene fra træer hang ned rundt omkring ham standsede han helt. Luften var kold, så hvert åndedrag blev til en hvid dampsky. Jorden glitrede af frost, og det fugtige vejr der havde været om dagen, var blevet til glat underlag nu. Dog var det ikke mere end små enkelte områder på jorden. Det der i Titans øjne var mest facinerende, var alle de små frosne dråber på de lange grene fra piletræerne.

Dette sted var dog mere end bare frosne træer og jord. Dette sted var specielt. Det var hans lille tilflugtssted. det ændrede sig meget i løbet af årstiderne. Om sommeren så det helt anderledes ud. Og så snart foråret kom ville der være endnu mere at vise. Der var dog mere læ her. Ikke som sådan fordi der var helt læ, men fordi der var flere stammer vinden skulle forbi for at nå dem.

Den sorte mule strakte han fremad for at nappe til en af grenene og trække i den mens han bakkede nogle skridt. Det var nok til han ikke kunne se hvor han trådte henne og den ene baghov gled, og sendte ham ned på røven med et overrasket hvin. Grenen knækkede dog af, som det var mening, og Titan kom hurtigt på benene igen, med ørerne fremad, og et stolt blik i de store grønne øjne. Grenen smed han foran den sorte hoppe, som en hund der henter pinde for sin ejer. Der var måske ikke mange der forstod hans intentioner, men for ham gav det rimelig meget mening. Det var en lille gave til hende. Fra ham til hende. Fra hans sted til hende.

words: 518 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Så det troede han? Lilith træk hurtigt snakkede ud efter hans mule men nåede langt fra at få fat før han var væk fra hendes rækkevide, i hvert fald for en kort stund før han kredsede om hende, som hun tideligere havde gjort ved ham. Han nappede igen, men denne gang hendes bagpart, som hun gav et enkelt lille hop med da hun mærkede hans tænder mod hendes skind.
Han skulle ikke få lov at slippe så nemt, hun skulle nok få nappet igen. Ren gengældelse, og egentlig var det en ond cirkel som ikke synes at ville stoppe. Da han strøg forbi hende så hun sit snit til at nappe efter ham og valgte omhyggelig at gå efter at ramme hans flanke.
Den sorte hingst foresatte forbi og ind i skoven, der gik lidt tid før Lilith fik taget de første par skridt ind. Det var ikke som så fordi hun tøvede, mere fordi hun holdt øje med ham, at hun for en kort stund glemte hun selv var nød til at følge med, hvis ikke hun skulle miste aftens selskab allerede. Med mere rolig trav fulgte hun med ind i skoven.

Lilith havde stadig ikke nogen fjern anelse om hvor de var på vej hen, hun fulgte blot med. Underlavet var ganske vidst ujævnt og de flyvende bevægelser den sorte hoppe havde haft før, var mere rolige og nede på jorden. Hun kunne i danse igennem skoven som hun kunne på engene, her måtte hun træde mere varsom.
Som altid havde den sorte hoppe ikke megen fokus på omgivelserne, det mente hun ikke var nødvendig. Hun anså ikke verden som mere end det sted hun betrådte. Ikke at hun ikke beskue det en gang imellem og lægge mærke til de mange små ting der gjorde omgivelserne kønne- når hun altså var alene og ikke havde andet at give sig til.

Den sorte hingst var stoppet op, Lilith gjorde lige så. Hun så afventende på ham. Her var mere læ end der havde været ude på den åbne eng, det kunne hun nemt mærke, men hun frøs dog ikke. Lilith var næsten konstant i bevægelse og lod ikke rigtig kulden komme til hende.
Undrende så Lilith på i det den sorte hingst tog fat i en gren og træk i den. Hvad han havde gang anede hun ikke. Men en da hingst røg på bagpartiet med et hvin kunne den sorte hoppe ikke helt holde en latter inde. Den sluttede dog næsten lige så hurtigt som den var kommet, hingsten var på benene igen, og den gren han havde fået knækket med af i sit fald smed han foran hende. Lilith så ned på grenen og op på ham for så igen at se ned på grenen og tilbage på ham. Hvad skulle hun dog med den?

(17)

Danse i måneskind
♣

[ 30 ]

Godt nok havde hoppen lavet det sidste nap, men han skulle i hvert fald nok få nappet tilbage igen..... på et tidspunkt.. Det ene øre vippede ud til siden, og så frem mod hende igen, da hun så mod grenen og så mod ham, og mod grenen igen. forstod hun ham ikke? Han strakte derfor hovedet ned mod grenen og puffede den lidt tættere på hende, før han trak hovedet op igen med en form for glæde strålende ud af øjnene.

Det var dog ikke længe han blev stående, og det var måske også lige meget hun ikke forstod ham, for han kunne jo bare åbne munden og tale. Han var også lige på nippet til det, men ombestemte sig i sidste øjeblik og sendte et hurtigt nap ud efter hoppens forben før han trak sig tilbage med hurtige trippende skridt og rejste sig på bagbenene for lige at slå ud med sine forben så hun ikke ville kunne få fat i ham lige med det samme. Da alle fire hove var på jorden igen, fortsatte han dog sin trippen videre gennem området. Han så sig dog hen over skulderen for at se om hoppen var med. Først nu kunne hans nysgerrighed ikke længere holdes tilbage. "Cad is ainm duit?" spurgte han så. Det var ikke mange han som sådan snakkede med, og han havde da lært sproget fra sit hjemland gennem sin søster. Det var trods alt hende der havde fået til opgave at sørge for ham, selvom han nok ikke havde gjort det nogen nem opgave. Han glemte bare engang imellem at ikke alle talte samme sprog.

words: 269 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application