Domestic violence (Mindraper)

Den spraglede hingst var vældigt overbærende i forhold til hendes hyleri. Det var trods alt hendes temperament der havde tiltrukket ham som noget af det første den gang. Hendes ligefremhed og stædighed oveni. Det var også den største udfordring ved hende, men det huede ham ikke.
Mind brummede stille til hende inden han igen fandt hendes nærvær, hvor han i stedet nussede hende på skulderen og lagde derefter halsen over hendes. Han lukkede stille øjnene. Det hele var selvfølgelig op til Ava og hvornår hun var klar til det. Han kunne dog mærke at det kriblede en anelse i ham.

69

Den anspændte krop slappede igen af som den spraglede hingst gav sig til at nusse hendes skulder og hals. Hun lukkede øjnene for endnu en gang at fokusere på hans duft og hans nærvær. Hun sendte et lille nap ud efter hans bringe, næsten udfordrende, og trådte rundt om ham mens hun strøg sig op af hans sider som en kælen kat. Det ene øre var hele tiden vendt i hans retning, opmærksomt, mens det andet roterede rundt for at fange lyde i deres omgivelser. Halen viftede hun med et par gange, inden hun så sig hen over skulderen mod hingsten.

Den spraglede kom med et kvalt hvin som hun nappede til hans bringe, mens han nu hapsede efter hendes som hun strøg sig op af ham. Det sitrede i ham og han fulgte hende nu med rundt, mens han kådt nappede til hendes sider hvorefter hovedet prompte blev placeret på hendes kryds. Han kunne dog ikke holde sig i ro ret længe, inden det var hans tur til at smyge sig sirligt op af hendes side, for at kærtegne hendes mule med hans egen, inden han fortsatte om på modsatte side, så han kunne have hovedet over hendes hals igen, mens han egentlig forsøgte at skubbe lidt rundt med hende i ren og skær leg.

72

Ava strakte sig for hver berøring for at opsnappe så meget af den hun kunne. Hans varme i stedet for hendes kulde. Hun ønskede nærværet. Med den spragledes mule nær hendes egen, nippede hun ud efter den. Hun blev dog ikke stående stille, men fulgte med ham rundt i en form for dans. Hun tillod ham at skubbe rundt med hende – noget langt fra alle fik lov til – ikke engang hendes skyggebrødre- og søstre. Til sidst kastede hun sig alligevel til siden i et par små buk væk fra ham, med en legesyg brummen , som var hun endnu ikke andet end en ung uskyldig hoppe.

Mind gjorde et lille hop da hun nu trak sig væk fra hende, og han fulgte hende nu med en seriøst bukkespring, mens han dog ihærdigt forsøgte at nappe hende i haserne. Det var som om at de for en stund var tilbage til deres ganske spæde bekendtskab. Kådheden fandt vej til ham og han gjorde et par kast med hovedet, inden han dog stoppede op for at danse på stedet med høje knæløft og knejset nakke.
Han forsøgte trods alt at gøre sig lidt til overfor hende, nu det havde været så længe siden at de havde nydt hinandens selskab på denne måde.

78

Ava gjorde et kast med hovedet, men standsede ikke da bukkene var færdige. I stedet virrede hun med hovedet mens hun fortsatte i trav, men ikke væk fra den spraglede hingst. Hun vendte rundt med knejset nakke og fortsatte rundt i en lille cirkel omkring Mindraper, mens hun betragtede ham og hans lille dans. Hendes egen fart var blevet sat ned til næsten trippen på stedet, men alligevel en smule fremad i sin cirkel, for at danse med ham. Med feminine toner brummede hun sagte i retningen af hingsten, og blikket blev ikke fjernet fra ham på noget som helst tidspunkt.

Mind besvarede Avas brummen med sin egne maskuline toner, mens han med let knejset hals rakte mulen efter hende her midt i dansen. Hans knæløft var så høje at han næsten kunne banke dem op i hans egen mule hvis han ikke passede på. Halen blev løftet og hang nu efter ham som en eller anden fane. Mind skar lidt ind i cirklen så han kom endnu tættere på Ava og endnu tættere på at blive godt og grundigt rundtosset. Han lagde nu mulen på hende, mens han stadig fulgte hende med rundt i dansen.

79

Ava lagde ligeledes mulen på Mindraper, mens hun langsomt satte farten ned. Det ene øre var hele tiden vendt mod ham. Der var slet ingen grund til at bruge ord, for de kunne kommunikere langt bedre gennem handlinger. Hun endte til sidst med at stoppe op og nøjedes med at dreje hovedet mod den mangefarvede hingst, med de lysende blå øjne – men lyset var alligevel ikke helt skarpt nok til at skjule de blå udtryksfulde øjne inde bag. Hun gjorde et par små skridt til siden, men stadig uden at fjerne blikket fra ham igen.

En dyb brummen kom fra ham og han fulgte hende til siden, mens han strøg hendes over låret. De gule øjne hvilede i hendes, mens han fortsat nippede og kærtegnede hendes skiftevis. Han mærkede pulsen stige og han kunne ikke lade være med at sende hende et kækt smil, inden han trak hende let i halen.
Han var ude på ballade på den gode måde. Han følte sig næsten helt ungdommelig igen i hendes selskab. Han slog tanken om at det kunne vende så snart de skiltes fra hinanden igen, ud af hovedet.

81

På grund af hans tag i hendes hale, gav hun sig til at svinge den rundt for at få ham til at slippe. Ikke fordi hun ikke fandt sig i det, men mere for at drille ham. Bare for at fortsætte sit drilleri gav hun sig til at bakke med røven vendt mod ham for at skubbe til ham. Hun så sig stadig over skulderen mod hingsten med det drillende blik i de blå øjne. Hun lod igen den feminine brummen lyde mens hun blev ved med at bakke – for det havde hun ikke tænkt sig at stoppe med, så længe hun kunne skubbe til hingsten.

Mind følte sig en anelse tirret af Avas drillerier. Denne følelse forsvandt ikke just af at hun må begyndte at skubbe ham rundt med bagdelen. Han placerede et par nap i den på begge sider inden han nu forsøgte at stå imod. Han løftede det ene forben og lod det stryge ned langs hendes lår inden han strakte halsen ind over hende og fik tilkæmpet sig en tot man, mens han bare gengældte det drillende udtryk.

83

Ava slap en lille latter, da der blev gjort modstand. Det forhindrede hende ikke stadig at prøve. Hun lod ham få fat i en tot man, men forsøgte stadig at få nappet ud efter ham - også selvom hun langt fra kunne nå. Det var længe siden hun sidst havde haft chancen for at lægge alt det alvorlige bag sig og overgive sig til leg og pjattethed. Lang tid siden hun havde været i et voksenselskab hun rent faktisk brød sig om. Der var ikke mange der havde nogen betydning for Ava, og selvom hun udadtil kunne lade til at prøve på at skabe venner, og gerne lod dem leve i en tro af de kunne være venner, var der også mange af dem Ava ville ofre på stedet, hvis det gav hende chancen for at få hvad hun ville have. Det var altid godt at have et team af nogle der kunne bruges og nogle der kunne ofres, for det var ikke altid sikkert alle ville vende sikkert hjem, hvis man begav sig ud på en mission.

Mind brummede nu og forsøgte i hærdigt at rykke hende i manen, men nok med det resultat at hun jo blev nød til at bakke rundt. Ava var lille, men meget stærk trods det, og det var derfor ikke det største problem for hende at skubbe rundt med ham, selvom han ihærdigt forsøgte at stå imod. Han slap nu hendes man og nappede hende let på låret. Det eneste sted han sådan umiddelbart kunne nu, ja bortset fra hendes kryds som ligeledes fik et nap, men han overvejede hvornår han ville sætte sig på bagdelen med alt det bakken rundt.

85

Ava slog en latter op og gav et lille hop med bagdelen inden hun kastede sig selv fremad igen. Nok var hun lille, men alligevel var der ikke mange der kunne måle sig med hende – endnu. Nogle få kunne og en enkelt kunne hun på ingen måde måle sig med. Det blev dog ikke til mere end et par få buk, før hun igen nøjedes med at trippe en smule uroligt på stedet. Ava fik langsomt vendt sig rundt så hun endte med siden til hingsten, og kunne holde øje med ham med et lille lusket smil, mens hun fortsatte sin trippen sidelæns væk fra ham.

Mind jagtede nu ivrigt Ava rundt i hendes tripperi. Han synes bestemt ikke hun skulle bevæge sig alt for langt væk fra ham, nu når de hyggede sig ganske gevaldigt. Han greb efter hendes man, og forsøgte at fange en tot. Det lykkedes dog ikke og han fes nu i stedet efter hende i det der langsomme trippe tempo. Et hingstet brum forlod hans brystkasse, inden han nu endelig fik fat i en tot man og satte bremserne i. Bliv her. De gule øjne hvilede i hendes blå, mens han vippede med de øjenbryn som han ikke havde.