Troublemaker [Fællestråd]

Da det gik op for Myth det jo kun havde været leg, som hun nu ikke forstod sig meget på, var hun mere rolig igen. Hun lod sig sågar falde lidt med.
Dog blev hun igen forskrækket da han stod på bagben og vippede lidt nervøst med ørne. Selvfølgelig ville han jo bare pjatte, men Myth var nu alligevel opmærksom på ham. Hans unge sind fik hende dog til at føle sig mere tilpas i hans selskab hun havde troet. Nu havde hun heller ikke rigtig snakket med nogen siden hun kom her til. Hun havde bakket ud af de fleste situationer fordi det blev for meget.
Myth kastede en smule med sit hoved, for at han ikke skulle få fat i hendes øre.

Xenon hapsede desperart efter hoppens øre, som han desværre ikke kunne nå. Han kom med en utilfreds grynten og tog i stedet fat i hendes man og gav sig at gnaske på den i stedet. Han trippede ivrigt på sine bagben og rykkede en anelse med hans forben og brød ud af en kåd latter, i det han jo nærmest kravlede rundt på hoppen. En duft ramte Xenons næsebor og det fik ham til at rynke på næsen og han fnyste af ubehag. Ad! Duften var tillokkende, men den synes nærmest at frastøde den unge hest, fordi den distraherede ham i hans leg med hoppen og han stod nu blot stille og stirrede fornærmet mod hoppens bagben med en rynket mule. Blah.

Myth var nu ganske tilfreds med han ikke kunne få fat i hendes øre, da hun ikke kunne forestille sig det ville have været behageligt at få det til snasket i savl.
Hun mærkede dog et ryk i sin man da han tilsyneladende opgav hendes øre og der ved gik i krig mod hendes næsten helt hvide man.
Han var en smule tung at have hængende over ryggen. Hun valgte derfor at give et buk for at gøre ham opmærksom på at nu skulle han hoppe af. Ikke kun fordi han var tung, men selvom han var ung havde hun opfanget han havde fået færde af hendes lugten af brunst der hang efter hende.
Dog var han nok endnu for ung til at forstå betydningen i denne stank, men hun ville nu ikke lege med ilden og lagde halen tættere ned af hendes bagpart for at begrænse den lugt der kunne slippe ud.

Da hoppen bukkede endte Xenon med at sætte sig på røven med et svagt fnys. Blikket var stadig naglet mod hoppens bagpart. Det var da noget underligt noget. Han rejste sig nu og hans mule søgte nu istedet hoppens hals som han snuste nysgerrigt til. Hormonerne rasede rundt i hans unge krop og han udstødte en mere maskulin brummen, en lød som var uvant, da Xenon egentlig kun udstødte meget skingre lyde.

Den næsten helt hvide hoppe drejede sit hoved mod den unge hingst da han faldt på bagparten. hun foretog sig ikke andet end at stå stille imens han snusede til hendes hals. Selvom han fik lov at komme tæt på hende fysisk var hun meget opmærksom på ham.
En svag prusten kom fra hende mens hun betragtede ham med sine mørke brune øjne. Hun var opmærksom på hver eneste lille bevægelse han foretog sig. Hun lagde mærke til hans brummen, men hun reagerede ikke på den.

Xenon blev ikke i denne statur ret længe før han endnu engang kastede sig tilbage med en skinger latter. Han sprang om foran hoppen og skrabede udfordrende i jorden foran hende, inden han rejste sig på bagbenene og fægtede med forbenene, stadig med en skinger latter. Han landede nu på alle fire, inden han trådte et skridt tilbage og lagde afventende hovedet på sned. Xenon var alt for energisk til at kunne koncentrere sig om ting i længere tid af gangen. Men det var også det der holdte ham så munter.

Myth var næsten forbredt på han ville komme med endnu et udbrud af pludselige bevægelser og blev næsten ikke forskrækket. Det var vel hurtigt nok hun blev van sig til dette. Dog blev hun forskrækket da han pludselig stod på bagbenene foran hende, og straks satte den næsten helt hvide hoppe i baggear med ørene nervøst vippende frem og tilbage. Det var kun nogle få skridt hun bakkede væk, før hun atter stod stille og så på denne unge hingst der var foran hende. Ak han var fyldt med energi. Hun prustede lidt da hun så på ham. Myth indså for sig selv hun var ved at få nok og ville trække sig tilbage for denne gang. Det blev ikke rigtig noget ordentlig farvel fra hendes side. Hun sank kun hoved en smule ned med et prust, hvorefter hun igen bakkede nogle skridt før hun vendte sig rundt for at syge i ly skoven for nattens kulde der snart ville komme

//Må sige out for denne gang, er nød til snart at gå i seng (:

Xenon løftede hovedet og lagde hovedet på sned da hoppen så pludselig forsvandt. Nå da. Hvad skulle han så finde på af ballade. Han drejede omkring og trippede lystigt på sine bagben, inden han sprang frem i en hurtig galop. Den unge hingst var ganske kvik og det tog ham ikke længe om at komme op i fart. Han kastede ivrigt med hovedet, inden han slog ud i en serie vilde og ukontrollerede bukspring med en skinger og kåd hvinen. Mon der var andre der ville lege?

Lege? Nej det var ikke noget Mindraper gjorde. Han havde blot besluttet sig for at begive sig over engen på Foehn på hvad der for ham nok var det forkerte tidspunkt, for nu fik han øje på hans belastende halvbror Xenocrates. Selvom det var i familie så var det ikke godt nok i hans øjne. Han lagde derfor ørerne fjendtligt ned og fnyste højt og afvisende af den unge hingst der næsten med garanti ville komme styrtende mod ham hvert sekund. For ham var Xenon blot en ganske almindelig hest og bestemt ikke hans bror, nej den titel var der kun en der skulle have, og ikke en eller anden tilfældig. Selvom Xenon dog ikke var en tilfælde.

Myth kom atter skridtende ud på engen. Hun havde vandret lidt for sig rundt i skoven. Det havde været rart at være lidt for sig selv, ikke at hun lige nu søgte efter selskab igen.
Den næsten hvide hoppe brummede lidt for sig selv. Hendes hale svang roligt bag hende i takt med hendes skridt, dog stoppede hun hurtigt det da hun selv begyndte at kunne lugte den forfærdelige stank af brunst. Hun behøvede ikke at lokke ustyrlige hingste til sig. I stedet gik hun nu med halen tæt ned ad bagparten, dog uden at spænde. Hun kunne ikke lige umiddelbart for øje på andre her. Måske her slet ikke længere var nogen.

Xenon fik øje på sin spraglede storebror I det fjerne og lyste op I et stort smil, inden den skingre latter igen lød fra ham. Der gik ikke længe før han satte kursen mod ham i et halsbrækkende tempo. Hvor Mindraper havde fysik havde Xenon hurtighed og kunne uden problemer sprinte fra de fleste heste her i Andromeda, til trods for at han endnu ikke havde megen udholdenhed, til trods for de massive mængder af energi. Der gik ikke længe før han stod på siden af sin evigt gnavne storebror og var i færd med at klatre op på ryggen af ham i ren kådhed.

Mindraper var bestemt ikke begejstret for Xenons gestus og bestemt heller ikke faktummet at han ignorrede hver en afvisning han fik. Ak, men Mindraper kunne ej skade ham. Gjorde han det vidste han at hans moder ville få det afvide og så ville tingene ej blive pæne. I stedet stod han blot med blottede på tænder og lignede en der ville æde ham i en mundfuld hvis han ikke snart hoppede ned fra ham. Endda kunne en svag hvæsen høres i ren arrigskab der byggede sig op under hingstens tykke hårlag

Den unge plag ignorrede helt bevist hans broders kraftige signaler om at pille af, det var bestemt ikke noget han fandt muligt. Nej for nu var han lige gået i gang med at tilsavle broderens man. Han lo perlende med de skingre undertoner, inden han nu uden nåde huggede tænderne i Mindrapers mandelformede ører. Mon ikke det kunne få ham til at rykke en smugle på sig. Xenon skreg nu op i en skinger latter, nærmest som nød han at påføre broderen smerter endnu engang huggede han sig fast i hans øre.

Mindrapers udtryk blev mere og mere arrigt og næsten manisk da broderen tilsavlede hans man. Værre blev det endnu da en pludselig smerte opstod i hans ører på grund af et sæt tænder der borrede sig ned i det bløde væv og den efterfølgende latter der skar i hans trommehinder. Det var ikke nok til at bringe Mindraper ud af kurs, men da plagens tænder endnu engang var at finde i hans øre fik han nok. Med en voldsom bevægelse rykkede han sig til siden og gik nu efter nakken på hans yngre broder. Struben ville det normalt have været, men eftersom han desværre ikke kunne gøre det af med den lille mide så måtte han jo blot lære ham en lektie.

Xenon havde for travlt med at fryde sig over sine triumfer at han ikke opfattede broderen hurtige ryk. Det resulterede i at han nu væltede rundt i den hvide sne som kort hvirvlede op omkring dem begge. Det var ikke nok, for pludseligt var et tandsæt at finde i hans nakke, hvilket fik Xenon til at skrige højt op i smerte så det næsten gav ekko ud over hele Foehn på grund af hans stadigt skingre stemme der dog knækkede over op til flere gang. Smerten fik den unge hingst til at ligge at sprælle på jorden, men broderens bid synes at være låst helt fast.