Danse i måneskind (Titan)

Der var nu gået et par dage- et par dage hvor den sorte hoppe havde brugt lidt tid på at finde sig til rette i denne nye verden. Rejsen her til havde været ganske uforudsigelig og endnu vidste Lilith ikke hvordan hun skulle forholde sig til dette, ikke andet end hun måtte forsøge at tage landet her med storm: eller en dans.
I det blege skær fra månen, der endelig var kommet frem på den tidelige aften himlen, dansede den sorte hoppe sig frem på engen. Lette flyvende bevægelser par hun sig igennem det våde græs der kærtegnede hendes lange sorte ben.

Lilith var forelsket i natten. Den var smuk: Særpræget men fortryllende. Hun vidste hendes navn stammer fra ordet nat, hun havde fået dette navn på grund af hendes sorte skind. Det sorte skind var kun prydet af de hvide prikkede striber hun bar. Næsten som stjernerne kunne det synes på hendes sorte skind. Selv var hendes man lige så bleg som månen, hvid og stod i stor kontrast til hendes pels. Lilith var selv ganske tilfreds over sit udseende og ville gerne betegne som nattens dronning. Eller noget tæt på i hvert fald. Natten var hendes.

En lys og ganske feminin brummen slap fra den sorte hoppe imens hun dansede af sted over engen. Hun var i sine egne tanker, og havde ikke just sin opmærksomhed på omgivelserne. Området var spækket med fremmede lugte, men ingen virkede til at være nyere, Lilith brød sig egentlig ikke om tanken om at skulle bruge denne aften alene- det var i hvert fald ikke hendes plan at hun allerede på sin tredje dag skulle bruge timer alene. Hun ville forgudes, have opmærksomhed, føle sig elsket- dette fungerede altså bedst hvis der var mindst en mere end hende selv.
Den to farvede hale dansede efter hendes velformede bagparti i en fane. Et par enkelte smæld blev slået med den en gang imellem af ren vane. Der var ikke længere insekter der skulle jages væk. Vinterne var ved at komme snigende, det havde det også været i hendes hjemland, ud over her virkede vådt og vindblæst. Det var et fremmede sted, og egentlig brød Lilith sig ikke særlig meget om tanken om det. Hendes frygt lå mest i at hun ville blive ladt mest til sig selv- at der ikke var nogen der kunne give hende den opmærksomhed hun hungrede efter.
Et fnys slap fra den sorte fløjlsbløde mule, hendes ånde kunne ses i den kolde luft, men kun for en kort stund. Hurtigt ebbede den lille sky af damp ud og atter forsvandt igen, for blot at gentage sig igen over hendes næste fnys. 

♣ Danse i måneskind

Det var ikke unormalt at den sorte Titan var ude og vandre i mørket. Faktisk skete det ret tit. Hans sorte pels var næsten gemt væk i mørket – kun det svage lys fra stjerner og måne lyste ham sommetider op. Det eneste andet lys der ville kunne lyse hingsten op i mørket, var lyset fra en af vogterne i flokken. Han havde ikke været meget i nærheden af den hoppe – måske fordi der var et eller andet over hende, som fik ham til ikke at udfordre hende til leg. Oftest fandt han dem uden for flokken. Der var ikke nogen af dem der ville sladre hvis det blev lidt for voldsomt – og ikke nogen af dem der ville få problemer hvis han gik haltende rundt. Det var bedst sådan. På trods af de til tider lidt voldelige lege, var hingsten ikke fyldt med skrammer. Ikke nogen sår eller ar, De fleste vidste hvornår de havde fået nok. Kun en enkelt havde indtil videre kunne køre ham træt. En hingst han ikke havde set siden den dag – men hvis det var meningen han skulle møde hingsten igen ville det nok også ske. Alt til sin tid.

Det var med rytmiske skridt han bevægede sig hen over jorden. Den havde ændret sig fra i sommers. Til tide hårdere end i sommers og på andre tidspunkt blødere. Mere smattet. Oftest når det havde regnet, eller når vejret var fugtigt. Nu var det bare koldt. Koldt og en smule blæsende. Ånden kunne ses i form af damp hver gang han åndede ud, og den opløste sig langsomt ud i resten af omgivelserne. De grønne øjne studerede de åbne vidder der lå foran ham. Han havde begivet sig væk fra flokkens område – han havde været helt helle ved kysten mod Enophis. Det var dog ikke tidspunktet at krydse havet på – ikke når det var så koldt. Det kunne betyde sygdom. Sygdom kunne betyde død.

Noget i luften fangede hingstens opmærksomhed. En lugt af fremmed. En der ikke hørte til i nærheden af flokken – en han ikke kendte. Det vækkede den lille nysgerrighed der lå gemt i kroppen på ham. Kroppen strakte han ud, og øgede farten markant. Det var ikke længere bare en trav, men i stedet galop, der fik ham til at føle som om han fløj. Skridtene var dybe, benene blev trukket godt op, men hvert skridt var også længere end normalt. Nakken knejsede han en smule og ørerne blev tippet bagud for ikke at bidrage med mere modstand, selvom det nok var begrænset hvor meget hans små ører kunne gøre. Alle musklerne arbejdede under det sorte hårlag, der på grund af det kolde vejr var blevet lidt mere plysset end i sommers. Jo tættere han kom på den fremmede, jo kraftigere blev lugten også. Det var det der gjorde at han vidste han var på vej i den rigtige retning. For at melde sin ankomst sendte han et hingstet vrinsk af sted.

words: 490 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Der var noget over dette fremmede sted, det sted hun var blevet bragt, men uden en forklaring på hvorfor. Ind til videre brød den sorte hoppe sig ikke just om det. Hun var van til altid at være omgivet af andre, mange. Hun kom fra en stor flok kæmpe. Der var altid nogen lige i nærheden, her var tomt. Alt for tomt. Lilith brød sig ikke om at være ladt alene, og slet ikke i så lang tid af gangen som hun nu havde oplevet.
De mandelformede øre vippede lidt imod nakken, ganske utilfreds, de blev ikke liggende længe før de blev vippet lidt frem igen- sådan gled de lidt skiftevis frem og tilbage alt imens hun forsatte sin dans igennem det våde græs. Hun blev på engen dansede rundt cirkler, eller mønster. Ikke en gang gjorde hun præcis det samme to gange.
For den sorte hoppe kunne det være svært at stå stille længe, hun elskede at danse rundt, bevæge sig med de mere flyvske bevægelser hun havde fået fra naturens side. Stod hun stille for længe blev hun rastløs, speciel hvis ikke der var noget andet til at tage en del af hendes opmærksomhed- i et forsøg på at opnå deres opmærksomhed.

Brat stoppede den sorte hoppe op, hun gled let frem i det våde græs. De fine velformede øre blev løftet højt og de lyse- grå blå øjne spejdede ud i mørket.
Et vrinsk havde lydt og brat fanget hendes fulde opmærksomhed. Hvor var denne fremmede, i mørket kunne hun intet se. Der var ingen at få øje på.
Lilith udstødte et lyst, feminint og ganske kaldende imod denne fremmede- hvis vrinsk tydeligt at fortalt hende var en hingst. Veltilfreds genoptog hun sin dans, denne gang med kursen i den retning hvor lyden af vrinsket kom. Endelig!

Danse i måneskind
♣

Hans vrinsk blev besvaret. Det ville sige at den fremmede havde hørt ham. Den kaldende tone var heller ikke til at tage fejl af. Det var en der ønskede hans selskab. En hoppe at dømme ud fra den feminine lyd.

I løbet af ingen tid kastede han sig frem, nu sikker på han var på vej i den rigtige retning. Høj på en måde fordi han ikke længere skulle bekymre sig om at tilbringe tiden i mørket helt alene. Han skjulte sig godt med den mørke pels, men hans skridt kunne vel høres. Ellers gjorde det vel heller ikke noget hvis han forskrækkede hoppen. Hun kunne næppe gøre noget ved ham ingen andre i forvejen havde gjort. Han havde trods alt prøvet en del i sit endnu korte liv. Han var ikke så forfærdelig gammel, og det kunne også ses på hans kropsbygning. Han havde muskler, men der var stadig meget der skulle bygges op før han kunne måle sig med de andre. Han havde en lang vej endnu. Masser af træning både færdigheder og stamina. Han havde dog ikke haft problemer med udholdningen endnu. Han havde trods alt holdt den rimelig godt kørende da han havde mødt den spraglede hingst. Det endte i hvert fald med de begge havde trillet rundt i sandet og ikke kun ham. Selvom Titan havde været stærkere end hingsten, så havde hingsten haft flere tricks under hovene. Han havde tydeligvis haft mere forstand på det. Derfor måtte han opsøge denne hingst igen, men det var ikke noget han havde travlt med.

Normalt kastede Titan sig fremad i høj fart mod fremmede for at møde dem i en lille kollision. Ikke noget med at stoppe op på en pæn afstand for at sige hej. Nej. Man så andres true nature når de var vrede. På den måde ville der ikke være nogen overraskelser. Ingen søde små hopper der pludselig ville blive til rædselsfulde mokker. De fleste han havde mødt so far havde ikke været så flinke igen. Der var en enkelt – ud over dem han var i familie med, og den ene havde han ikke set siden han var helt lille. Helt lille og uden moder.

Denne gang var heller ingen undtagelse. Titan havde allerede planlagt at tromle hoppen ned i høj fart – lige indtil han fik øje på hende. Den mørke pels, den lyse man og hale. Det fik ham til at stoppe op på en pæn afstand, for han havde set Xenocrates’ mor i området, selvom han ikke havde snakket med hende. Han havde ikke ville nærme sig hoppen fordi han havde hørt hvad hun kunne og det var trods alt ikke noget han ønskede at udsætte sig selv for. Han ville jo ikke have en chance mod hende – og den fremmede hoppe lignede hende, ved første øjekast. Tænk hvis det var en søster til Xenocates? Så skulle han måske opføre sig pænt. Tænk hvis denne hoppe kunne gøre det samme som Xenons mor?

Da han var stoppet op på en pæn afstand af 5 meter, rejste han sig på bagbenene, knejsede i nakken så mulen næsten rørte bringen, og fægtede med forbenene før han lod dem lande i det våde græs igen. Han blev dog ikke stående stille ret længe, men gav sig i stedet til at danse lidt nærmere. Lidt nærmere, men ikke direkte mod hende. Hans skridt bragte ham skråt mod hende, og han viste sig frem fra sin bedste side denne gang – hvis han da havde en. Ord var ikke noget han benyttede sig af med mindre andre inderligt ønskede at konversere med ham. En hilsen for ham var derfor ikke et ’hej’ som så mange andre ville have startet med – eller et ’godaften’. Det var sjældent ham der talte de første ord.

words: 624 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

En mørk skikkelse kom til syne, havde det ikke været for månen der lyste svagt op, havde Lilith næppe fået øje på den sorte hingst der kom frem i mørket. Farten havde op på op hørte dog en anelse brat. Alt for langt væk ifølge den sorte hoppe, der blot med dansende bevægelser forsatte sin trav imod denne fremmede hingst. Hun ville ganske rigtig helt tæt på, så tæt på at hun kunne røre ham og han lige ledes hende. Lilith havde ikke nogen grænser og hun accepterede et sted heller ikke andres. For den sorte hoppe fandtes der kun ganske få grænser, de sande grænser: Grænserne imellem liv og død, dag og nat og håb og tab.
Denne hingst kom hende imøde igen, denne gang mere fremvissende som ville han rigtig vise sig frem. Lilith lod de blågrå øjne agttage hver en bevægelse. Hun ville skam gerne se på, hvis det var det han ønskede af hende. Hun ville gøre næsten alt for den opmærksomhed hun ville gøre krav på.

Nakken blev let knejst for selv at vise sig en anelse mere frem. Hun ville give ham noget for øjet, som han gjorde for hende. Godt nok var hingsten ganske ung, men dette var Lilith også. I mørket var det svært at vurdere om han var yngre eller ældre end hende, men for Lilith kunne det være lige meget. Fordelen lå begge steder.
Han dansede med, selvom det endnu var på afstand han nærmede sig fra siden. Lilith gik med på samme trin så de i sidste ende ville danne en cirkel. En cirkel Lilith konstant ville forsøge at gøre mindre, så lille at hun ville kunne danse tæt omkring ham: Omringe ham.
Endnu kom der ingen ordlig hilsen, i stedet kom den i dans- for Lilith meget mere tiltalende. En hun kunne danse med, og en hun kunne få opmærksomhed fra. For den sorte hoppe kunne det være svært at forestille sig denne aften forløbe bedre.

Da den sorte hoppe kom så tæt på at hun kunne nå den sorte hingst, strakte hun mulen frem imod ham. Hun lod den fløjlsbløde mule glide i en kærtegnende bevægelse over hans skuldre og hen over ryggen før hun igen trak den tilbage. Hun foresatte endnu rundt om ham, og ikke en gang flakkede hendes blik fra den sorte hingst. Omverden interesseret hende ikke længere det mindste, for hende var der kun ham og hende. I hvert fald ind til noget bedre ville dukke op.

Danse i måneskind
♣

[ 3 ]

Hoppens dansen omkring ham da han kom nærmere, blev ikke afvist. Han joinede endda hendes dans. I stedet for at lade hende danse omkring ham, begav han sig ind på cirklen med hende. Dog stadig med skridt der flyttede ham mere sidelæns end fremad, så han hele tiden kunne holde en fulde opmærksomheden på hoppen. Der var heller ingen grund til at holde øje med resten af omgivelserne, for ikke alle vandrede rundt i mørket - og hvis nogen ville gøre ham noget, ville det næppe være når han var i selskab med andre, eller når mørket skjulte ham. Det ville trods alt give ham en kæmpe fordel.

Titan holdt mulen tæt mod bringen, og flyttede sine hove i takt med hende - samme tempo i skridt - samme tempo i farten på cirklen. Han trak sig ikke væk fra hende, selvom hun kom nærmere, men lod i stedet hende bestemme afstanden. Selv havde han absolut ingen problemer med nærhed, og slet ingen grænser selv - hvilket betød han til tider godt kunne komme til at overskride andres grænser selvom det ikke var med vilje. Eller jo. Engang imellem var det måske med vilje. Hvis han kedede sig og han vidste han kunne provokere nogen, så kunne han sagtens finde på det. Opmærksomhed og underholdning var velkomment - uanset om det var på den positive eller negative måde.

Hoppens berøring afskrækkede ikke Titan det mindste. Han havde trods alt ingen grænser. Han kunne have fundet på det samme. Tætheden gjorde ham slet ikke noget. Han skulle lige til at nappe ud efter hoppen, på samme måde som han havde gjort ved hvilken som helst andet, men i stedet blev han distraheret. Den var der igen. Den duft der hang i luften omkring hopperne. Ikke dem alle sammen - bare nogle af dem. Hvad var det for noget? Skulle han tage sig sammen og spørge eller se om han kunne finde ud af det på anden måde?

De dansende skridt ophørte ikke, men i stedet bevægede Titan sig bare endnu tættere på, selvom det næsten ikke var muligt. Halsen strakte han fremad i retningen af duften, og mulen spidsede han en smule yderst, som om det ville kunne hjælpe ham til at nå endnu længere. Det var dog ikke muligt. For hvert skridt hoppen flyttede sig, flyttede Titan sig med, og på den måde måtte den lille dansende cirkel så utroligt morsom ud, for dem der kunne have stået og kigget på - selvom der ingen var. Han blev ved med at strække halsen mere og mere for at se om ikke han kunne få fat på en tot af hendes hale, bare for at se om det var den der var skyld i distraktionen.

words: 454 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Brunst havde en indflydelse på de fleste, nogle hopper blev hidsige og slet ikke til at være i nærheden, andre blev så saglige at man næsten kunne brække sig over det. Hingste derimod, den måde brunsten kunne påvirke dem, drive dem, det var det der gjorde Lilith ganske tilfreds når brunsten ramte hende. Endnu havde hun ikke haft konsekvenserne af brunsten, og hendes hunger efter opmærksomhed. Hun brugte den hvis den gjorde gavn, hun ville ikke ty med at svirpe med halen så duften ville sprede sig mere ud i luften, hun ville ikke have noget imod konstant, eller næsten konstant gå med bagdelen mod de andres muler.
Lilith blev påvirket af brunsten, dog ikke så meget at hun endnu havde mistet besiddelsen af sig selv. Hun havde ikke mistet kontrollen på grund af den. Ikke endnu.

Med trippende bevægelser forsatte hun rundt, dog midt i det hele stoppede hun, snurrede rundt og forsatte den modsatte vej rundt. De lyse gråblå øjne fulgte hingsten, der eftersigende så ud til at have fået færden af noget han virkede ganske interesseret i- han havde fået færden af brunsten- trods han ikke lignede en der vidste hvad han skulle stille op med denne lugt.
Et lille skævt smil spredte sig over den fløjlsbløde mule, og da han strakte halsen ud efter hende, slå hun et par slag med halen. Tempoet satte hun en anelse ned i det hun kredsede tættere på. Langtsom, med god tålmodighed gjorde hun cirkel de bevægede sig i mindre.

Danse i måneskind
♣

[ 4 ]

Indtil videre var der ikke blevet sendt nogle hove i retningen af Titans hoved, men han vidste udmærket godt at det sagtens kunne ske. Det ville ikke være første gang - og derfor var han forsigtig. Han var hele tiden klar til at trække hovedet til sig ved den mindste mistanke om flyvende hove. Han vidste det kunne gøre ondt, og ikke kun i få minutter, men flere dage. Han kendte ikke hoppen godt nok til at vide om hun kunne finde på det eller ej, men han havde mødt en anden der havde virket lige så lokkende som hende, og hun havde vist sig at være en strid mokke i sidste ende. Noget helt andet var, at denne hoppe var sort. I hvert fald mere sort end andet - og han vidste at de sorte hopper havde temperament. Han havde ikke mødt en eneste der ikke havde. Måske lige ud over hans moster, men hun havde trods alt også taget sig godt af ham da han var lille. Det var hende der havde opfostret ham.

Da hoppen vendte rundt fulgte Titan efter som en hang han fast. Han kunne ikke bare lade det ligge. Efter små nap til hoppens hale trak han hovedet op og lod et lille hingstet hvin lyde, efterfulgt af en brummen. Selvom hun satte farten ned gjorde han ikke, bare for at komme helt tæt på hoppen. Han blev ved med at lave små puf mod hendes bagpart indtil han til sidst lagde hovedet hen over hendes kryds - så godt som han i hvert fald kunne. Han lod hovedet gnide fra side til side som om hoppen var et eller andet træ han kunne stå og klø sig op af, men egentlig var det bare for at se om den duft ville smitte af. Det var dog ikke nemt når hun blev ved med at danse rundt, og derfor strakte han sig frem igen for at nappe efter hendes man for at få hende til at stoppe.

words: 333 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Opmærksomhed fik hun, selvom det nok mest skyldtes brunsten netop lige nu. Det gjorde ikke den sorte hoppe noget, tværtimod var hun faktisk ret så lige glad med hvordan hun fik den opmærksomhed hun søgte. Hun havde lært sig nyere metoder da opmærksomheden fra hendes hjemland ikke just kom af sig selv- ind til videre havde det ikke rigtig været nødvendig at gøre noget specielt i dette land, ind til videre havde hun mødt få stykker, og alle havde givet hende bare en smule, nok til lidt tid men ikke nok til at mætte hende. Når det kom til opmærksomhed, følelses af blive elsket, trods hun ikke kender til kærlighed, var hun umættelig.

Forsat bevægede hun sig med lette bevægelser igennem det våde græs, ganske tæt op af den sorte hingst, der endnu fiskede efter hendes hale. Nappede ud efter den, af og til slog hun drillende med den to farvede hale, blot for at provokere ham lidt- han havde dog taget nye metoder i brug, og i stedet for at nappe efter hendes hale forsøgte han er gnide sit hoved op ad hendes bagpart.
Et smil sneg sig over den fløjlsbløde mule, og hun et lille hop med bagparten, igen blot for at provokere, for at drille. Der var ingen grund til at gøre det helt nemt for ham.
Da han nappede efter hendes man, drejede Lilith det velformede hoved imod ham, brummede feminint af ham. Hun stoppede ikke op med det samme, det ville gøre det lidt for nemt- synes hun i hvert fald. Tværtimod satte hun farten en anelse op først, blot for en stund hvor hun kredsede rundt om ham. Tættere end før, så tæt hun næsten gned sig helt op af ham. Ganske pludseligt stoppede hun brat op.

Danse i måneskind
♣

[ 14 ]

Selvom hoppen slog med halen, trak Titan ikke hovedet ret meget til sig. Det var kun et spørgsmål om et halvt sekund før hovedet var tilbage strukket ud og nappende efter den tvefarvede hale. Da hun tilmed gav et lille hop med bagparten måtte han slå hovedet op med et lille hvin der fik ham til at lyde som en lille hoppe. Ikke med vilje godt nok, men han havde jo heller ikke altid haft lige meget styr på sin egen stemme. Små halvdybe brum fulgte dog efter for igen at fremhæve hans maskulinitet, selvom han langt fra var lige så muskuløs som nogle af de store hingste. Der lå dog en vis charme over ham som mange ikke havde.

Hvad det præcis var ved denne hoppe, som havde fanget denne sorte hingst opmærksomhed så meget var uvidst. Det var ikke kun på grund af brunsten han vimsede omkring hende som et lille føl. Måske fordi hun var sort? Måske fordi hun endnu ikke havde hugget ud efter ham? Fordi hun ikke havde åbnet munden for at snakke med ham, men bare havde kastet sig direkte ud i dansen? En blanding af det hele?

Da hun stoppede stoppede han også, men ikke før han stod så tæt på at deres kroppe rørte hinanden. Hans hoved havde dog ikke længere fokus omkring hendes bagpart, men i stedet hendes hoved. Hans vejrtrækning var overfladisk og halvpustende på trods af han ikke havde ydet specielt meget, og hans mule søgte nappende og nippende langs hendes kind og kæbe mod hendes næseryg og mule - halvt puffende. Han trak dog hovedet til sig igen, virrede med det og kastede det op ad med et lidt mere dominerende lille hvin. Han forblev stående klistret op af den sorte hoppe, og lod hovedet gnides mod hendes hals denne gang. Nogen ville nok se det som unormal opførsel, men for Titan var det ganske normalt. Han afmærkede bare sit territorium. Det var hans hoppe nu, og sådan var det bare!

words: 333 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Som hende selv stoppede den sorte hingst også op, helt tæt. For mange ville det nok forekomme ganske underligt at stå klistret op af en fremmede på samme måde som de to sorte stod op af hinanden nu. For Lilith gjorde det ikke noget, grænser fandtes ikke rigtig for hende- byggede hun grænser op, hvordan skulle hun så kunne få det hun krævede? Hvis hun konstant bad andre om at holde afstand, til hun godkendte at det var okay nok at tage et skridt nærmere.. hun kunne ikke se hvordan det ville fungere. For hende var det forkert. Denne fremmede sorte hingst, sort som ingen andre- langt mere sort end hende selv, så heller ikke ud til at have nogen problemer, sågar søgte hans mule hendes ansigt.
Med dirrende næsebor rakte hun mulen frem imod hans, blot for at puffe den lidt til ham, før han valgte at gnide sit sorte hoved op af hende. Med en brummen nappede hun efter hans øre. Hun kunne have valgt at gnide sit hoved af ham, men Lilith så ingen grund i at efterabe denne sorte, hvor ville det spændende være i det?
Den to farvede hale slog stadig et par piskende slag bag hende. Selvom Lilith ikke havde stået stille længe, kunne hun mærke hvordan benene sitrede, brændte efter at bevæge sig. Hun trippede et par trin på stedet og nappede igen efter hans øre. Altså nu kunne frustrationen over den stille position lige så godt gå ud over hans øre.

Begge forholdt sig tavst. Det gjorde ikke som så Lilith noget, ord brugte hun gerne- hvis det da var nødvendigt. Ind til videre var det ikke, og skabte et sted en hvis form for mystik hun godt kunne lide. Spændingen over egentlig ikke rigtig at vide andet end det man kunne se, det man kunne mærke.
Lilith dette selskab ganske interessant. I hvert fald for nu! Hvem ville vide om der om hjørnet ville dukke noget nyt og bedre op rundt om hjørnet.

Danse i måneskind
♣

[ 16 ]

Hoppens nap efter hans øre fik ham til at trække hovedet væk. Det brød han sig alligevel ikke om. Det var okay når han gjorde det ved andre, men ikke når de gjorde det ved ham. Han trak sig derfor væk fra hoppen igen, trippende, men ikke langt væk. Hendes svirp med halen fik hans opmærksomhed rettet mod hende igen og han kastede med hovedet nogle gange før han rejste sig på benene, bare for at gøre sig til.

Først trippede han lidt til den ene side, så lidt til den anden side, så nærmere hoppen igen. Der var ikke rigtig noget der sagde hvad han ville kunne finde på - hvilken vej han ville tage eller hvad han egentlig ville, og han vidste det heller ikke selv. Det var ikke fordi han overvejede alt før han reagerede. Faktisk, så gjorde han det kun hvis han var oppe imod større heste eller stærkere heste - eller andre hingste.

Mulen strakte han mod hoppen igen, nappende efter hendes kryds og hendes hale. Resten af ham fulgte dog efter uden han flyttede hovedet. I stedet knejsede han bare nakken. Forbenene løftede sig fra jorden i nogle små 'hop' mellem hans nap. Jo tættere han dansede på hoppen, jo højere rejste han sig også fra jorden - et forsøg på at rejse sig over hoppen.

words: 222 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Liliths hoved blev hævet højt i det han træk sig væk. Han fandt sig til syneladende ikke i at hun nappede efter hans øre. Trippende, mere eller mindre på stedet, stod den sorte hoppe og så mod ham. Han var ikke forsvundet langt væk, nok mere bare et par skridt. Hun kunne foresætte efter, bare stille sig hen til ham, gå efter hans øre, eller måske noget andet. Mulighederne for at forsætte i den retning hun havde startet var der, alligevel stod hun blot trippende på stedet og lod ham komme til hende igen.
Hans fokus var igen på hendes bagparti, da han nappede efter hendes kryds gav hun atter et lille hop med bagparten, ikke for andet end drilleri. En hoppet hvin kom fra hende og hun nappede efter hans skulder. Hun var ikke fjendtlig, men skulle han nappe, gjorde hun også. Halen slog hun forsat i par slag med, og tøvede ikke med at slå den efter hans hoved. Lilith fandt det ganske sjovt at provokere ham en anelse.

Med trippende skridt bevægede hun sig lidt frem da han løftede sig en anelse. Hun nappede igen efter ham, ikke for at få fat i ham, ej for at bide ham. Blot et gengældende nap, nu hvor han altså havde besluttet sig for at nappe efter hende. Han hoppede op med benene, og jo tættere han kom jo mere rejste han sig på bagbenene.
Forsat slog den sorte hoppe et par slag med halen, de blågrå øjne var rettet imod den sorte hingst. Hun stod endnu ikke helt stille, det forekom hende ganske unaturligt og trippede derfor atter en gang på stedet, og kun med korte mellemrum stod de lange ben stille.
Egentlig var Lilith ikke særlig høj, eller havde speciel lange ben- i forhold til andre, men i forhold til hendes bygning: Hendes egen krop så var benene lange.

Danse i måneskind
♣

[ 19 ]

Hoppen kunne nappe ham lige så tosset som hun ville, og han ville blive ved med at nappe tilbage. Det var en form for princip sag. Den der nappede sidst måtte være den bedste til nappe-leg. Eller hvad man så kaldte det. Han nappede dog ikke efter hende lige med det samme da hun nappede efter hans skulder, men han rejste sig igen på bagbenene, endnu højere denne gang, og slog ud med begge forben. Ikke for at ramme hoppen, men for at vise sig frem. Da han endnu en gang landede på jorden så alle fire hove rørte den, trippede han meget kort på stedet, go afgav en hingstet brummen, men en undertone af dominans. Nok bestemte den brogede i flokkens område, men dette var uden for flokkens område, og her bestemte ingen.

Hoppens små provokationer var næsten for meget for den unge hingst. Hendes hale i hans fjæs fik ham til endnu en gang at nappe ud efter den før han trippede helt tæt på. Ikke bare tæt på hende, men tæt på hendes bagbart for endnu en gang at rejse sig på bagbenene i et forsøg på at 'kravle' op på hoppen. Han nappede hende langs ryggen indtil han nåede manen, som han fortsatte med at nappe til, i et forsøg på at få fat nede ved hendes hals uden at få munden fyldt med man.

words: 229 | Tag: Lilith

Tracker | Tables | Plots | Application

Det velformede hoved blev kastet lidt rundt med og hun brummede. Han stejlede op efter hendes nap mod hans skulder. han rigtig gjorde sig til, og Lilith nød skam opmærksomheden. Hun nød hvordan han alligevel skulle vise sig lidt frem for hende. Hun trippede en anelse væk for at være sikker på ikke at få hans flyvende hove i hoved, eller andre steder på kroppen for den sags skyld. Den sorte hoppe ville ikke bryde sig om skavanker, hun ville helst undgå skader og specielt synlige skader. Hvis en ar skulle ødelægge hendes fine pels.. puha hun ville ikke bryde sig om det, overhoved ikke!
Ingen hove ramte hende, og det var ganske tilfreds hun så på mens igen kom ned på jorden, om så at sige. De gråblå øjne skimtede fra hov til øre tip og ned igen. Lilith gav ham elevtatarblikket, som skulle hun lige bedømme ham, hans præsentation.

Deres napperi forsatte lidt, den ville nok ikke blot sådan stoppe; som hun selv gjorde, gjorde han også. Hver gang en af dem havde nappet, nappede den anden ud. Lidt lige som de begge ville have det sidste ord. Om det var stædigheden der fik den sorte hoppe til gentagende at blive ved, eller blot fordi han gjorde det, var svært at sige, men hun forsatte i hvert fald så længe han gjorde- barnligt, Ja.

Hendes provokationer synes at tirre den sorte hingst nok nu. Han kom tæt på hende, helt tæt på og ikke nok med det. Han havde rejst sig op, og ikke for at lande på jorden denne gang, men derimod hen over hende. Et hoppet hvin kom fra hende over den let pludselige vægt- selvom hun nok burde have set det komme, hun havde trods alt ikke opført sig som et pragt eksemplar. Han nappede efter hendes hals, hvilket bare fik hende til at forsøge at nappe efter hans ben, der hang ned langs hendes sorte krop.
Hun trippede lidt, denne gang ikke fordi hun ikke kunne stå stille, men mere for at finde fasten med den ekstra vægt. Hun kunne i princippet også forsøge at få ham af. Et lille buk efterfulgt af flere skulle da nok kunne få ham ned igen, dog gjorde hun det ikke... i hvert fald ikke endnu.

(9)