Changes [Bregs]

Euphoria havde ikke rigtig nogen erfaring inden for alt der her kurmageri eller hvad man nu kunne kalde det, men hun vidste godt hvad det vækkede i hende når de stod som de stod. Hun havde stadig 'ryggen' til ham og hun gav et enkelt gib da han nappede hende i ballen. Det simrede i hendes indre og hun havde sågar givet et par vift med halen inden den var flyttet lidt af vejen. Dog holdt Brego inde og løftede hovedet og en underlig frustration bredte sig nu i den grå hoppe da han trådte væk. Hun afgav et lille fnys og bakkede med tilbage inden hun blev stoppet af Bregos bringe. Hun gispede kort stille og næsten utydeligt i det hun kort spændte i kroppen inden hun sukkede tungt for at lukke den frustration hun følte ud på diskret vis inden hun drejede rundt og så på ham med våde øjne.

" Jeg sætter pris på at du forsøger at skåne mine følelser Brego, men jeg.. "

Stemmen døde ud i det hun rystede stille på hovedet for at ikke tabe komplet ansigt. Hun drejede lige ledes hovedet for at se ud over vandet og for at skjule sit ansigt og mimik fra ham. Kroppen dirrede svagt til dels på grund og kulden, men også den følelsesmæssige rutsjebanetur hun havde været igennem her til aften. Hun vidste jo godt hvad hun ville, men følte sig på en og samme tid som en ussel og egoistisk tøjte nu når Brego jo i følge hende forsøgte at skåne hende. Hun var ude af stand til at flytte sig, fordi hun var ræd for hendes egen reaktion. Hun ønskede ikke endnu engang at styrte væk fra ham, men hun havde mest af alt lyst til at flygte fra den her ydmygende situation.

9

Euphorias svirp med halen havde hele aften og den tid af natten de havde brugt indtil videre, fået lugten fra hende til at hænge i luften. Ikke nok med det, så var han også næsten sikker på, den ville hænge i hans næsebor i noget tid efter, hvis deres veje skiltes med det samme. Hendes bakken der fik hendes mås til at ramme hans bringe, havde sikkert også fået plantet noget lugt på ham, men det eneste han gjorde var at trække hovedet op med et lille hurtigt ryk og en maskulin brummen. Han ønskede jo sådan set ikke gøre ende noget, hverken fysisk eller psykisk, og han havde jo allerede fået hende til at stikke af en gang allerede.

Brêgo lyttede til hendes ord, meget nøje endda, og åbnede munden for at sige noget, men der kom ingen ord frem. Det var jo ikke hendes følelser han forsøgte at skåne, men hende. Hovedet lod han i stedet sænkes igen til mulen hvilede mod hendes kryds. Han kunne heller ikke lade være med lidt forsigtigt at nappe til hendes kryds i en lille linje mod hendes halerod.

Stilheden sænkede sig over dem og Euphoria åbnede ellers munden for at færdiggøre sin sætning, indtil Bregos mule nu hvilede mod hendes kryds. Hendes dirren blev nu til en svag sitren i det hun gispede svagt. En lav udefinerbar lød kom fra hende da han begyndte og nappe til hende og hun skævede kort bagud mod ham, mens hun mimrede let med mulen. Det hele kørte rundt i hende og hun følte sig kort helt svimmel over alle de indtryk der hamrede rundt i kroppen i takt med hendes puls. Hans nap kom tilpas tæt på hendes halerod og Euphoria gjorde et lille kast med hovedet inden hun slog et par slag med halen og lod den nu være vippet til siden.

Hun havde halvt en forventning om at han ville rykke sig væk igen, men hun var blevet tilpas frustreret over det at hun nu tog et skridt bagud så hun igen stod med måsen mod hans bringe. En stille feminin brummen kom fra hende i det hun med en let smasken sænkede hovedet, med pulsen hamrende afsted.

12

Da Euphorias bagpart kom tættere på igen, måtte Brêgo træde lidt tilbage igen. Han virrede svagt med hovedet og tyggede tænderne sammen, men det var også på en måde som en tabt sag at holde sig selv i skindet. Men hun havde jo også bedt om det? Men hvad nu hvis hun ombestemte sig? Nej….. Hun lignede ikke en der havde ombestemt sig . . . Endnu………

Der gik ikke mange sekunder, før Brêgo rejste sig på bagbenene for at læne sig ind over hoppen. Med nogle små nap mod hendes hals og et par trippende skridt, formåede han også at finde en nogenlunde balance, inden han gav sig til at bedække hende. Selvom forsigtighed var noget der beskrev den brogede hingst rimelig godt, var han knap så forsigtig i sin handling. På ingen måde modbydelig over for Euphoria heller, men han kunne ikke lade være med at blive en anelse egoistisk, for hun havde fået pirret ham tilpas nok til han ikke kunne lade være. Da han var færdig, lod han også sig selv glide ned med en maskulin, men tilfreds brummen. Mulen søgte dog hendes kryds igen, hvor han plantede et lille forsigtigt nap.

Måske havde den grålige Euphoria haft en forestilling om alt det her, men det var en helt anden oplevelse da Bregos vægt nu havnede på hende. Hun vaklede en anelse, men fandt så balancen i en lettere akavet stilling, som en anden bambi der var kommet i glat føre. Hun spændte kort op da han startede ud, men vænnede sig gradvist mere til det som foregik og hun slappede derfor til sidst helt af. Hun lod mulen søge hans forben som hun blidt nippede til, inden hun dog mimrede sagligt med mulen og smaskede i rent velbehag.
Bedst som det havde startet var det nu slut og Euphoria havde det som om at alle de følelser der havde været forinden, var eksploderet og hun stod nu blot sagligt og lod en lille feminin brummen lyde, inden hun drejede rundt for at lade mulen stryge over hans næseryg, inden hun lagde hovedet mod hans hals med et tilpas suk.

Halen gav et par små vift endnu og hun lod nu alle indtrykkene synke ind. Hun kunne dog ikke finde nogle ord der beskrev det hun følte i øjeblikket, men det var intet negativt. Hun lod sin mimrende mule blidt kærtegne hans skulder, som var det hun kunne nå når hun stod og puttede sig op af ham.

13

Brêgo forblev tavs. Hvad skulle han lige sige? Tak? Undskyld? Nej…. At sige ingenting var langt bedre. Han sendte et par små nip i retningen af Euphoria da hun lagde hovedet ind mod hans hals, og placerede sin egen mule mod hendes skulder. Det var som om kulden ikke var helt lige så slem, nu hvor de stod der i hinandens selskab og så tæt på hinanden, men vel egentlig også fordi pulsen var steget en smule, som hvis ikke de havde stået stille i en længere periode. Hendes viften med halen fik alligevel Brêgo til at flytte hovedet en anelse opad, men lod det glide ned igen så mulen atter hvilede mod hendes skulder. Det tog ham ikke lang tid at føle sig afslappet og tilpas igen. Det havde aldrig været et problem i Euphorias selskab. Hun var vel en af de få der aldrig havde set ham prøve på at være noget han ikke var.

Hun lod mulen vandre lidt og holdt nu halen i ro imens hun forsigtigt kærtegnede ham. Et suk af ren velbehag forlod igen hendes mule og hun lukkede stille øjnene og lod blot varmen fra ham sive over på hende. Hun løftede hovedet og så nu på ham med et tænkende udtryk. Hun puffede stille til ham og rykkede lidt på sig imens hun overvejede hvor de så stod nu.

"Jeg mente det med familien "

Hviskede hun så stille inden hun lod hovedet hvile mod ham igen. Hun holdt meget af Brego, og accepterede at han ikke kunne give hende hele hendes hjerte. Hun vidste jo også selv at hun skulle vokse med opgaven, men hun var skam villig til at knytte sig til ham. Han var den eneste der havde den beroligende effekt på hende. hun følte sig sikker og tryg i hans nærvær og mere behøvede hun ikke fra ham.

14

Det ene øre vippede i retningen af Euphoria da hun igen brød stilheden. Selv svarede han ikke. Han forholdt sig tavs. Han havde jo også selv ment hvad han sagde. Han ønskede familie, men han kunne heller ikke give den del af ham væk, der stadig tilhørte en anden – endda selvom hun ikke længere var i landet.

Bekymringer overskyggede også hans tanker angående en fremtid på sigt. Det var bekymrende der omhandlede hans nærmeste fremtid, og hvordan han skulle få stablet et nogenlunde liv på benene for Mazikeen. Hvordan skulle han få fremlagt sine idéer for skyggen uden at risikere at få bidt hovedet af? Og hvordan kunne han bedst muligt være i sikkerhed. Selvom der ikke var sket en masse ved sidste møde, ud over deres snak og babymaking. Men denne gang kunne han ikke forestille sig hoppen ville være lige så nem at være i nærheden af – og det var ene og alene hans skyld. Noget han også var nødt til at gøre godt igen før han kunne tænke på noget som helst andet, med mindre han ville gå og bekymre sig om pludselig at miste en til i sit liv.

"Apropos familie..... Nu bider din mor ikke hovedet af mig, vel?"

Euphoria lod tavsheden tale og hun gjorde ikke rigtig noget væsen af sig. Hun vidste godt at Brego havde meget at tænke på i øjeblikket og ville derfor ikke presse på for et mere konkret svar. Hun stolede skam på at han stod ved hans ord. Hun forstod ham også godt og hans ord. Hun fik dog en anelse sørgmodigt udtryk da hans nævnte hendes mor og hun sukkede stille.

“ Jeg har ikke set hende siden jeg var helt lille, så hvem ved... Hun er på Foehn. “

Hun rystede let på hovedet for at lade de tanker forsvinde og hun hvilede igen hovedet mod hans hals med ro i kroppen.

“ Men jeg kan nu godt lide dig, så mon ikke også hun kan det, så hun kun bider øret af. “

Sagde hun så med et lille smil inden hun puffede til ham med en mild latter.

16

Brêgo nikkede lige så stille. Foehn. Der havde han ikke tænkt sig at sætte sine hove igen med det samme. Han vidste godt det ikke var der han skulle finde den hvide skygge han ledte efter. Hendes latter smittede af på ham og et smil kunne derfor heller ikke helt undgås.

”Det er ikke mit øre jeg er nervøs for”

Han gav hende et lille drillende puf inden han lod blikket glide rundt i omgivelserne. Lys lod til at komme krybende ind over himlen i det fjerne, hvilket også kun kunne betyde en ting. Der var ikke lang tid til han skulle videre. Den manglende søvn kunne give ham en smule problemer senere hen på dagen, men han følte heller ikke længere han kunne give sig til at hvile. Det havde indtil videre været en ganske sikker nat, men den var ikke ovre endnu – desværre.

En lille grin kom fra hende da han havde en bekymring over for en anden kropsdel end hans øre. Mulen strøg hun over hans skulder og fulgte nu hans blik ud mod det svage lys der nu kunne anes. Hun vidste godt det snart betød hans afgang og selvom hun ikke ønskede at han skulle gå, så ville hun ikke holde på ham. Hun strøg sig kort op mod hans side inden hun trak sig et skridt bagud og søgte hans blik med et varmt udtryk i de ravfarvede øjne.

" Se at få slappet lidt af inden du skal videre. "

Lød det så roligt fra hende inden hun strøg ham over næseryggen med en stille feminin brummen. Hun puffede så stille til ham inden hun nu ville lade den brogede hingst være lidt i fred så han kunne samle tankerne om hans kommende opgave. Hun ville selv tøffe tilbage til flokken og få sovet.