Unlucky you

Mindraper klukkede en anelse og nippede blidt til hendes side. Han vandrede stadigt omkring hende og forsøgte at finde ro. Det var noget hingsten opgav hurtigt og istedet placerede han sig nede bag Ava. Han tog en dyb indånding inden han lod mulen kærtegne hendes kryds. Han vidste godt han legede med ilden, men han kunne ikke lade være. Han trådte derfor helt hen til den sorte hoppe og knejsede igen i nakken med en maskulin brummen, inden han tirrende nippede hende i flankerne. Sandet var tungt for ham at trippe sådan rundt i og i ren ophidselse så var hans hals efterhånden blevet en lille smugle fugtig, så længe han holdt sig varm skulle de ikke gå hen og blive en problem. Han fokuserede derfor blot på at holde øje med Ava, og fortsætte med at køre sin mule kærtegnende omkring hendes kryds.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you De små sorte ører fulgte Mindraper uanset hvor han var. De blå øjne kunne ikke helt tiden holde øje. Den sorte hale slog et par slag fra side til side omkring hendes bagpart, ikke som sådan for at ramme ham, men det kunne vel ikke helt undgås. Hun vendte sig en smule om så hun ikke stod med ryggen til, og sendte et par små nap ud efter ham. Ikke irettesættende, men mere legende. Nakken var igen knejset og blikket forsøgte hun at holde på den særtbrogede, gul-øjede hingst. Hvad det betød for ham vidste hun ikke noget om. Heller ikke hvad det ville have af betydning for hende, men hun vidste hvad der kunne ske. En lille brummen slap fra Ava igen, mens hendes mule søgte ham igen. Halen svingede stadig af og til omkring hendes bagpart. word count, 138

[/td][/tr][/table][/center]

Mindraper sendte Ava et ligeså legende blik og trippede kort op til hendes mule og trykkede hans mod hendes. De gule øjne søgte hendes grønne endnu engang og han udstødte da en maskulin brummen til hende, inden han blidt strøg mulen op over hendes næseryg. Han trak sig så et skridt tilbage, inden han begav sig en runde omkring hende, og hapsede ud efter hendes hale på vejen. Den måtte hun gerne holde lidt i ro. Han knejsede i nakken og løftede knæerne en anelse højere når han bevægede sig omkring.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you Varm luft flød fra Avas mule da Mindrapers mørke mule berørte hendes. Hun nippede ganske forsigtigt til den inden han flyttede den igen, og hun fulgte ham med blikket da han gav sig til at trippe rundt igen. Ava var selv på nippet til at trippe - næsten som en trippende dans. Det smittede! Da han snappede ud efter hendes hals slog hun et svirp med den – en anelse legende. Han ville ikke kunne fange den. En lille lys brummen kunne høres endnu en gang. Man var aldrig i tvivl om hvor den kom fra. Selvom Ava var stærkere end nogle hingste, så var hun også stadig bare en lille hoppe. Det gjorde hende ikke til mere hingst at hun havde nogle muskler andre ikke havde. De var heller ikke helt så tydelige på samme måde. Og slet ikke når de var gemt væk bag vinterpels. word count, 146

[/td][/tr][/table][/center]

Mindraper hoppede da en anelse kådt til siden inden han igen hoppede frem mod Ava og rejste sig på bagbenene som en eller anden hingsteplag. Han placerede det ene forben over ryggen på hende og hapsede legesygt ud efter hendes man. Han var ikke sikker på hvordan den sorte hoppe ville reagere på alt den ekstra vægt, men han gjorde det bestemt ikke i nogen ond hensigt. Hans nakke var dog knejset en anelse, men man var vel trods alt hingst og han var klar over at Ava nok godt ville kunne vippe ham af så let som ingenting hvis hun ville vel og mærket.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you Ava måtte flytte hovene for at kunne holde balancen med den ekstra vægt. Det var ikke sket før at hun måtte bære en andens vægt på den måde. Kun næsten. En smule anderledes godt nok, for det var da hun var mindre og når hun havde leget med de andre unge hingste som var på hendes alder. Der var ikke mange hopper der var interesseret i at lege på samme måde som Ava. De fleste havde haft andre ting at tage sig til – som at imitere deres mødre. Ava havde haft mindre tid til at slå sig løs på end de andre, for hun havde haft en forpligtelse. Hun havde ting hun skulle lære da hun var lille. Ting hendes mor skulle lære hende, og det tog sin tid. Derfor var det ikke det Ava havde lyst til at fortsætte med, men i stedet slå sig mere løs og gøre ting hun egentlig ikke måtte når hun endelig havde muligheden for det. Da han nappede hende i manen strakte hun halsen lidt frem og rystede den lange sorte man. Hun drejede dog hovedet igen for at se om mod ham så godt som hun kunne. word count, 195

[/td][/tr][/table][/center]

En maskulin brummen lød fra Mindraper og han rykkede kort på sig, men forblev stadig med det ene forben over ryggen på hende. Han så ned på Ava med et spillende udtryk i det gule øjne og han lagde hovedet på sned. Han kastede kort med hovedet, inden han hoppede ned fra hende igen. Der gik dog ikke længe før han i en kåd serie hop satte omkring hende, inden han igen svingede benene op over hende igen. Denne gang var han dog placeret bag hende. Han hapsede hende så let ved hoftebenet og rettede ørerne frem mod hende inden han så strakte halsen og spidsede mulen for at få fat i en tot man. haps!

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you Ava trippede lidt på stedet da han gled ned igen og hun derved blev en smule lettere. Hun gjorde et par kast med hovedet. Hun fulgte ham med blikket da han trippede omkring hende, og nappede drillende ud da hun kunne nå ham. Da hun så endnu en gang blev tungere grundet den ekstra vægt blev hun stående stille og forsøgte at plante hovene bedst muligt så hun ikke måtte bukke under for vægten. Nok var hun ikke svag, men det var alligevel en anden hests vægt + hendes egen, som hendes ben måtte bære. Den sorte hoppe drejede hovedet og mimrede lidt med mulen som næsten kunne røre Mindrapers ene forben. Dog ikke for at bide. Ava var igen en smule anspændt. Hun måtte jo spænde op i kroppen for at kunne holde vægten. word count, 135

[/td][/tr][/table][/center]

Det måtte se komisk ud for en eventuel forbipasserende at se Mindraper blot stå der, mens Ava stod og kæmpede for at holde han vægt. Det blev også en smugle underligt for Mindraper, der besluttede sig for at stille sig lidt bedre tilrette. Han nippede let i hendes man og lansemærke og brummede igen maskulint af hende.
Han begyndte nu at røre en anelse mere på sig og han gryntede kort ganske ucharmerende i det han kastede med hovedet. Mindraper rynkede på mulen som igen befandt sig ved starten af hendes man og søgte efter en tot at holde fat i. Han var ikke sikker på hvordan Ava ville tage hans næste træk, men han forsøgte da at bedække hende.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you Den sorte hoppe besvarede Mindrapers maskuline brummen med en lys feminin brummen. Man var aldrig i tvivl om at Ava var en hoppe. Hun kunne ikke lyde spor maskulin. Ava halvt trippede en lille smule, men ikke en normal trippen. En lidt urolig trippen som hvis hun ikke kunne finde ud af hvor hun skulle placere sine hove for at stå ordentligt. Det var dog heller ikke noget hun behøvede at koncentrere sig om ret længe. Begge de to små sorte ører vippede om mod nakken og Mindraper. Ikke surt, men opmærksomt, og hendes mule forblev ved hans forben. Hun havde alle muligheder for at kunne skubbe ham ned hvis hun havde lyst til det, men alligevel gjorde hun det ikke. I stedet lod hun ham bare komme til. word count, 129

[/td][/tr][/table][/center]

Mindraper var en anelse overrasket over hoppen blev stående under ham og han påbegydnte da bedækningen. Det var en helt ny oplevelse for Mindraper som nu strakte sin mule ned mod Ava's og pustede varmt mod den. Han var hurtigt færdig med sit arbejde og lod sig derpå glide ned fra Ava. Han missede let med øjnene og mimrede en anelse med mulen. Han trådte nu frem og op på siden af hende og strøg hende blidt over halsen. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det hele og han kunne fornemme en akkavet stilhed sænke sig over de to sjæle. Indeni boblede han stadig og et eller andet sted glædede han sig til forhåbenligt at se en lille miniudgave af sig selv hoppe rundt. Han så nu igen på Ava for at forsøge at læse en reaktion fra hende.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you Da han lod sig glide ned fra hende igen blev hun stående stille i lidt tid. Det var noget helt nyt og hun skulle lige bruge noget tid på at lade det synke ordentlig ind i hovedet. En lidt dæmpet men mild brummen, lukkede hun ud da han kom op til hendes side i stedet, og hun gned sit hoved op af hans hals en enkelt gang – lidt ligesom en kælen kat ville sno sig rundt om benene. Hun nippede lidt til hans bringe. Mørket var så langt væk fra alt lige nu. Der var ikke nogen hviskende stemmer lige nu der kunne skræmme hende. Der var ikke nogen der kunne gøre hende noget. Hun følte sig tryg. ”Det her ændrer ikke på noget, vel?” Hun så op mod ham en et kort øjeblik mens hun afventede et svar, og lod mulen glide hen over hans hals indtil hun lod den hvile der i nogle sekunder. word count, 156

[/td][/tr][/table][/center]

Mindraper svarede hendes brummen med en mild en. Han vippede let med ørerne og et lille smil var at finde på hans mørke mule der nu nussede hendes blidt over halsen. Han nød fortsat hendes nærvær og drifterne var der nu blevet lagt låg på og han kunne nu slappe mere af. Han lyttede til hendes ord og så nu blot roligt på hende.

" Ikke udover du måske tager lidt på for en stund "

Hviskede han så varmt til hende, inden han nussede hende blidt i panden med halvt lukkede øjne. Han var så fredfyldt i Ava's selskab og det var noget han brød sig ganske godt om. Han fandt så megen indre ro sammen med denne hoppe.

[atrb=border,0,true][atrb=style, width: 398px; height: 200px; background-image: url(http://zoras.dk/andromeda/avaframebig1.png); border-left: 5px solid #431B34; border-bottom:5px solid #431B34; border-top:5px solid #431B34; border-right: 5px solid #431B34;] Music of Ava Unlucky you En lille mild latter kom fra Ava ved lyden af Mindrapers ord. Det var måske ikke noget man som sådan kunne ændre på. At hun ville tage på for en stund. Hun ville også med sikkerhed tabe de ekstra kilo igen. Hun var jo ikke en doven sjæl. Hun undlod at kommentere mere på det, men lod i stedet sin mule glide rundt i nussende cirkler på hingstens hals. Selvom Ava ikke kendte den særtbrogede hingst så godt som hun havde kendt nogen hjemmefra, så følte hun alligevel et eller andet sted at hun kendte ham bedre end hun kendte så mange andre her. Det var ikke mange hun havde set mere end en enkelt gang. Det var nok ikke alle, der turde møde hende mere end en enkelt gang. Hun havde alligevel set flere sider af ham end hun havde set af andre, og derfor kunne det sagtens have udviklet sig til mere end bare begyndelsen på et venskab. For hun kunne i hvert fald kalde ham en ven. Om det også gik den anden vej var ikke til at sige. Det var et venskab hun ikke havde lyst til at smide væk i hvert fald – og den lille episode skulle da ikke binde de to til faste forpligtelser overfor hinanden. Om det kunne ske engang ville tiden vise, men venner var fint nok for nu for Ava. word count, 229

[/td][/tr][/table][/center]

Mindraper så ned på hoppen med et smil og klukkede selv fornøjet. Han vidste ikke hvad det var med Ava, men hendes selskab behagede ham. Til trods for de to sjæle ikke kendte meget til hinanden, så følte han alligevel han kendte hende bedre end så mange andre. Han var en yderst asocial når det kom til at møde nye, men Ava havde fastholdt nysgerrigheden og været mindst ligeså stædig som ham selv, så han havde åbnet en smugle op for hende.

" Du ved godt at det føl bliver forfærdelig stædigt.. "

Klukkede han så en anelse fornøjet ved tanken om hvilken personlighed det føl kunne få. Han mimrede så let med mulen da hun igen begyndte at nusse ham.