Danse i måneskind (Titan)

Danse i måneskind
♣

[ 41 ]

Hun ville stille sin sult, som ikke var almindelig føde. Gnubberiet stoppede han helt for at vende sin fulde fokus mod hoppen. "Beidh mé leanann tú más rud é nach bhfuil tú itheann dom. . ." sagde han så, uden at tænke over hoppen måske ikke forstod det. "Jeg følger dig, hvis du ikke æder mig. . . Overalt. . ." Det havde han vel heller ikke noget imod. Det gjorde han sådan set gerne. Det var jo heller ikke krævet at han blev i Teylar-flokkens område hele tiden. Og de andre forstod vel? Gjorde de ikke? Han var vel også gammel nok til selv at træffe et valg.

Det sorte hoved lagde han hen over hendes ryg, og gned det frem og tilbage som var hun en kløpind for hans kæbe og hals.  "Der går mange historier om lyset og hvad det er" forklarede han så. Jo mere han fik lov til at bruge ordene der ellers virkede fremmede for ham, jo lettere kom de også til ham. De føltes dog stadig fremmed mod hans tunge, så de blev ikke altid udtalt korrekt, og slet ikke uden en form for accent, med nogle rullende r'er der ikke altid kunne undgås. "Nogen . . . Mener lyset har . . ." startede han tænksomt ud mens han forsøgte at finde ud af hvordan han skulle formulere forklaringen uden at komme til at lyde helt tosset. "Redet dem. At Lyset har givet dem en ny chance. Enten som . . . Et liv efter døden eller en redning fra en grusom skæbne"

words: 261 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Volapyk! Lilith så på den sorte hingst med en rynke over sin mule. Hun forstod ikke et eneste ord af hvad han sagde. Det havde nok ikke megen betydning, nu havde han jo bevidst han kunne tale et sprog hun forstod. Så hvad end han havde sagt i første om gang kunne næppe være vigtigt. Der imod var hans næste ord ganske interessante for hende. Han ville følge hende overalt- hun ville aldrig behøve at være alene igen. At hans eneste forventning var at hun ikke skulle spise ham. Det var jo egentlig et sted nemt nok. Hun spiste jo ikke som så andre, de var dog alligevel med til at forsøge forgæves at mætte hende. Uden dem ville hun udhungre helt.
Lidt stod den sorte hoppe og overvejede det. Hun kunne jo egentlig godt blot rende rundt med den sorte hingst. Når der ikke var noget spændende andre steder, ville hun have ham. Det virkede ikke som en dårlig idé. Overhoved.
Den sorte hoppe nikkede som sammentyk. Hun ville gerne gå med til han fulgte med hende. Fik hun nok kunne nok, hvilket nok ville være usandsynlig, kunne hun jo altid jage ham væk. Måske skræmme ham.

Lyset, så det var deres gud? Lilith fnyste lidt. Jo andre måtte da gerne have deres guder og sådan, og hvorfor hun fandt det frastødende var vel et sted svært at sige. Hun havde altså sine egne. De var fulgt med hende til dette sted, de måtte være de virkelige.

"Jeg er ikke redet fra noget."

Der havde ikke været noget at rede hende fra. I hvert fald ikke døden, selvom den sorte hoppe nogen gange følte hun var lige ved det. Det var dog ikke andet end hysteri fra hendes side, når hun var blevet ignoreret længe nok. Hvilket ikke var ret lang tid!
Lilith var her bare. Det var egentlig det. Om hun ville hjem vidste hun ikke. Det kunne være fedt, når de for alvor troede hun var død eller i hvert fald forsvundet helt. De ville melde hendes hjemkomst med en form for fest. De ville alle danse for hende synge for hende, som de gjorde for båden månen og solen. For et øjeblik stod den sorte hoppe med hoved begravet i hvordan hendes hjemkomst mon ville være- hvordan de ville hylde hende, elske hende. Ak Lilith nød tanken og så allerede nu frem til det. Der var bare en mindre detalje der var gået forbi den sorte hoppe. Hun kunne ikke komme hjem.

(27)

Danse i måneskind
♣

[ 42 ]

Endnu en gang fandt hingsten sig lettet. Så slemt kunne det vel heller ikke være at følge hoppen. Hun var trods alt ikke en af dem der bed ham, sparkede ham eller jagede ham væk. Og sort som ham selv, dog med noget hvidt også, kunne hun sagtens være kommet samme sted fra som ham selv. Hans søster var sort men med hvid blis. Hans moster var sort med blå stjerneagtige prikker. Ud fra hvad han havde fået fortalt var begge hans forældre og de andre i flokken også sorte og hvide. Der havde ikke rigtig været andre farver i flokken - kun hvis nogen kom udefra. Dog var det ikke noget Titan nogensinde selv havde oplevet - ikke så vidt han kunne huske.

"Ikke redet fra noget? Hvordan var det der hvooor... du kommer fra?" Havde hun selv valgt at hun ville afsted siden hun ikke var redet fra noget? Hvis hun bare var havnet her ved en tilfældighed, så var der trods alt manges syn der pludselig var forkerte - eller delvist forkerte. Nogens håb og tro. Titan var vel på en måde blevet 'redet' fra sin egen død, men det var nok ikke engang sikkert han ville have været bragt til Andromeda, hvis ikke det var for hans søsters skyld. Han havde fået fortalt om Arc. Arc havde ikke været så heldig. Arc var ikke kommet til Andromeda. Måske var det kun de heldige - og de onde dæmoner forklædte som sorte hopper.

words: 245 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Lilith stod lidt tid og dvælede i sine drømme om den opmærksomhed hun ville opnå ved sin hjemkomst, en drøm der nok skulle blive slukket en dag. Hun blev dog revet lidt ud af sin dagdrømmeri da den sorte hingst spurgte hvordan der var der hvor hun kom fra.

"Et helved. Dog mit helved, bare svært nogen gange at forholde sig til hvordan tingene åbenbart ikke fungerede."

Det mente hun i hvert fald det var, det var det blevet til. Det havde været godt da det kun havde været hende der var ung og ny. Den gang hun var det eneste afkom der var blevet født i en meget lang årrække. Det var også der problemet var opstået, hun var vokset op som ene barn med alt opmærksomhed rettet imod hende. Lilith havde suget det til sig og fået fra meget tidlig alder et billede af at verden skulle fungere sådan. Solen jorden drejede sig om hende. Det var sådan hun var blevet opdraget.. mere eller mindre ikke opdraget til.
Lilith havde haft svært ved at vende sig til da frugtbarheden kom tilbage og flere føl blev født. Pludselig var hun ikke alles øjesten og hun var ikke ene om at få opmærksomhed. Konstant havde hun skulle kæmpe sig til den, og der ved havde hun lært sig selv flere metoder. Nogen mere negativ en andre, men de alle havde virket for hende. Det hun mente var et helved var hun konstant skulle kæmpe sig til den opmærksomhed, den kærlighed hun søgte- som hun alligevel ikke kendte noget som helst til.

(28)

Danse i måneskind
♣

[ 43 ]

"Et helvede" gentog Titan lavt. "På mit sprog kalder vi det Ifreann." Hvis han alligevel skulle følge hende overalt, kunne hun lige så godt lære lidt af ham, om ham, om hvor han kom fra - ligesom han regnede med at komme til at lære noget af hende, om hende og hvor hun kom fra, ud over helvedet. Helvedet måtte være andet end bare de historier man hørte. Det var nok også uundgåetligt at lære bare et eller andet om hinanden. Hun lød til at være utilfreds med helvedet, og måske var det det hun var redet fra? Måske var hun slet ikke så farlig alligevel. "Hvordan foregår tingene i helvedet?"

Titan trak hovedet til sig og gav hendes bagpart et nap og et puf. Hvis han skulle følge hende, måtte hun også føre an. Han var ikke interesseret i at stå stille i alt for lang tid af gangen, og slet ikke nu når det var blevet så koldt. Han gav sig også til at trippe lidt på stedet are for at vise hvad han mente. De små trippende skridt bar ham rundt om hoppen, men aldrig længere væk end at han stadig ville kunne dutte til hende med mulen hvis han skulle have lyst til det. De kunne vel også sagtens konversere og bevæge sig på samme tid - og han ville jo egentlig gerne vide mere om hende.

words: 231 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

"Ifre-"

Det var ikke helt så nemt at prøve at gengive det ord han havde nævnt for hende. Det ord de brugte for helved. Det var svært at forme tungen rigtig, men hun ville ikke give helt op. Måske kunne hun udtale det rigtigt, ved blot at forsøge.

"Ifrea.. Ifreann"

Tog et par forsøg for hende efter gentagende gange at have forsøgt at sige det i hoved. Det lød dog ikke helt på samme måde som den sorte hingst havde udtalt det. Det virkede pludselig langt mere indviklet.
Det var da godt nok besværligt sprog. Eller måske var det ikke for dem der var van til at bruge det. Hun ventede ikke speciel på han skulle godkende hendes forsøg på at udtale det ene ord han havde ladet hende vide præcis hvad betød.

"Hvad er det for et sprog?"

Lilith så på den sorte hingst for en stund med de mandelformede øre vendt frem imod ham. Nu vidste han jo hvor hun kom fra, selvom hun ikke havde gjort det særlig tydelig og mere givet hingsten et forkert udtryk af hvem hun egentlig var og hvor hun kom fra. For det var jo ikke rigtig et helved, det var bare sådan Lilith havde valgt at udtrykke det angående hendes hjemland. Et hjem hun havde forladt uden det helt havde været meningen hun skulle forsvinde der fra.

"Tjo.. der opstod en del uenigheder og jeg forlod dem."

Hun havde dog ikke i sinde hun ville ende så langt væk, hun havde jo faktisk ikke i sinde at krydse engen hellere. Det måtte hun vel have gjort. Lilith ville gerne huske hvad der var sket, og hun ville gerne vide hvorfor hun ikke kunne huske hun havde forladt engen helt og hvordan hun mere præcis var havnet her. Det kunne jo ikke være lyset. Lyset var jo ikke fysisk.

Den sorte hingst begyndte at trippe. Selv synes den sorte hoppe at de havde stået her længe nok. Men hvor skulle de egentlig bevæge sig hen.
De grå blå øjne spejdede sig lidt omkring. Hun kendte jo egentlig ikke stederne, områderne- men at få bevæget sig rørt sig ville gøre underværker. Hun mærkede hvordan benene begyndte at sitre under hende, hun kunne ikke stå længere i stedet gav hun sig til at kredse en anelse omkring denne sorte Titan, eller et forsøg på det for han gjorde næsten fuldkommen det samme.
Der var ingen grund for at gå den vej de var kommet af, der ville i hvert fald ikke dukke noget nyt op. Eller det gik Lilith ikke ud fra. Ej, de måtte en anden vej end den de var kommet fra.
Atter så de gråblå øjne på den sorte hingst igen. Afventende på om han ville vise en vej de kunne tage, han virkede til at han havde været her en del længere tid end hende. Måske var han her fra?

(29)

Danse i måneskind
♣

[ 44 ]

"Ifreann" gentog han igen lidt mere langtrukkent og med tydelig udtalelse, da hun startede ud med sit forsøg der dog ikke lykkedes. Han måtte smile lidt af hoppen, for hun prøvede da. Hans sprog var lige så fremmed for hendes tunge, som hendes sprog var for hans. Men han havde dog kendt til hendes sprog i lidt længere tid. Dog var det meste af det glemt. Han havde benyttet sig mere af det da han var ung - men nok oftest når han legede med Xenocrates - hvis de da overhovedet havde talt og ikke bare forsøgt at slå hinanden halvt ihjel på en så uskyldig måde som føl nu engang kunne gøre det. Det var trods alt ikke hemmeligt at Titan havde forsøgt at skræmme livet af sin kammerat en gang - også selvom han ikke mente det ondt. Han nikkede en enkelt gang da han syntes at kunne genkende ordet.

"Ved ikke" svarede han så kort som han kunne komme til da hun spurgte ind til hvad sproget hed. Det vidste han trods alt ikke. Det havde han aldrig spurgt om, han havde bare lært det gennem sin søster. Det var stort set det eneste sprog de kommunikerede igennem, og det var hende der havde holdt øje med ham da han var lille. Godt nok med hjælp fra den stjerneplettede Leonora. "Min søster" startede han ud med at forklare. "Hun lært mig det. . . Da jeg var lille" Han forsøgte da så godt som han kunne med hoppens fremmede sprog, selvom det ikke altid var helt sammenhængende og uden pause og uden fejl

Det sorte hoved blev lige så stille vippet sidelæns i undren og nysgerrighed. "Du forlod Ifreann.... Helvedet.... på grund af uenighed?" det ene øre vrikkede ganske kort bagud og så frem igen. "Hvorfor ikke blive. Få andre til at gå?" Hvis det var den eneste grund måtte hun da være stærk nok til at kunne kæmpe for det. Med mindre det var endnu stærkere dæmoner.

Hendes trippen rundt om ham blev bare til endnu en dans. Titan fulgte hende rundt, præcis som han havde lovet, men afventende. Han ventede på hun skulle vælge en retning, men da den ikke lod til at komme, drejede han fra for at fortsætte i en anden retning end den de var kommet fra. De ville intet nyt finde hvor de lige havde været, men til gengæld ville han kunne vise hende hvor han hørte til; Andromeda.

words: 406 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Hun kunne godt give sigt tid til at prøve at lærer hans sprog, men det ville nok ikke komme til hende så hurtigt, men nu hvor de to alligevel skulle følges ad rundt- på grund af Lilith ikke hele tiden talte eller svarede mere korrekt på hans sprøgsmål. Hvor han havde fået idéen om hun ville spise ham, havde hun ikke helt forstået endnu, og det kunne vel også være lige meget. Hvis han troede hun ville, og det var på et løfte om hun ikke ville at hun ikke ville være ladt til ensomhed på noget tidspunkt- så måtte han gerne gå i troen om at hun kunne finde på det.
Han nævnte det var hans søster der havde lært ham det. Så måske var det søsteren der havde fundet på dette volapyk sprog- som Lilith stadig antog det til at være. Det virkede dog til den sorte Titan bedre kunne tale det, end det sprog hun selv talte og forstod. Lilith puffede lidt til ham før hun snappede lidt ud efter hans mule. Den del var ikke over endnu.

"Det var heller ikke meningen jeg skulle havne her.. sådan langt væk, jeg ville egentlig bare give dem en lærerstreg."

Lilith ønskede ikke nogen skulle forsvinde fra sit hjemland. Jo så skulle det være de føl der blev født, som ikke synes det var særlig sjov at forgude hende. Hvis de var væk var der heller ikke andre unge at give opmærksomhed, elske og ja forgude. Det hun nu ville se om hun kunne finde her- i hvert fald ind til hun kunne finde ud af hvordan hun kunne komme hjem. Men hvor var hjem egentlig henne?

Det var i en kort tid de forsatte rundt om hinanden og mere eller mindre dannede en cirkel, før den sorte hingst afsluttede den og fandt en vej de kunne tage. Passende nok for Lilith der egentlig ikke havde nogen anelse om hvor hun skulle gå hen af for at finde noget som helst. Det var ikke meget hun havde givet sig til at undersøge disse områder, faktisk havde hun ikke brugt tid på det. Hun havde i alt sin tid blot fulgt de mange forskellige færde der havde været af fremmede i håb om at hun kunne finde nogen der kunne tilfredsstille hende- i hvert fald for en rum tid.

(31)

Danse i måneskind
♣

[ 45 ]

Da hun snappede efter hans mule kastede han nærmest hovedet til siden væk fra hende og lod resten af kroppen følge med i et underligt op, efterfulgt af en rysten på hovedet som m han ville ryste mudder af sig. Han snappede dog hurtigt tilbage efter hende, selvom han kun lige prøvede på at ramme. Han vidste et eller andet sted ikke helt om han turde. Det var trods alt de sorte hopper der kunne finde på at bide. Og nu var hun begyndt at snappe.

"Jeg tror alle her er langt væk fra. . . Meget langt væk herfra. . . undtagen hvis man er født her" svarede han rustent på det uvante sprog. Det var den opfattelse han havde fået af det hele, selvom han ikke havde snakket med så mange forskellige, så havde han da hørt ting og sager. Og well - dem født i Andromeda måtte kende lige så lidt til alt andet som ham selv. "Jeg ved ikke. . . Om det er muligt at komme tilbage. . . Her er cúig. . . Fem. . . Øer. Man kan svømme til dem, men jeg har ikke set nogen steder på den anden side af det store vand" Det var mange ord der kom fra den sorte hingst - flere end man normalt ville kunne lokke ud af ham. De kommer også en smule usikkert, men han gjorde gerne et forsøg på at forklare. Hun havde jo nok ikke været i landet længe. Han ville huske hvis han havde set hende - og han ville vel vide hvis andre havde set en dæmon.

words: 268 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Det var en latter, lavmeldt, men stadig en latter der kom fra den sorte hoppe da hingsten veg fra hendes nap på en noget dristig måde. Dog gjorde han sin gengæld, men uden at nappe hende. Det var kun lige ved. Lilith rystede på hoved. Hun ville nok forsætte, men for nu kunne han godt få en pause fra hendes napperi.. i hvert fald en lille pause.

Ikke komme væk? Lilith så undrende på den sorte hingst. Ville hun ikke kunne komme tilbage. Et tydeligt utilfreds ansigts udtryk var malet over det mørke ansigt. Det var jo ikke hendes hensigt at blive her, ikke at det ikke var spændende nok med nye heste til at give hende hendes ønskede opmærksomhed, men hun havde jo et hjem. Et sted hun hørte til.
Han var dog ikke sikker? Så der var en mulighed, men hvor langt skulle man så svømme. Lilith overvejede sine muligheder. Ville hun kunne svømme så langt? Hun havde vel egentlig allerede gjort det en gang, så mon ikke hun kunne igen.

"Man er jo kommet her til, så må man vel også kunne komme væk."

Det blev den sorte hoppes konstatering i hvert fald. Det havde måske lydt en anelse snerrende. Hun satte farten op til mere flyden trav i forhold til de små trippende trin hun havde bevæget sig med før. Hun foresatte lidt forbi hingsten, nu hvor han havde sat en kurs behøvede hun ikke rende ham i røven sådan bogstavelig talt. Det havde hun allerede gjort lidt af under dette møde der havde været igennem mere efter hånden end et normalt første møde var. Lilith gjorde sig nu ikke så mange tanker om konsekvenserne, men løbende som tiden ville gå- måtte hun tage stilling til det, ikke nu. Lige nu ville hun foresætte sit mobseri over hun muligvis og muligvis ikke kunne komme hjem igen.

(32)

Danse i måneskind
♣

[ 46 ]

På grund af stilheden kastede Titan et blik over mod den sort-hvide hoppe, undrende, og nysgerrig. Da ordene så langt om længe kom, satte han forhovene i jorden og lavede lige et par enkelte små hop fremad for ikke at skvatte på grund af den hurtige opbremsning, der dog ikke varede mere end få sekunder før han fortsatte efter hoppen, stadig side om side med hende. "Vil du. . . Da gerne væk herfra?" Det blev til et lidt forsigtigt spørgsmål, som var han ikke helt sikker på han turde stille det spørgsmål.

Den sorte hingst havde svært ved at forestille sig at nogen som helst ville væk fra dette land. Det havde jo alt? Selskab, forskelligt terræn - og især den slags der kunne bruges til en ordentlig træning, eller bare løbetur. "Hvorfor?" Han nåede kun lige at stille hende spørgsmålet før hun strøg forbi ham i en højere fart, og han nappede ud efter hendes bagpart igen, fordi det var det eneste han lige kunne nå. Titan fik hurtigt fart på for at indhente hoppen igen, og denne gang fulgte han hende - hans hoved ud for hendes side, tæt nok på hoppen til hans skulder af og til strejfede hendes pels. "Andromeda er ikke så slemt. . ."

words: 211 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Lilith havde ikke gjort sig mange tanker om dette land. Hun kendte det ikke, hun kendte ikke rigtig nogen.. generelt var alt fremmede. Alt hun kendte var et sted langt væk. Selvom hun kunne være træt af dem og kunne blive noget så frygtelig sur på dem, så var de hendes og det var hendes hjem. Her var ingen af dem og dette var jo ikke hendes hjem.
Hun mærkede hans nap i hendes bagparti idet hun var smuttet forbi ham, der gik dog ikke lang tid før den sorte hingst igen var ved hendes side.
Selvom mødet havde udvilklet sig til mindre mystiske og mere normale, nu hvor de vidste lidt om hinanden. Eller Lilith vidste faktisk ikke ret meget om denne Titan, hun havde ikke tildens til at spørge om så meget- hun ville jo gerne have fokus var på hende- i hvert fald det meste af tiden.

"Jeg hører jo til et andet sted. Vil du aldrig hjem... eller er det her dit hjem?"

Lilith så på den sorte hingst. Hun undrede sig over at det kunne komme bag på denne Titan at hun gerne ville hjem en dag.
Ind til videre kunne hun sagtens for tiden til at gå her i.. Andromeda, havde han kaldt det. Hun havde hørt det før. Hvor. Lilith begyndte at tænke så det knagede, hvor havde hun egentlig hørt det. Selvom hun prøvede synes hun ikke at kunne komme i tanke om det, det virkede som jo hårdere hun prøvede jo svære var det at komme i tanke om det.

(33)

Danse i måneskind
♣

[ 47 ]

Hun hørte simpelthen til et andet sted. I dette..... Helvede, hvor det så end lå. Et sted langt væk, men det betød vel ikke hun ikke kunne høre til her. Der rejste sig dog et spørgsmål, der fik de små sorte øre til at glide ud til siderne i et kortvarrigt øjeblik før de faldt bagud igen for ikke at få kold luft ind i dem. "Hvis du skal tilbage til helvedet. . . . Skal jeg så med?" Dette var trods alt hans hjem. Godt nok havde han sagt han ville følge hende over alt, men der havde han heller ikke vidst at han måske ville risikere at komme til helvedet. 

"Dette er mit Hjem. Andromeda er alt hvad jeg kender. Min familie er her" Det var både svar på hendes spørgsmål og forklaring på hvorfor han spurgte om han skulle med til helvedet hvis det blev aktuelt. Egentlig ville han helst gerne ikke dertil, fordi han havde hørt om hvor ubehageligt varmt der kunne være, og at man ville brænde op. Han var jo ikke en dæmon.  "Du kunne høre til her? Ligesom mig?" Han mente det jo godt nok, selvom det mest af alt var for at rede sin egen røv. Der var nok ikke andre der ville bryde sig særlig meget om at han forsøgte at overtale en følspisende dæmon i landet. Men hvem ved? Måske kunne hun rent faktisk være nyttig at have på sin side. Måske ville hun passe på ham når de andre hopper bed efter ham. . .

words: 256 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Han hørte til her, han havde familie her. Det var nøjagtig lidt sådan hun havde det med det sted hun kom fra, det sted hun ikke længere var.
Lilith træk på smilebåndet da han spurgte om han skulle med til helved, hvis hun skulle tilbage. Det havde hun så ikke taget højde for, faktisk ville hun ikke rykke ham ud af sine vante omgivelser, med mindre han altså gerne ville med. Han kunne måske nøjes med at følge hende- så turen ikke ville blive ensom.

"Den tid, den sorg."

Måske Lilith burde forklare ham det ikke var et helved som i Helved, men et sted gik hun ud fra han godt vidste det, men på en måde lød det ikke helt sådan. Den sorte hoppe lod det ligge.
Det var jo også kun sådan hun så det nogen dage, eller hun havde faktisk set sit hjem som et helved i en lang periode. Der var ingen der havde behandlet hende som hun gerne ville, de havde sagt nej skubbet hende væk. Faktisk alt i alt så var hun stadig ret så sur på dem. Måske hun skulle blive her for noget tid, i hvert fald mindst ind til sommeren, før hun skulle bestemt ikke ud i det kolde vand!

Om Andromeda kunne blive hendes nye hjem havde hun gjort sig nogle tanker om, men ikke hvis de fleste dage ville være alene. Så kunne det bestemt ikke blive hendes nye hjem, men der mod et sandt helved på jorden.
Hvor var alle egentlig henne af? Det kunne ikke passe der var så få som den hun havde mødt, der var færde i luften fra så mange andre.

"Til at starte med bliver jeg, i hvert fald til varmen kommer tilbage."

(34)

Danse i måneskind
♣

[ 48 ]

"Fordi det er for koldt at svømme?" Det var i hvert fald hans teori. At mange ikke krydsede vandet for at komme til de andre øer fordi vandet var koldt - og luften var endnu koldere. Man kunne blive syg af det, Titan selv havde dog ikke et problem med det. Han svømmede gerne, for vandet var kun koldt i starten, men så længe han kæmpede sig videre ville han ikke komme til at fryse. Og han var vant til det. Han havde trods alt gjort det siden han var helt lille. Og fordi han altid holdt sig igang og ofte søgte læ mens hans pels endnu var våd, så havde han ikke et problem med sygdom. Måske var det også fordi han havde et stærkt immunforsvar. Han havde trods alt ikke haft brug for modermælken da han var kommet til Andromeda.

"Selv hvis vandet ikke var koldt tror jeg der ville være for langt at svømme væk. Jeg kender øerne. Jeg har set alle øerne. Der er ikke andet land at se på den anden side. Hvis du skal tilbage hvor du kom fra, må det være på en anden måde. Som. . . Lyset. Du kan spørge lyset?" han havde hørt om nogen der havde talt med lyset, men ikke hørt nogen fortælle hvor man kunne finde lyset. Men hvis nu hun fandt nogen af dem. . . Talte med en af dem. . . Så kunne det måske være det kunne hjælpe. Titan sank farten da lugten af andre heste lige så stille blev kraftigere. De nærmede sig Teylar - hans hjem.

words: 265 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application