Troublemaker [Fællestråd]

Fællestrådfor alle der har lyst.
Det går efter tur. Har du ikke lyst til at være med mere, så Out
250 ord max. (sådan ca.)

Luften var frostklar på denne solskinsdag på Foehn. Et lille lag sne prydede den store lysning som uden problemer også kunne kaldes en eng. Den næsten voksne Xenocrates havde fundet vej herud og han stod en sjælden gang stille og iagttog sine omgivelser ganske nøje. Han blev langsomt ældre og der kom mere ro på, hvertfald lidt oftere. Men under det gyldne hårlag var han som en tikkende bombe der kunne eksplodere hvert øjeblik og i dag var skam ikke nogen undtagelse. Han var som et dampbarn, energisk og netop i dag var han også ude på ballade, men han manglede sin partner-in-crime.

Den næsten helt hvide hoppe kom skridtende. Hun havde ikke travlt, tvært imod. Hun vandrede blot hvileløst rundt uden at have et mål. Hendes hoved var fyldt med tanker der gjorde det umuligt for hende at finde ro nogen steder.
Selvom engen her var et åbnet sted, og mørket fra himlen ikke fik hende til at falde i et med omgivelserne følte hun sig ikke sårbar. Her var stille og fredeligt... ind til videre. Noget den lyse hoppe synes var en rar følelse. Fred, dog ikke noget hun havde i sit hoved. Tanker som hun ikke kunne slippe af med skabte et porstyr i hendes sind.

De krystalblå øjne som Xenocrates besad ramte nu en hvid skikkelse der bevægede sig over engen. Han slog op i en munter, men skinger latter inden han kådt begyndte at danse mod det der så ud til at være en hoppe. Selvom Xenon slet ikke var gammel nok til at kunne bekymre sig om hopper så var instinkterne så småt begyndt at titte frem og hormonerne rasede også i hans krop, dog var der i en periode været ret stille på det punkt, men jo tættere han kom på de fuldvoksne stadie jo mere kunne han igen mærke til det.

Myths opmærksomhed blev rettet mod en skikkelse af en ung hest der have givet lyd fra sig, mest i en latter. Af refleks stoppede den hvide hoppe med at svinge sin hale for at stanken af brunst skulle dæmpes en smule. Hun håbede inderligt på det snart ville gå over.
Varsomt stoppede den hvide hoppe op da den unge hest nærmede sig hende. Hun vippede lidt nervøst med ørne. Jo nærmere den gylde unghest kom kunne Myth tydeligt se at det var en plag, og på en måde slappede hun mere af ved tanken om det. Hendes fulde opmærksomhed hvilede på den unge hest.

Xenon stoppede storsmilende op foran hoppen og nejede galant, inden han stak mulen frem mod hende. Han pustede nysgerrigt til hende, mens halen viftede bag ham i ren kådhed. Ud af ingenting sprang han pludselig til siden og ud en serie vilde buk inden han igen stod og så nysgerrigt på den hvide hoppe og brød ud i en skinger latter.

Den hvide hoppe iagttog den unge plag der nu stod foran hende, da han nejede for hende vippede hun ørne frem. Det kom lidt som en chok at han pustede til hendes mule, og det fik hende til at trække hoved lidt til sig, men rakte så alligevel mulen lidt imod ham igen. Han var jo ikke andet end en plag.
Der gik dog ikke lang tid før denne plag bukkede rundt det forskrækkede Myth en del, da det kom ud af ingen ting. Hun lagde igen ørne nervøst tilbage.
Myth havde for længst selv glemt hvordan det var at være ung, føl som plag. Hun måtte indrømme hun ikke forstod sig på alt den energi. Alligevel forsøgte Myth at snuse lidt til ham. Hun stod muse stille.

Xenon så på hoppen som nu snuste en anelse til ham, det fik ham kådt til at hapse ud efter hendes mule. Inden han endnu engang tog en tur omkring hende i højt tempo og vilde bukspring. Han havde alt for meget energi som han ikke kunne finde ud af at kontrolerere. Derfor sitrede det i i hans unge krop, mens han endnu engang stod stille og så på hoppen med et stort smil og så på hoppen. Han var vel ikke til at blive særlig klog på ham Xenon.

Da den unge hest nappede ud efter hendes mule træk hun den til sig en smule forskrækket. Hendes opmærksomhed hvilede på den unge hest, og dette gjorde at hun denne gang var mere forberedt på hans pludselige bevægelser der lige pludselig opstod igen. Denne unge hest var helt uden tvivl spring fyldt med energi. Da han stod helt stille igen valgte alligevel at hilse på ham. Hun sank hoved lidt ned i hans højde.
"Hej, du lille," sagde hun stille som en ganske neutral hilsen, selvom hun kaldte ham du lille, var det ikke nogen krænkelse, bare sådan hun hilste på yngre væsner.

Lille!? Han var da bestemt ikke lille. Xenon skød brystkassen frem med et forsøg på at se stor og farlig ud, men hans ranglede bygning gjorde det en anelse svært. I stedet brød han ud i hans skingre latter. Inden han igen så på hoppen.

" Arh che che! Jeg er bestemt ikke lille eh! Jeg er Xenocrates."

Irrettesatte han den hvide hoppe. Han var bestemt ikke lille nej! Det var da noget underligt noget at sige.

Der tegnede sig et lille smil over Myths ellers neutrale ansigt over hans måde at virke stor. Han var endnu ung og der ved meget spinkel og lille at se på, men nu ikke grunden til hendes hilsen.
"Jeg er Deadly Myth. Du lille er noget jeg sagde til dig, du er yngre end jeg og stadig ung, Xenocrates," sagde Myth stille og roligt.
Stille stod den hvide hoppe stadig og med ørne vendt frem imod den unge hest hun lige nu var i gang med at gøre til et bekendt skab.

Kyah! Nej han var ej, eller jo yngre, men ikke lille! Che! Hoppens navn forekom ham ganske bekendt i det hans moder bar næsten samme navn, Midnight Myth. En anelse forvirret lagde Xenon hovedet på sned og rynkede den mørke mule. Meh!

" Deadly. "

Mumlede han så for sig selv, blot for at bekræfte at det var det han måtte kalde hoppen fremover. Det var lettest for han selv. Endnu engang skød han så brystkassen frem mod hoppen for ligesom at bekræfte at han var stor og farlig.

Myth rynkede lidt på mulen, hun var ikke så van til at blive kaldt Deadly. At høre den unge hingst sige det højt, fik hende til at tænke over betydning af ordet. dødbringende. Myths blik blev fjernt da hendes tanker forlod dette selskabs nervær og strejfede nogle af de mange grusomme tanker hun tit bar rundt på. Et tydeligt billede formede sig på hendes hoved. Blodbadet. Det gøs igennem hendes næsten hvide krop.

Xenon tog ikke notis af hoppens fjerne mine. Han hapsede i stedet ud efter hendes maner, med de ondeste planer om at tilsavle og ugle den til uigenkendelighed. Hans skingre latter lød endnu engang i det han måtte træde nærmere hoppen med et lumsk smil for at kunne få ordenlig fat i hendes man. Xenon var bestemt det man kunne kalde legesyg,.

Da Myth havde fjernet opmærksomheden fra den virkelige verden for at dvæle i tankerne der næsten kvalte hende, der åd hende op inde fra, opdagede hun ikke at den unge hingst havde getus til ballade, og først da han hapsede ud efter hende kom Myth tilbage.
Den næsten hvide hoppe var blevet forskrækket og havde lagt ørene tilbage da hun hvinede op. Hun trådte nogle skridt tilbage for at iagttage den unge hingst, for lige at opsnuse hvad han havde gang i.

Xenon lo perlende da hoppen tilsydenladende ville lege med. Han kastede sig nu kådt frem mod hende og forsøgte igen at få fat i hendes man. Nomnom! Men allerede inden han havde forsøgt så ændrede han mening og rejste sig nu på bagbenene og forsøgte at ligge forbenene over ryggen på hende og hapsede derpå ud efter hendes øre med en perlende latter.